Henrik, Author at Qarrtsiluni Publishing

Om frygt og kærlighed i en c@vid tid – hvad har vi lært?

Henrik — Wed, 08 Jun 2022 12:51:14 +0000

C@vid-19 har været et af de største enkeltstående fænomener i Danmark, ja i hele verden siden 2. verdenskrig. Hvad har vi lært?

I foråret har den offentlige debat handlet om meget andet end c@vid, men betyder det så, vi har forstået, hvad problematikken handler om, så vi er bedst muligt rustet til at imødegå lignende forløb i fremtiden?

Blandt oprindelige folk i Nordamerika hedder det sig, at c@vid er en af de store læremestre – og set i respekt for deres kultur er det ikke så lidt! Men i givet fald hvad, om noget, har vi så lært af de sidste to år?

Det ville være synd at sige, der rent videnskabeligt er konsensus om nyeste influenza, hvilket måske ikke er underligt, nu det endnu ikke er lykkedes nogen forskere i noget land at isolere virus. Med andre ord, vi har endnu ikke været i stand til at definere og beskrive ondets rod. Al dialog bliver svær, når vi ikke er enige om, hvad det handler om i første instans!

Noget, vi burde kunne bruge som udgangspunkt for vores diskussion, er tal fra Danmarks Statistik, og alt andet lige BURDE vi kunne nå til enighed om ét centralt forhold: i 2020 så vi et tydeligt sæsonbestemt mønster med mange indlagte i vintermånederne og få om sommeren, et mønster der gentager sig i 2021:

Dette faktum synes himmelråbende banalt, vi kender det i forvejen fra tidligere års influenza. Men hvad der siges knap så højt og ofte er, at dødeligheden i Danmark generelt (alle dødsårsager) OGSÅ har dette sæsonbestemte mønster med høj hyppighed i vinterperioden og lav hyppighed i takt med vækstsæsonerne (samme mønster kender vi fra tidligere år):

Frygt for udefra kommende sygdom

Men hvorfor er vi ikke opmærksomme på denne sammenhæng? Hvis et stort datamateriale forudsiger intensiteten af ikke blot c@vid, men vigtigere endnu et meget stort antal af de mange danskere, der dør af livsstilsygdomme, hvorfor er det blot en gemt og glemt erkendelse fra den virkelige verden?

Problematikken er mange-facetteret, da kompleksiteten er høj og den røde tråd kan være svær at se. Og specielt i den vestlige verden er det så lang tid siden, vi levede i pagt med naturen, at der nu kun er en vag og ukonkret kollektiv bevidsthed om, at tingene kunne være så meget anderledes med de facto fuld immunitet imod livsstilssygdomme.

I stedet for synes der at være en uværdig strudsementalitet i tidsånden, en frygtbaseret flugt fra den eksistentielle udfordring, som altid har været forudsætning for vores menneskeliv: hvordan vi formår at indrette vores liv bedst muligt efter naturens vilkår.

Det frygtbaserede aspekt synes at ligge i, at vi med allehånde midler søger at skærme os fra naturen. I tilfældet c@vid f.eks. med såkaldte ”værnemidler” – masker, som ingen undersøgelser til dato utvetydigt har bevist nytten af at bruge.

I tilfælde af langt mere alvorlige livsstilsygdomme er listen over bivirkninger, fejlmedicinering og fejlbehandling alenlang, ligesom helbredelsesraten i nogle tilfælde er beklageligt ringe. Det ved vi selvfølgelig godt , og det skaber mere frygt.

Frygt, der er selvforstærkende i et omfang alvorligt nok til at tilsidesætte grundlovssikrede rettigheder, og som får visse politikere til med stolthed at være villige til at gøre det igen – minksagen i 2020 er desværre et kun alt for godt eksempel.

Frygt ødelægger rationel tænkning og tænkning i det hele taget. Men som den amerikanske præsident Franklin d. Roosevelt sagde: ”Vi har intet at frygte udover frygten selv”.

Kærlighed til livet – naturlig sundhed indefra

Hvad er så alternativet til et samfund baseret på frygt? Det må da være et relevant spørgsmål! Kan noget så “enkelt” som kærlighed have relevans også på det fysiologiske plan som faktor for vores sundhed og immunitet?

Det udsagn er ikke noget, vi hører så tit, men svaret er et stort og rungende JA! Kærlighed til livet, kærlighed til alt levende er et fællestræk blandt naturfolk over hele verden.

Vor viden om naturlig sundhed og immunitet blandt naturfolk over hele verden bekræfter, at immunitet mod livsstilsygdomme er en fysiologisk realitet, der kan opnås under de rette omstændigheder og fornøden ansvarsbevidst efterlevelse af de principper for naturlig livsstil og ernæring, som oprindelige folkeslag alle vegne gennem talløse generationer har rendyrket.

Naturfolk, uanset hvor i verden de levede (og nogle få stadig lever), k-e-n-d-t-e stort set IKKE livsstilssygdomme. Punktum. Og hvis de overlevede ulykker og krig, levede de til en høj alder med stor vitalitet.

Også herhjemme i Danmark er naturlig immunitet jf. Den Store Danske Encyklopædi ikke en vuggevise, men FAKTA! Også selv om vi skal langt tilbage i tiden på vore breddegrader for at konstatere 100% immunitet.

Kort fortalt er caries kanariefuglen i kulminen, der sladrer om ubalance, det er her, helbredet begynder at halte. I Danmark i jægerstenalderen kendte man ikke til caries. Punktum. Samtidig havde man generelt en sund og gedigen kropsbygning, og den form for robusthed er, hvad fysiologisk immunitet går ud på.

Det er ikke ensbetydende med, at man nødvendigvis skal leve som i jægerstenalderen, for som Dr. Weston A. Price dokumenterede, var det også muligt at opnå naturlig immunitet i bondekulturer, blot naturens lov blev opretholdt.

Som Globetrotter Jens Bjerre indsigtsfuldt formulerede det ud fra et livslangt kendskab til naturfolk, er problemet – ultrakort fortalt, at vores dominerende livsstil kvæler de naturlige instinkter for samfundsmæssig eksistens. Vores dominerende livsstil er desværre baseret på frygt, men det behøver ikke være sådan – naturen taler et tydeligt sprog.

Som et ekko af denne erkendelse, synes selve livskraften – målt på antal levendefødte børn i Danmark, om noget en ultimativ manifestation af kærlighed – i nedenstående oversigt fra Danmarks Statistik at bevæge sig modsat frekvensen for den generelle dødelighed og c@vid i grafen ovenfor:

Det er tankevækkende, at hvad det så end er, der får livet til at springe frem i takt med vækstsæsonerne, samtidig også får manet dødens spøgelse bort. Kan naturfolks livsstil danne inspiration for en naturlig løsning på problemet? Kan sæsonbaseret mad, som vi kender det fra gammel tid, være det “nye sorte”?

Det er også tankevækkende, at der både i 2020 og 2021 er en let forhøjet stigning i dødstallet midt om sommeren, i juli måned. Jf. Dr. Weston A. Price skyldes dette midsommerpausen mellem forårets og efterårets vækstsæsoner, og et deraf følgende lettere fald i kostens næringsindhold af bestemte fedtopløselige vitaminer og aktivatorer.

I det omfang dette fænomen i virkeligheden er en rygende pistol i kampen for naturlige økosystemer og egen sundhed, burde der virkelig være mere opmærksomhed på sammenhængen. Specielt når nu vi ved, naturfolk netop kendetegnes ved trofast og kompromisløs søgen efter at forstå og leve i balance med naturen.

At leve i pagt med naturen, kunne man med en vis ret sige, er en livsstil, der står i direkte opposition til vores moderne livsstilssygdomsfremkaldende måde at leve på.

For nærmere oplysninger om denne attråværdige livskunst er Dr. Weston A. Prices rejseberetninger fra naturfolk i hele verden et godt sted at starte 😊

← Historisk dokumentarfilm om naturlig immunitet

Hvis du vil vide mere

Dr. Prices klassiker er oversat og udgivet på dansk som trykt bog og e-bog. En historisk dokumentfilm med mange af hans berømte fotos og den eneste bevarede videooptagelse af Dr. Price himself vises nu med danske undertekster, online og gratis, med velvilje fra den amerikanske non-profit NGO Price-Pottenger Nutrition Foundation.

For god ordens skyld bør det nævnes, at i 1930’erne var det almindelig i vores vestlige, moderne kulturkreds at bruge udtrykket “primitive people” om de oprindelige folkeslag, hvilket Dr. Price med respekt og beundring også gjorde. På dansk og med den bedre forståelse vi nu har, synes betegnelsen naturfolk mere retvisende.

Læs mere om dokumentarfilmen her og se en kort teaser fra filmen:

Weston Price – Jagten på det gode helbred

REFERENCER

Note 1: Hvidberg MF, Johnsen SP, Davidsen M, Ehlers L. A nationwide study of prevalence rates and characteristics of 199 chronic conditions in Denmark. PharmacoEconomics Open. https://doi.org/10.1007/s41669-019-0167-7. Offentliggjort 24. juli 24, 2019. Tilgået 5. december 2019.

Note 2: https_www.dr.dk_nyheder_indland_status-paa-coronavirus-lige-nu_04.01.2022, tilgået 4. januar 2022.

Note 3: Danmark Statistik, https://www.statistikbanken.dk/10017, tilgået 05.01.2022.

Følg os på sociale medier:

The post Om frygt og kærlighed i en c@vid tid – hvad har vi lært? appeared first on Qarrtsiluni Publishing.

Historisk dokumentarfilm om naturlig immunitet

Henrik — Fri, 27 Aug 2021 13:34:43 +0000

Naturlig immunitet – er det fakta eller fatamorgana?

Spørgsmålet synes relevant, nu hvor 2 ud af 3 danskere har diagnosticerede, behandlings-krævende kroniske lidelser (Note 1), og vores samfund har været lukket ned i månedsvis.

Måske bør flere stoppe op og spørge sig selv, hvad det egentlig er, der foregår.

En gammel dokumentar om naturlig immunitet blandt naturfolk sætter spørgsmålet på spidsen!

Med sygdomsdiagnose til flertallet af befolkningen fristes man til at spørge – hvordan er det kommet så vidt, og hvad skal der til, for at vi igen kan leve naturligt og som stærke individer uafhængige af syntetiske præparater og/eller tekniske hjælpemidler?

Hvordan kan vi styrke vores helbred, livs- og modstandskraft, så vi igen som det naturligste i verden kan give familie, venner og andre et kærligt kram, når de har behov for det, dvs. tit og gerne?

Med den allerseneste tids erfaringer mht. åndedrætsrelateret sygdom i frisk erindring (behøver vi høre mere om influenza?), kunne man let få det indtryk, at vi står nærmest på bar bund og at kun den farmaceutiske industri kan redde os. Sådan er det heldigvis ikke!

Over hele verden kender vi naturlig immunitet som fysiologisk realitet langt tilbage i tiden. I Danmark meget tydeligt i jægerstenalderen, hvor vores mest ”almindelig” livsstilssygdom caries ifølge fagkundskaben og Den Store Danske Encyklopædi praktisk talt var ikke-eksisterende. Se evt. denne artikel offentliggjort 2020 i Journal of Health and Healing:

Dansk statistik bekræfter naturens visdom – et gensyn med Dr. Weston A. Price

I mange kulturer mange steder i verden – også mange baseret på landbrug og bæredygtig dyrkning af jorden – kender man til naturlig immunitet overfor livsstilssygdomme, dokumentationen er klar og tydelig.

Under bestemte omstændigheder i løbet af historien har folk på vore breddegrader og andetsteds formået at leve så meget i pagt med naturen, at stærkt helbred og naturlig immunitet har været naturlige konsekvenser af deres livsstil.

Senere i historien bliver sundhedsbilledet af forskellige årsager mere broget, og grundet udviklingen og det betragtelige tidsspænd kan det være vanskeligt at bevare fokus på, forståelse af og bevidsthed om de udslagsgivende faktorer.

Heldigvis er der mange veje ind i denne bevidsthed, en af dem er Weston A. Prices berømte studier af naturfolk over hele verden i 1930’erne, hvor lommer af oprindelige kulturer endnu trivedes forholdsvist intakt hér og dér.

Weston A. Price for begyndere

For at gøre en lang historie kortere, besøgte Dr. Price en række naturfolk, der levede uden for civilisationens rækkevidde. Han kunne konstatere, at så længe de fulgte deres traditionelle levevis – i pagt med naturen – havde de en fremragende sundhedstilstand og naturlig immunitet mod de degenerative tilstande, der plager vores moderne samfund som en pest – en ægte pandemi i vor tid med to ud af tre berørte danskere.

Blandt folk med naturlig immunitet fandt Dr. Price interessant nok også mental og følelsesmæssig stabilitet, og da stort set alle disse folk samtidig havde en autentisk, spirituel praksis i deres liv, syntes ringen sluttet for de primære faktorer, der er med til at skabe fundamentet for et godt liv: fysisk, følelsesmæssig, mental og åndelig sundhed.

Dr. Prices berømte bog Ernæring og fysisk degeneration, der i titlen antyder et negativt fokus på sygdom, handler i virkeligheden om det stik modsatte: hvordan bærer vi os ad med at leve et godt og sundt liv fyldt med god energi, glæde og lykke?

Dr. Price konstaterede, at selv om de forskellige naturfolks kostvaner var vidt forskellige og naturligvis afhængige af lokale forhold, indeholdt de alle mange flere vitaminer og mineraler – specielt fedtopløselige aktivatorer – end moderne fødevarer.

”Kloge” folk har lige siden nærmest revet håret af hinanden for at ”vinde” debatten om, hvilke kostvaner der er de ”bedste”, men blandt de naturfolk Dr. Price besøgte, lykkedes både nomadiske jæger-samlere og fastboende landbrugskulturer med at opnå naturlig immunitet, så lad os starte dér med et højt, men opnåeligt mål. Lad os hjælpes ad med at overkomme de praktiske udfordringer og inspirere hinanden til at blive de bedste udgaver af os selv!

Naturfolkenes midler og metoder var mange og forskellige, men målet var og er det samme: at opnå fred og lyksalighed ved at følge naturens love uanset hvilken livsstil eller kostplan, man følger. Et budskab, der stadig efter alle disse år har blivende værdi!

Westons bog er oversat og udgivet på dansk som trykt bog og e-bog. En historisk dokumentfilm med mange af hans berømte fotos og den eneste bevarede videooptagelse af Dr. Price himself vises nu med danske undertekster, online og gratis, med velvilje fra den amerikanske non-profit NGO Price-Pottenger Nutrition Foundation.

Læs mere om dokumentarfilmen her og se en kort teaser fra filmen med det eneste kendte videoklip af Weston A. Price:

Weston A. Price & jagten på det gode helbred

Det kunne måske lyde kontraintuitivt at gå tilbage i tiden for at se frem, men hvis best practice er en (er)kendt størrelse fra fortidens erfaringsmark, hvordan skal vi i vores moderne tid ellers fortsætte den menneskelige evolution, hvis ikke det sker som en generel højnelse af bevidsthedsniveauet mht. at leve naturligt og sundt?

Overvej gerne følgende spørgsmål, når du ser filmen:

– Skal vi som acceptere den slagne sygdomsvej – lære at leve med livsstilsygdomme som uundgåelig slutdestination?
– Er naturlig immunitet for meget forlangt eller et urealistisk/for højt mål at sætte os?
– Hvad mener du, vi kan lære af naturfolks levevis?
– Hvordan skal vi bære os ad med at opnå naturlig immunitet og bevæge os frem mod igen at leve i pagt med naturen?

– – –

Se den historiske dokumentarfilm om Weston A. Price & jagten på det gode helbred her 👉 : https://bit.ly/3wRBJ3l

https://www.q-publish.dk/udgivelser/weston-price-jagten-paa-det-gode-helbred/

Læs mere om non-profit NGO Price-Pottenger Nutrition Foundation og deres spændende programmer:

Hvor kan man få fat på bogen?

Bogen er udgivet både som trykt bog og e-bog. Begge kan lånes på biblioteket eller købes hos din yndlingsboghandler - ELLER her på siden:

Ernæring og fysisk degeneration forfattet af Weston A. Price er en tidløs klassisker, der dokumenter, at naturlig immunitet er muligt, uanset hvor på kloden man lever, men FORUDSAT at Naturens love overholdes og en naturlig livsstil følges!

Bogen er oversat til dansk med samtlige godt 200 originalillustrationer, kort og fotos. 548 sider garnbundet med forstærket omslag og trykt på FSC-mærket papir.

Fås også som e-bog i EPUB, PDF eller Kindle (MOBI) format med fuld søgefunktionalitet og interaktive links til indholdet – et naturligt valg for den digitale nomade! 😃

Køb bogen her

Se øvrige muligheder for at købe bogen

Følg os på sociale medier:

Noter

1. Hvidberg MF, Johnsen SP, Davidsen M, Ehlers L. A nationwide study of prevalence rates and characteristics of 199 chronic conditions in Denmark. PharmacoEconomics Open. https://doi.org/10.1007/s41669-019-0167-7. Publiceret 24. juli, 2019. Tilgået 5. december, 2019.

The post Historisk dokumentarfilm om naturlig immunitet appeared first on Qarrtsiluni Publishing.

Med Charles Darwin i Ildlandet – om naturfolk set i lyset af Weston A. Price

Henrik — Wed, 30 Jun 2021 10:12:22 +0000

Naturfolk har i umindelige tider haft ry for at have et exceptionelt godt helbred, det er et spor, vi kan følge langt tilbage i historien.

Men er det sandt, hvilke beviser kan vi godtage for denne opfattelse, og i fald hvad kan vi bruge denne viden til?

Spænd hjelmen og tag med på en spændende rejse gennem tid og rum med nogle af de dygtigste og mest indsigtsfulde forskere ud i Naturens videnskab!

Historien skrives som bekendt af de ”vindende” parter, og problemet op gennem historien synes ofte at være, at de ikke nødvendigvis altid har haft retten, et højere mål eller en større sandhed på deres side, men typisk bare har haft magt, som de har haft agt, og sat deres vilje igennem.

Udviklingen har på godt og ondt medført, at der stort set ikke længere findes hvide pletter på landkortet, og da naturfolk typisk kun har haft et minimum kontakt med den moderne kultur, er der nærmest fortvivlende få nulevende, vi kan spørge, hvilket komplicerer problematikken.

Hvis vi er heldige, kan vi finde råd og vejledning blandt efterkommere af oprindelige folkeslag og blandt folk med kendskab til naturens visdom – forstået som viden afkoblet den moderne mainstream naturvidenskab, som lidt for ofte synes bundet op på populære trends eller kapitalinteresser.

For realiteten på nuværende tidspunkt er desværre ikke fuldt ud, at vores generelle ”videnskabelige” forståelse og bevidsthed, om hvad der skaber et stærkt helbred, afspejler den bedste viden på sundhedsområdet.

Alene det faktum, at to ud af tre danskere døjer med behandlingskrævende, kroniske lidelser, taler sit tydelige sprog. (Note 1) Hvis vi virkelig var så kvikke, som mange desværre forledes til at tro, ville vi vel næppe acceptere et så sølle resultat?

To ud af tre danskere er kronikere – vi lader den lige stå et øjeblik…!

Men okay, nuvel – hvem var så de oprindelige folk, hvornår og hvordan levede de, hvor henne og hvem kan vi tage til indtægt for en fyldestgørende beskrivelse og forståelse af deres livsstil?

Mange kilder vi har til rådighed om naturfolks levevis, stammer fra eventyrere og opdagelsesrejsende, der er rejst ud for at besøge stammefolk i fjerntliggende områder.

Dr. Weston A. Price var en meget respekteret observatør og kender af naturfolks levevis, som du kan læse mere om her. Han er dog endnu knap så bredt anerkendt i offentlighedens bevidsthed, så lad os finde et mere kendt ansigt:

En af de mest kendte videnskabsmænd, der på godt og ondt har været med til at forme vores nuværende verdensbillede og forståelse af den menneskelige udvikling, er den engelske naturforsker og geolog Charles Darwin, der levede fra 1809 til 1882.

Darwin er endt med at være mest kendt for sit hovedværk, den revolutionerende bog Arternes oprindelse, og de fleste mennesker kender udtrykket ”survival of the fittest” – at den bedst tilpassede art overlever, et udtryk der stammer fra netop denne bog af Darwin.

Mange år før han blev verdensberømt (og i mange kredse såvel feteret som foragtet for sin banebrydende naturvidenskabelige indsigt) blev Charles Darwin som ung mand udvalgt til at deltage på kaptajn Fitz Roys kortlægningsekspedition til Stillehavet via den allersydligste spids af Sydamerika, også kaldet Patagonien eller mere præcist Tierra del Fuego – Ildlandet, på hvad der blev en flerårig jordomsejling med det stolte skib H.M.S. Beagle. (Note 2)

På maleriet afbilledet ovenfor ses H.M.S. Beagle navigere i de smalle stræder, der gennemskærer Ildlandet. Om det er en hilsen eller forbandelse, der tilgår dem fra kanoen med indfødte, melder historien ikke noget om…

På denne rejse fik Charles Darwin lejlighed til at gøre sig grundige og for så vidt epokegørende feltobservationer om geologi og naturhistorie, hvor især hans iagttagelser af de senere så berømte finker på Galápagosøerne dannede skole og baggrund for hans senere skriverier og den naturvidenskabelige opblomstring i kølvandet på hans evolutionsteorier.

I denne sammenhæng er det af interesse, at Charles Darwin var den videnskabsmand og fremragende observatør, han var, for undervejs mødte han mange indfødte folk, og vi er derfor beriget med relevante og tankevækkende iagttagelser, om end de sundhedsmæssige aspekter efter meget at dømme ikke havde hans store opmærksomhed eller interesse.

Af særlig interesse i denne sammenhæng var det, at han mødte mange af de sagnomspundne patagoniere i Ildlandet, den sydligste del af det større område Patagonien i Sydamerika, et område der ligger øst for Andesbjergene.

De indfødte her blev i sin tid først beskrevet af den portugisiske opdagelsesrejsende Ferdinand Magellan (1480-1521), der kaldte dem for “patagons” med henvisning til deres store fødder (pata=fod). Dette kaldenavn skyldtes formentlig i virkeligheden bare, at de brugte råhuder proppet med græsstrå som fodtøj, men der lå selvfølgelig mere i det end det.

Andre opdagelsesrejsende som Byron m.fl. bemærkede ligeledes, at patagonierne havde en enorm kropshøjde, og i 1766 konstaterer kaptajn Samuel Wallis med skibet H.M.S. Dolphin ved selvsyn, at de indfødte mænd, de mødte ved påsejlingen af Magellanstrædet, havde en højde på mellem seks fod og seks fod ni tommer (ca. 183-206 cm).

Dr. Weston A. Price, der i visse kredse er kendt som ernæringens Charles Darwin, skrev på linje hermed meget kort i sin bog Ernæring og fysisk degeneration om denne gruppe af indfødte:

Desværre ved man meget lidt om de gamle kulturer, der er opstået langs Chile og Perus kyst. Det er blevet fortalt, at de stærkeste og mest robuste af alle Sydamerikas indianerstammer var dem, der levede i Patagonien.

Dr. Weston A. Price

Så vi må være på rette spor!

Det var jf. Dolphins skibsfører George Robertson en endog meget stor højde sammenlignet med den tids engelske sømænd.

Allerede den første dag Charles Darwin ankom til Patagonien, mødte han fire indfødte og skriver efterfølgende – noget chokeret tilsyneladende:

Det var uden undtagelse det mest ejendommelige og interessante skue, jeg på noget tidspunkt har mødt: jeg kunne ikke have troet, der var så stor forskel på det vilde og det civiliserede menneske: forskellen var større end mellem et vild dyr og et tamdyr, eftersom mennesket besidder en større forbedringsevne.

Charles Darwin

Tak for mokka – den unge Charles Darwin synes rystet i sin grundvold, måske til dels intimideret af de indfødtes betragtelige højde og fysik – han fortæller, at de unge mænd var stærke og kraftige og over seks fod høje (over 183 cm, red.).

Måske som barn af et puritansk-Viktoriansk ”stiff-upper-lip” England var det overvældende for ham, at deres eneste form for beklædning bestod af guanako-skind (guanakoen tilhører kameldyr-familien og lever i Andes i Sydamerika) med ulden vendt udad og blot slynget over skuldrene, hvilket efterlod lige så meget af deres krop eksponeret som tildækket…

Andre steder møder Darwin indfødte udelukkende klædt i sælskind, nogen med blot et odderskind slynget over ryggen, og til tider var både mænd og kvinder helt nøgne – selv i sneen!

Her er vi allerede inde på noget essentielt, for det er relevant at nævne, at den gennemsnitlige årstemperatur i Ildlandet er på blot 4,4 °C med stor fugtighed og ofte voldsomme storme. Hvordan har de været i stand til at klare sig med så lidt påklædning – eller har de overhovedet kunnet det? Måske var de bare nogle rå, kolde og følelsesløse barbarer, eller ”savages” som Darwin konsekvent kaldte dem, (for)dømt til at overleve på bedste beskub?

Darwin fortsætter sine observationer – nu med mere generelle betragtninger om deres mentale færdigheder:

De kunne til perfektion og fuldt ud korrekt gentage hvert eneste ord i hvilken som helst sætning, vi sagde til dem, og de kunne huske sådanne ord i noget tid.

Charles Darwin

Darwins kommentar minder os om, hvor svært det egentlig er at skelne lyde på et fremmed sprog. Darwin mener, naturfolk også i Afrika og Australien besidder denne evne til efterligning ud over det sædvanlige, og spørger retorisk (må man formode, siden han lader spørgsmålet stå uimodsagt i bogens tekst):

Hvordan kan disse evner forklares? Er det en konsekvens af de mere veltrænede opfattelsesvaner og skarpere sanser, der er fælles for alle mennesker i deres vilde tilstand, sammenlignet med mennesker der længe har levet på en civiliseret måde?

Charles Darwin

Sådanne mentale evner synes ikke med det første at rime på hans førnævnte opfattelse af naturfolk som rå, utæmmede vilde… snarere som lysende kontrast på hans eget selvbillede.

Darwin skriver om en af de tre patagoniere, der var med på sejladsen efter et par års tvungen ophold i England (hun var blevet taget som gidsel på H.M.S. Beagles forrige tur i området):

Fuegia Basket var en sød, beskeden, reserveret ung pige, med et ret tiltalende om end til tider noget mut gemyt, og hun var vældig kvik til at lære nye ting, især sprog.

Charles Darwin

For en tilfangetaget pige, der må formodes at forsøge at få det bedste ud af situationen, synes denne beskrivelse bestemt ikke at tale imod hendes niveau af følelsesmæssigt beredskab og mentale habitus – tværtimod må den unge pige have haft et ikke ubetydeligt mentalt og følelsesmæssigt overskud til at gebærde sig i det rå miljø blandt de engelske sømænd ombord.

I vores forståelse af naturfolks mentale niveau og fysiologiske evner, er Darwins følgende observation også af interesse:

Deres syn var bemærkelsesmæssigt skarpt: det er almen kendt viden, at sømænd efter mange års praksis kan skelne et fjernt objekt på lang afstand meget bedre end folk, der kun har befundet sig på landjorden, men York og Jemmy [de andre to patagoniere, der sammen med Fuegia Basket året før var blevet taget som gidsler og nu med på turen, red.] var langt mere kapable end nogen anden sømand ombord: flere gange havde de angivet hvad et fjernt objekt i horisonten var, og selv om alle tvivlede på dem, viste det sig at være sandt, når det blev undersøgt nærmere i en kikkert.

Charles Darwin

Det er velkendt blandt søfolk, at navigatørerne på de store polynesiske udriggerkanoer, der i mange hundrede år har sejlet i pendulfart på kryds og tværs af Polynesien, har et ekstraordinært godt syn.

Her er det interessant, at de to patagoniere også havde et usædvanligt godt syn – på trods af, at de ikke havde haft den årelange træning og brug af deres øjne til søs. Deres syn har været naturligt skarpt, hvilket siger ikke så lidt om årsag og effekt.

I sin bog Ernæring og fysisk degeneration beskriver Dr. Price naturfolks efterladte afbildninger på klippeflader af stjerne og planeter, som umiddelbart har været usynlige med det blotte øje for mere moderne mennesker – kun kikkerter har senere kunnet bekræfte det (ud)syn, som har været naturfolk til dels. Dr. Price menter, at særlige kostelementer befordrede gode synsevner.

Til venstre ses original illustration og ledsagende tekst fra Dr. Prices bog om naturfolk, copyright Price-Pottenger Nutrition Foundation (www.price-pottenger.org).

Den følgende observation fra Darwin i Ildlandet synes at slå hovedet på sømmet, for hvad forskellen mellem naturmennesker og moderne mennesker egentlig handler om.

I januar 1767 var Darwins gruppe af engelske sømænd tæt ved det sted, hvor Ponsonby-sundet møder Beaglekanalen, og de slog lejr omkring et stort, flammende bål, hvor en lille lokal familie af indfødte snart gjorde dem selskab. Darwin skriver:

Vi var godt klædt på, men selv om vi sad tæt på ilden, havde vi det langt fra varmt. Selv om de nøgne indfødte sad længere væk fra bålet end os, kunne vi til vores store overraskelse iagttage, at sveden haglede ned af dem ved på den måde at blive stegt! De syntes dog alle at være meget tilfredse og sang med i kor på sømændenes sange.

Charles Darwin

Dette udtrykte billede på forskellen mellem “civiliserede” mennesker og naturfolk omkring lejrbålet er nærmest ikonisk, og hvordan kan det være, der er denne forskel, og hvad betyder det egentlig?

Det der er på spil, når patagonierne så åbenlyst har været fremragende kapable til at holde varmen, er et sublimt udtryk for perfekt tilpasning til det lokale miljø. Lidt på samme måde på vore breddegrader, som når skotterne går i kilt og – nå ja, ikke så meget andet…

Patagonierne har forstået at tilpasse deres væren med forhåndenværende midler og bevidsthed, ikke mindst optimal næring af hver eneste celle under de krævende klimatiske betingelser. Med det resultat, at hver eneste celle i kroppen – helt ud i de yderste kapillærer – har haft en perfekt og uhindret blodtilførsel, hvilket har betydet, at de fint har kunnet holde varmen uden de store problemer.

Men de havde deres menneskelige evner og sansers fulde brug og funktionalitet, hvilket de moderne engelske sømænd med deres behov for store mængder brænde til de store lejrbål åbenlyst ikke kunne prale af, ej heller de to kronikere for hver tre danskere herhjemme i vor tids Danmark. Det er fristende og i hvert fald tankevækkende at drage en sådan parallel!

SBrændstof og byggesten til patagoniernes fundament af fuldkommen fysik var selvfølgelig 100% naturligt.

Darwin nævner i flæng fisk, skaldyr, søpindsvin, sæler og hvaler, guanako, urter, bær og svampe – og de har selvfølgelig haft hele det lokale spisekammer i Ildlandet til deres rådighed.

I deres kultur har deres intime kendskab til omgivelserne og årstidernes betydning spillet en stor rolle. Naturlige madvarer som disse har på tilsvarende vis været brændstof og byggesten for talrige naturfolk mange andre steder i verden, som Dr. Price beskriver i sin bog.

Nogle steder har kostvanerne været næsten ens, andre steder har man nærmest ikke kunnet sammenligne.

Men på molekylært niveau er de sande menneskelige næringsbehov blevet opfyldt optimalt, og det på en måde vi reelt har svært ved at forstå med vores moderne tilgang til livet og (alt for) dominerende rolle i vores natur.

Bemærk de bare fødder i sneen!

Patagoniernes eksempel er så ligeværdigt som noget fra alle andre oprindelige kulturfolk.

God kost, hvor naturlig den end måtte være, kan dog ikke gøre det alene, og af samme årsag er mange oprindelige folkeslag kendetegnet ved fokus på samlet fysisk, mental, følelsesmæssig og åndelig balance, på den samlede pakke af indbyrdes sammenhængende og positivt selvforstærkende afhængighedsforhold for menneskelig væren.

Det ville være forkert at forklare eller nærmere reducere Weston A. Prices observationer fra oprindelige folk udelukkende med bestemte kostvaner, når nu disse folkeslag netop var kendetegnet ved balance i deres liv på alle områder.

Det er lidt som den med hønen og ægget om igen – årsagssammenhængen er utvivlsomt gensidig, og ligger gemt i talløse generationer gennem evolutionen – uden dog at desavouere de åbenlyse sammenhænge mellem kost og fysisk helbred. Tværtimod er uddybelsen mere møntet på at nærme os en forståelse af de epigenetiske sammenhænge moderne videnskabsfolk som f.eks. Bruce Lipton i den senere tid er begyndt at uddybe.

Darwin beskrev de indfødte som barbarer, hvilket pudsigt nok også de gamle romere gjorde om folkeslag, der ikke bare lagde sig fladt ned og lod sig underkue. Samme beskrivelse brugte nybyggerne og General Custer i USA om bl.a. Lakota-stammerne, der også var meget kapable til at føre krig og forsvare deres familier og traditionelle landområder.

Men for fuldstændighedens skyld bør det måske nævnes, at i Darwins præsentation indebar dette også kannibalisme. Han så ikke nogen beviser på det, men skriver, han havde fået det fortalt af en engelsk sømand, der havde hørt rygter…

Hvis man tager i betragtning, at en portrættering af landets retmæssige oprindelige beboere som barbarer og kannibaler giver en vis form for ”moralsk” opbakning til Englændernes imperialistiske erobringstogt begynder det at ligne en tynd ”cup of tea”…!

Men kan det have sin rigtighed og i fald hvad skal vi mene om det?

For hvis vi kan sætte lighedstegn mellem det at leve ”primitivt” (dvs. uden vores materialistiske overflod) og en så lav hvis ikke direkte ussel skik som kannibalisme, er der jo i den grad grund til at råbe vagt i gevær.

Ret beset kan vi ikke vide det, hverken be- eller afkræftende. Én ting ved vi dog; menneskedyret er i stand til hvad som helst i hele spektret fra ønskelig og acceptabel til helt igennem uacceptabel og uværdig handling og opførelse, der sikrer individets overlevelse.

Vi ser det gang på gang, når der er krig, uanset hvor og hvornår det er. Passagerne på det fly, der styrtede ned i Andesbjergene i 1972, er også ”berømte” for at have overlevet ved at spise afdøde medpassagerer, og Weston A. Price beskrev såmænd beboere på nogle af Stillehavsøerne, der kun for ganske nylig var blevet vænnet af med at fortære deres fjender.

Med andre ord kan vi formentlig konstatere, at der på intet tidspunkt i menneskehedens lange og farverige historie har været en ”perfekt” guldalder, hvor folk levede lykkeligt til deres dages ende. Livet har altid været og vil altid bestå i en kamp for alt, hvad man har kært.

Livet er dyrebart, indtil vi ikke har det længere. Men en gang imellem er der mennesker, der falder for fristelsen til at hoppe over, hvor gærdet er lavest, og så bliver svært for alle os andre, når vi ikke er fælles om vores forståelse af de vigtigste ting i livet, som f.eks. hvad der medvirker til at skabe et lykke liv og godt helbred.

Det der gør en forskel er vores bevidsthed om, hvor højt vi kan nå i den menneskelige kultur; hvor værdigt og respektfuldt vi kan leve; hvor meget vi kan elske – hinanden, de andre dyr, og de naturlig omgivelser vi forvalter og omgiver os med.

Denne ånd af respekt for alt liv, alt levende, kende-tegner mange hvis ikke de fleste oprindelige folk.

Men hvad med patagonierne? Darwin havde som allerede antydet tilsyneladende ikke meget blik for de indfødtes åndsliv, i hvert fald nævner han det ikke med mange stavelser i den bog, han skrev til den ”civiliserede” offentlighed hjemme i England.

Men det var der andre, der gjorde, bl.a. østrigeren Martin Gusinde, en østrigsk præst og etnolog, der specielt er kendt for sit antropologiske arbejde med de indfødte stammer i Ildlandet i første halvdel af det 20. århundrede. Han lærte sig de indfødtes sprog, boede sammen med dem og vandt deres fortrolighed.

Som følge heraf fik han lov til at fotografere mange af dem, og de fik efterfølgende lov til at se og godkende de billeder, han tog, og som er vist ovenfor. Mange har de skønneste smil, hvilket er ikke så lidt afvæbnende hvis ikke direkte overraskende, taget i betragtning af, at Gusindes europæiske ”fæller” måske nyligt har slået et ukendt antal af deres familier ihjel i det overgreb og folkemord, der blev dem til dels.

Som det måtte fremgå af Gusindes smukke billeder, flere er gengivet her, var de indfødte som nævnt meget velbyggede, smukke, og tillige meget værdigt udseende.

Billedet her til venstre er dog væsentlig ældre, og viser lederen af den walisiske koloni i Patagonien Lewis Jones i selskab med nogle indfødte høvdinge. Forskellen i alle disse parametre synes… slående!

Billederne af indfødte under deres ceremonier er endvidere et meget kraftigt vink med en vognstang i forhold til deres åndsliv og giver en oplagt mulighed for at sammenligne dem med andre indfødte stammefolk i Nord- og Sydamerika, hvor respekten for alt liv er kernen i hele deres eksistens og væren.

At Ildlandets stammefolk skulle have været primitive barbarer er meget svært at tro på endsige bevise.

En søgning på internettet om patagonierne kan bl.a. på Wikipedia fortælle, at de indfødte var blevet forflyttet af de europæiske immigranter, og at de ikke havde nogen naturlig modstandsdygtighed mod europæernes medbragte sygdomme. Samme historie, samme trætte forklaring kender vi desværre fra alle andre steder i verden, hvor europæerne trængte frem.

Men betyder det, at vores forståelse af de indfødtes stærke helbred falder i grus? Ikke nødvendigvis eller i det hele taget, hvis man forstår at læse mellem linjerne. De indfødte er typisk blevet forvist til de mindst attraktive levesteder med de dårligste vilkår for jagt, fiskeri og sankning af vegetabilske madvarer.

Som Dr. Price dokumenterede, er alt, alt for mange oprindelige folk også blevet spist af med usle handelsfødevarer – hvidt mel, dåsemad, sukker – og når deres traditionelle liv samtidig er blevet vendt op og ned, mange familiemedlemmer måske blevet dræbt i et reelt folkemord, så er der ikke langt til derouten og immunitetens ophør, og det specielt under krævende klimatiske forhold som i Ildlandet.

En tankevækkende og kulturelt sigende hændelse, Darwin nævner, er ordet yammerschooner, som de indfødte tilsyneladende sagde til hinanden i ét væk, hver gang en af dem havde fået eller byttet sig til nogle af englændernes varer. Yammerschooner betyder ‘giv mig’. Med andre ord var der en kultur og forventning om at deles om alle de gode ting i livet, hvilket de så gjorde.

På fotografiet ovenfor fra en af de “rite of passage” ceremonier, Martin Gusinde blev inviteret til at overvære og dokumentere, ses unge drenge og mænd danse og synge, mens de fejrer de unges overgang til voksenlivet. Det er rørende at bemærke, at voksne og unge holder hinanden om skuldrene – de er sammen om det vigtige i livet.

Mange indfødte stammesamfund har denne ligeværdige, egalitære kultur, hvor alle mennesker er lige i hinandens øjne. Nogle får naturligt mere respekt end andre, og andre har mere at skulle have sagt, men alle er lige. I vores individualiserede moderne kultur, hvor 1. Maj er afløst af Mig først…, er der måske også på dette punkt noget at lære, så vi igen mere bevidst kan leve af hinanden og for hinanden. 🥰

Således oplyst af Charles Darwins skarpe blik, en af de mest fremragende naturvidenskabelige observatører og videnskabsmænd i nyere tid, kunne meget se ud til, at Weston A. Prices dokumentation af naturfolks stærke helbred har meget på sig og bygger på kulturelle fundamenter, der er langt mere rodfæstede og rækker længere tilbage i tiden, end man lige havde regnet med!

Og hvad kan vi bruge det til? Vi kan bruge det til at sætte et fokus, udstikke en retning på mange områder af vores liv – væk fra det kunstige, det syntetiske, det menneskeligt fortænkte, og henimod mere nærhed, naturlig immunitet, ro, harmoni og forståelse af vigtigheden af at leve i pagt med naturen. Væk fra frygten, der gennemtærer vores samfund af i dag, en frygt der grunder i manglende forståelse af naturen og hvad det vil sige at leve naturligt. Hen imod kærligheden – kærligheden til hinanden og til naturen. Kærlighed til livet og alt levende.

Det er bare med at komme i gang! 😊

Overvej gerne følgende:

Hvor mener du, vi er med henblik på at kunne leve naturligt i vor tid?
Hvilke barrierer er de vigtigste at overvinde i det dødvande af uvidenhed og mangel på mod og mandshjerte, der blokerer vores vej på den mest uværdige facon?
Hvad mener du, der skal til for at vende det moderne samfunds supertanker?
Hvordan kan vi hjælpe hinanden med at ‘skubbe bilen op af bakken’?

← En kærlighedserklæring til de mange ildsjæle i det danske sundhedsvæsen Historisk dokumentarfilm om naturlig immunitet →

REFERENCER

Note 2: Darwin Charles. Voyage of the Beagle.

Følg os på sociale medier:

The post Med Charles Darwin i Ildlandet – om naturfolk set i lyset af Weston A. Price appeared first on Qarrtsiluni Publishing.

En kærlighedserklæring til de mange ildsjæle i det danske sundhedsvæsen

Henrik — Wed, 25 Nov 2020 11:21:35 +0000

For mig er dagen i dag, 25. november, altid en ganske særlig dag – en dag, hvor jeg i mit stille sind er dybt taknemmelig for at være til.

I dag for 16 år og hvad der nu synes en menneskealder siden kom jeg for skade at forvilde mig ind i en elevator, hvor stolen desværre befandt sig tre etager længere nede. Det betød et frit fald på ca. ti meter og fem knuste ryghvirvler med mere.

At overleve et sådant fald med førligheden nogenlunde i behold er normalt ikke alle forundt, men takket være en formidabel indsats – også ud over de første kritiske timer af flere mennesker, end jeg kan remse op – endte det lykkeligt.

En kærlighedserklæring

Jeg kunne nævne akutlægen, der tog hurtige, men gode beslutninger på ulykkesstedet; jeg kunne nævne de stovte brandmænd, der forsigtigt løftede mig ud af virvaret af stål, wirer og tandhjul ovenpå elevatoren; jeg kunne nævne de blændende dygtige kirurger, der lappede mig sammen, men det ville bestemt også være indlysende at fremhæve de fantastiske sygeplejersker og alle de mange ”usynlige” hænder, der med samvittighedsfuld rengøring, god mad og andet arbejde gjorde det muligt – ingen indsats eller opgave er ubetydelig.

I samme åndedrag kunne jeg nævne de fysioterapeuter, kiropraktorer, kostvejledere m.fl., der indsigtsfuldt har hjulpet med at hele både krop og sind, og sidst men ikke mindst vil jeg tillade mig at være taknemmelig for alle dem, der formidler nærende mad fra jord til bord, for uden gode, naturlige byggesten kæmper selv den dygtigste doktor mod naturen!

For jeres fantastiske indsats – hver og en – er min familie og jeg uendelig taknemmelig – af hjertet TAK, jeg elsker livet og jeg elsker jer! Det er i dag en lykkens dag, min anden fødselsdag 😊

I teknisk henseende har den moderne behandling af akutte lidelser nået et uset højt niveau, omend vi måske burde genoverveje, i hvor højt mål vi behandler også kroniske tilstande med akutte midler og metoder. At skelne rigtigt her bliver afgørende for vor fremtid, men den vi tager en anden dag…

I dag glæder jeg mig bare over livet, og vil i dagens anledning gerne dele et minde fra min første tid med spinalchok og (midlertidig) lammelse fra livet ned:

En mørk og trist december-kold dag med et humør, der var faretruende nær hundelortehøjde (det er MEGET lavt…!), mødte jeg en ældre herre, som delte sin historie med mig.

Som jeg husker ham, lignede han Christian d. IV. Stor og mægtig med fipskæg sad han der og tronede i sin kørestol på Rigshospitalets afdeling for rygmarvsskader i Hornbæk. Som ung mand var han på motorcykel på vej ud i livet, men en lille pige løb pludselig ud på vejen, og for at undgå at ramme hende, kastede han cyklen og sig selv af vejen, hvorved han ramte kantstenen og blev lam fra brystet ned.

På grund af sin heltemodige handling fik hans sag meget medieomtale og han modtog opmuntrende breve fra hele landet, bl.a. fra salig kaptajn Jespersen, en kulturpersonlighed i midten af forrige århundrede, som gav ham følgende råd med på vejen:

”Der går veje fra de dybeste dale til de højeste tinder; og intet er umuligt for den, der ubændigt vil!”

Der går veje… De ord, hver en-e-ste stavelse, brændte sig ind i mit sind den dag! Der går veje…

Selv nu mange år efter kan resonansen give mig gåsehud og – måske – en tåre i øjenkrogen, men som bekendt er ikke alle tårer af det onde, og tak for det, Christian Firtal – jeg håber, du har det godt, der hvor du er!

Den fortælling rørte mit hjerte og lagde brænde på det bål af fighting spirit, der var medvirkende til at få mig tilbage på livets vej. I sin essens en ånd af positiv, opbyggelig kærlighed til livet, som er alle til dels – hvis de vil.

En ånd, der favnes kærligt af alle de ti tusind ildsjæle, der hver dag brænder for at gøre en forskel i deres hverv, og som er kernen, selve rygmarven i det danske sundhedsvæsen.

Tak for jer! Og tak fordi du læste med.

Hav en dejlig dag og pas godt på dig selv og de andre derude! 😊

← Dansk statistik bekræfter naturens visdom – et gensyn med Dr. Weston A. Price Med Charles Darwin i Ildlandet – om naturfolk set i lyset af Weston A. Price →

The post En kærlighedserklæring til de mange ildsjæle i det danske sundhedsvæsen appeared first on Qarrtsiluni Publishing.

Dansk statistik bekræfter naturens visdom – et gensyn med Dr. Weston A. Price

Henrik — Thu, 04 Jun 2020 18:52:33 +0000

Hvad vil det sige at leve i pagt med naturen?

Et spørgsmål af den karakter nærmest trygler om vores opmærksomhed, mens regnskoven i Amazonas står i flammer og økosystemer med høj biodiversitet lider under den moderne verdens livsstil.

Det var den slags spørgsmål, Dr. Weston A. Price søgte svar på i sin fremtrædende karriere i starten af det 20. århundrede.

Dr. Price var en kompetent amerikansk tandlæge og forsker, der for godt hundrede år siden bl.a. ledte et omfattende forskningsprojekt med tidens førende læger og det ambitiøse mål at finde årsagerne til caries (huller i tænderne).

Trods forskningens banebrydende karakter var selv ikke de bedste og klogeste hoveder i stand til at konkludere noget endeligt.

Dr. Price formodede, at de fysiologiske forhold, der fremmer caries, skyldes mangel på visse elementer i den moderne kost frem for tilstedeværelsen af skadelige faktorer. (1) " title="" aria-describedby="qtip-0">¹

Hans efterfølgende rejser verden rundt til fjerntliggende steder for at undersøge oprindelige folkeslags livsform og kostvaner er med rette berømte, og laboratorieundersøgelser, han foretog af levnedsmidler, der kun sparsomt forekommer i den moderne kost, er stadig værd at kende.

Det akkumulerende datamateriale førte i sidste ende Dr. Price til den konklusion, at fysisk degeneration (inkl. caries) i hovedsagen skyldes mangel på visse “aktiverende” næringsstoffer, inklusiv den vitaminlignende substans han kaldte “aktivator X”. " title="" aria-describedby="qtip-0">¹

For mit eget vedkommende hørte jeg om Dr. Prices forskning for nogle år siden, men det var først, da min mormor gik bort efter en række slagtilfælde i juli 2013, at jeg genkaldte mig hans observationer af signifikant stigende dødelighed midt på sommeren forskellige steder.

Dette juli-sammenfald så jeg som endnu en (omend meget personlig) bekræftelse på Dr. Prices observationer, én der senere medvirkede til, at jeg valgte at oversætte og udgive Dr. Prices bog Ernæring og fysisk degeneration på dansk, men det er en anden historie.

I dagens Danmark har to ud af tre borgere en eller flere kroniske, degenerative lidelser – også kaldet livsstilssygdomme, ¹ og i dødsårsagsstatistikken indgår dødsfald som følge af degenerativ sygdom i lignende proportioner, som det vil fremgå. Mens infektionssygdomme var den dominerende dødsårsag i foregående århundreder, var antallet af livsstilssygdomme stigende allerede for hundrede år siden.

I 1930’erne indsamlede Dr. Price dødsårsagsstatistik for hjertesygdomme og lungebetændelse i Nordamerika, som han sammenstillede med A-vitamin og aktivator X-indholdet i mælkeprodukter samt mulige solskinstimer. ¹

Man kunne selvfølgelig godt stille spørgsmålstegn ved, om de oprindelige folks visdom, som Dr. Price dokumenterede, stadig har relevans i nutiden, især den moderne udvikling inden for medicin og sundhedsvæsen taget i betragtning. Giver det overhovedet mening at sammenligne gamle undersøgelser fra Nordamerika med nye data fra et lille, fjernt land som Danmark?

Nogle aspekter af livet har ganske rigtigt ændret sig, tekniske forhold ikke mindst. Men uanset lever vi stadig under den samme sol, underlagt de samme naturlove, og vi må stadig stå til regnskab for konsekvenserne af vores handlinger på ansvarlig vis.

Efter min mening er Dr. Prices livsduelige vidnesbyrd om vor moderne livsstils negative virkning på sundheden, og de positive indsigter han opnåede blandt de oprindelige naturfolk, lige så relevante nu som på noget andet tidspunkt.

I mange traditionelle indfødte kulturer var – og er – vinteren en tid med refleksion og historiefortælling for unge såvel som gamle. Nogle indianske folkeslag, såsom Blackfoot og Lakota, lavede eksempelvis såkaldte vintertællinger, hvor man ud fra billedhistorier nedfældet på huder genfortalte og videregav stammens værdier og historie.

Inspireret af de utallige måder, man tidligere trivedes i harmoni med årstidernes skiften, var det mit mål at give et ajourført billede af sundhedssituationen i Danmark – at foretage en moderne vintertælling om man vil. Derfor bad jeg Sundhedsdatastyrelsen foretage et specificeret udtræk af dødelighedsstatistikken for 2013, og her er, hvad tallene viser.

DØDELIGHED AF HJERTE-KAR-SYGDOMME OG LUNGEBETÆNDELSE I DANMARK

Af den samlede danske befolkning på ca. 5,6 millioner døde 52.119 mennesker i 2013.¹Statens Serum Institut rapporterede om hjerte-kar-sygdomme i to overordnede kategorier: hjertesygdomme, herunder undergrupperne iskæmisk hjertesygdomme, blodtryksforhøjelse og andre hjertesygdomme (i alt 8.298 personer); og andre kredsløbssygdomme, herunder lungeemboli, karsygdomme i hjernen (haemorrhagia et apoplexia cerebralis) og andre kredsløbssygdomme (i alt 4.634 personer).² 1.940 mennesker døde af lungebetændelse. Disse dødsårsager omfattede i alt 14.872 individer (28,5%), næsten en tredjedel af alle dødsårsager.

For at besvare spørgsmålet om årsag og virkning grupperede Dr. Price mortalitets-data efter måned. På sammenlignelig måde illustrerer Figur 1 samlet dødelighed per måned i Danmark³ og antal mulige solskinstimer.⁴

Den klassiske sinuskurve for mulige solskinstimer er, som man måtte forvente. Generelt varierer dødeligheden for hjerte-kar-sygdomme og lungebetændelse fra ca. 27 pr. 100.000 indbyggere i januar til ca. 18 i august, et sæsonbestemt fald på cirka 33%, hvilket må siges at ligge inden for definitionen på et statistisk signifikant mønster.

Dødeligheden er høj de første tre måneder af året, derefter falder den gradvist hen over foråret. Om sommeren ser vi den laveste dødelighed, hvorefter den gradvist stiger ud på efteråret og tidlig vinter. Det er bemærkelsesværdigt, at dødsårsagskurven for Danmark viser et sæsonbestemt mønster, der er identisk med, hvad Dr. Price kunne observere i forskellige regioner i USA og Canada.

For bedre at kunne forklare sæsonbestemte variationer i sygdomsrelaterede dødsfald ud over sollysets positive virkning introducerede Dr. Price en tredje variabel – nemlig A-vitamin- og aktivator X-indholdet i mælkeprodukter, der som variabel afspejlede kvaliteten af køernes græsning.

Hurtigt voksende græs var forbundet med nedbørsperioder, og maksimerede effektivt mælkeprodukternes næringsværdi, hvad enten græsset var friskt eller hurtigt tørret.

Næringsindholdet varierede, i nogen grad i følgeskab med de mulige solskinstimer. I sydstaterne var der højere næringsindhold på to forskellige tidspunkter – om foråret og om efteråret. Når man bevægede sig mod nord op gennem USA til de canadiske provinser, rykkede disse to tidspunkter tættere sammen som resultat af den kortere vækstsæson i det kolde nord.

Dr. Price konstaterede, at dødeligheden i de områder han undersøgte, var negativt korreleret med A-vitamin- og aktivator X-kurverne, idet dødeligheden var lavest, når næringsindholdet i mælkeprodukterne var højest og omvendt.

Den lille stigning i dødelighed midt på sommeren, som Dr. Price observerede, kunne måske synes mindre vigtig, men den kan faktisk have reel betydning. Man kunne forledes til at tro, at lavere sommerdødelighed let kan forklares med positiv betydning af sollys og varme; men i fald disse faktorer var primus motor for dødeligheden, burde vi finde den laveste dødelighed på det tidspunkt, hvor antallet af mulige solskinstimer er størst, hvilket ikke er tilfældet.

Data påvirkes tydeligvis af noget andet. Dr. Price mistænkte et lavere indhold af A-vitamin og aktivator X i mælkeprodukter fremstillet i perioden mellem vækstsæsonerne for at være ”gerningsmanden”.

Interessant nok har den danske mortalitetskurve også en lille stigning i juli måned. Rent logisk ville vi så forvente, at den tilsvarende tendens i næringsindholdet måtte have to forskellige toppe tæt på hinanden som i Dr. Prices forskning.

Desværre har netop data for næringsindhold af A-vitamin og aktivator X i danske madvarer ikke været tilgængelig for denne undersøgelse,⁵ men imidlertid synes personlige samtaler med biodynamiske landmænd i Danmark tydeligt at indikere, at perioder med højere vækst umiddelbart før og efter sommeren (direkte relateret til nedbørsperioder) er et velkendt fænomen. Desuden kan vi fra Dr. Prices studie antage, hvordan næringskurven kunne have set ud, så lad os sammenligne vores tal med et udvalg af data fra hans forskning.

MORTALITET OG NÆRINGSDATA FRA DR. PRICES FORSKNING

Sammenlignet med Danmark er det nordamerikanske kontinent enormt, hvorfor et vist geografisk fokus selvfølgelig er passende. Arktis, Stillehavsområdet og de sydlige amerikanske stater har generelt et helt andet klima end Danmark, og er derfor mindre sammenlignelige.

Canadas sydligste provinser, som Dr. Price inddelte i Group II og III (blandt 16 grupper for alle USA og Canadas stater), er med hensyn til beliggenhed i forhold til længdegrad mere sammenlignelige.

Figur 2 illustrerer data for Group II (Manitoba, Saskat-chewan og Alberta); bemærk ligheden mellem Dr. Prices U-formede dødsårsags-tendens og de danske data.

Man kunne hævde, at Golfstrømmen bevirker et varmere klima i Danmark end i disse cana-diske provinser, og at de nordligste amerikanske stater i det indre af landet og mod Atlanter-havet således udgør et bedre sammenlignings-grundlag.

Interessant nok viser flere grupper af stater fra dette område lignende dødsårsags-mønstre, og hvis vi ser på Dr. Prices Group VIII (New York, Pennsylvania og New Jersey) i figur 3, bemærker vi igen ligheden i tendensen.

[Figur 2 og 3 er repræsentationer af to af Dr. Prices figurer fra side 372-73 i Ernæring og fysisk degeneration (1. udgave). Da vi mangler hans rå data, er værdierne tilnærmede, red.]

Uden konkrete data for næringsindhold svarende til Dr. Prices forskning vil nogen måske hævde, at de danske mortalitetsdata ikke beviser noget. Og sandt nok ville inddragelse af næringsdata for danske mælkeprodukter give mere substans til en direkte sammenligning med Dr. Prices data, så i forlængelse af denne pilotundersøgelse vil jeg gerne give min hypotese videre som en positiv udfordring for græsrodsorganisationer og forskningsinstitutioner.

Ikke desto mindre er de her præsenterede oplysninger efter min mening langt fra irrelevante – tværtimod behøver vi ikke indsamle mere videnskabeligt bevismateriale for at konkludere meningsfyldt på det materiale, vi allerede kender.

OPRINDELIGE JAGTMETODER

Som relevant eksempel kan nævnes Jack W. Brinks (Siipistoto’tokaan) forskning om bisonjagt, som den oprindeligt foregik på prærien i Nordamerika. Med særlig vægt på et sted almindeligvis kendt som Head-Smashed-In Buffalo Jump i det sydvestlige Alberta har han undersøgt, hvordan oprindelige folk i næsten 6.000 år inden europæernes komme praktiserede en særlig form for fællesjagt.⁶

Fra Brinks omfattende samtaler med ældre og repræsentanter for den derboende Blackfoot-nation, samt grundige videnskabelige undersøgelser og arkæologiske studier af fossile efterladenskaber synes nogle punkter at skille sig ud i forbindelse med vores fokus på betydningen af årstidernes skiften:

• Oprindelige folkeslag i Canada og USA gik på jagt efter bison året rundt, men fra mange beretninger ved vi, at de gjorde sig stor umage for at udvælge bytte i god foderstand.

• I forsommeren, hvor de fleste bisontyre er i topform op til brunsttiden, prioriteredes jagt på netop bisontyre.

• I sensommeren var de store efterårsjagter på bisonkøer (og kalve), der var i god stand efter græsning siden foråret, af særlig stor betydning.

Som det fremgår af Dr. Prices Group II (inklusive Alberta), findes et øget næringsindhold nøjagtig på disse tidspunkter af året – tidlig sommer og efterår. Relaterer man disse kendsgerninger til gældende regler for jagt i Danmark fremstår en interessant sammenhæng. Den generelle jagtsæson begynder 1. september (1. oktober for nogle arter) og slutter 31. december (eller 31. januar). Som det måtte være bekendt, har vi også en ekstra jagtsæson, bukkejagten, der går fra 16. maj til 15. juli.

Således afspejler nuværende jagtpraksis i Danmark ret præcist den gamle visdom i målrettet jagt på vildt i god foderstand, selvom vores moderne samfund ikke længere synes fuldt ud opmærksom på vigtigheden af rationalet bag.

SÆSONUDSVINGNING I DØDSFALD AF ALLE ÅRSAGER

Hvad angår 2013 data fra Danmark, er det interessant at bemærke, at hjerte-kar-sygdomme og lungebetændelse ikke var de eneste dødsårsager med et sæsonbestemt mønster. F.eks. har dødsårsagskurven for kræft, den største dødsårsag i Danmark, sit højeste punkt i januar og det laveste i august (selvom udsving resten af året er moderat).

Figur 4 til højre illustrerer det faktum, at andre dødsårsager også afspejler det ovenfor beskrevne mønster.

Kurven Alle årsager omfatter alle dødsfald, inklusive dødsfald fra infektionssygdomme, psykiatriske lidelser, ulykker og mindre kategorier, mens selektions-kurven omfatter udvalgte dødsårsager fra forhold, der defineret i forhold til livsstilssygdomme kan være mere relevante.⁷

For begge kurver ser vi dog det samme generelle mønster, kurverne er blot forskudt fra hinanden. Mønsteret med høj vinterdødelighed fra januar til marts med faldende niveauer fra midt til sent forår, lav dødelighed i sommermånederne med en lille, men tydelig stigning i juli, og stigende niveauer fra midt efterår til slutningen af året, fremstår endnu mere klart, når alle dødsårsager betragtes under ét.

FØDSELSTAL PÅVIRKET AF ÅRSTIDERNES SKIFTEN

Dr. Prices observationer kan også kaste lys over et område i den anden ende af livets spektrum – nemlig fertilitet og levendefødte. Figur 5 viser antal levendefødte i Danmark for årene 2013 og 2014.⁸

Fødselstendenserne i disse to år er meget ens og viser et større antal fødsler fra sent forår til tidlig efterår med højdepunkt i juli måned.

Det er fristende her at argumentere for, at naturen, som tilfældet er med det naturlige dyreliv, fremmer fødsler på tidspunkter af året, hvor chancerne for at overleve de første kritiske måneder af livet er optimale. Selv om de fleste af os i den moderne verden ikke lever under omstændigheder, der ligner dyrelivets, har de fundamentale naturlove ikke ændret sig.

Når man adresserer vordende forældres forplantningsevne bør man i sagens natur se ni måneder (i gennemsnit) tilbage fra fødselsperioden i fokus. Undfangelserne for det større antal succesrige fødsler fra maj til september 2014 ligger per definition fra august 2013 til december 2013 – ni måneder før.

Disse sensommer-, efterårs- og tidlige vintermåneder ligger i umiddelbar forlængelse af græsningsarealernes to sæsonbestemte højvækstperioder med øget plantevækst, der ud fra vores erfaringsmark og Dr. Prices forskningsresultater styrker levnedsmidlerne og forbedrer begge de vordende forældres forplantningsevne.

Perioden med øget fertilitet i Danmark (målt på højere fødselstal) kan således knyttes til en forlænget tidligere periode med højere næringsindhold i visse levnedsmidler, som f.eks. mælkeprodukter fra køer udelukkende fodret med friskt græs eller hø.

Selvom den første vækstperiode dukker op i forsommeren, er det rimeligt at antage, at der behøves en varierende mængde tid til at genoplade vordende forældres forplantningsmæssige “batterier” efter en lang vinter. Regeneration sker ikke fra den ene dag til den anden.

Andre år end 2013 har lignende mønster for levendefødte, hvilket vi ser illustreret i figur 6, der viser data fra årene 2010 til 2017 (beregnet som middeltal).⁹

Figuren viser også, at kurverne for dødelighed (alle årsager) og antal levendefødte i høj grad er negativt korreleret – når fødselshyppigheden stiger, falder dødeligheden. Dette kan give os yderligere grund til at tro, at vi faktisk er vidner til virkningerne af naturens lov. (Februar har ca. 10% dage færre end januar og marts, hvilket et langt stykke forklarer de lidt lavere tal for denne måned.)

SPONTANE ABORTER

En anden indikator for funktionel forplantningsevne er udbredelsen af aborter. I Danmark er der cirka 65.000 fødsler om året, heraf 65 dødfødsler (1 ud af 1.000). Derudover er der 15.000 provokerede aborter og 1.000 graviditeter uden for livmoderen. Endelig er der 10.000 registrerede aborter, og vi ved, at der ikke registreres omkring 10.000 tidlige aborter, hvilket giver os et konservativt estimat på 20.000 tab per år. Dette giver i alt cirka 100.000 graviditeter.¹⁰¹¹¹²

Hvis vi igen ønsker at vurdere en mulig sæsonbestemt årsag og virkning med Dr. Prices metode for datarapportering per måned, ser vi et velkendt mønster, som illustreret i figur 7 til højre.

Figurens to kurver repræsenterer spontane aborter i Danmark fra 2010 til 2017 som henholdsvis gennemsnitlige absolutte værdier og procentdel af antal graviditeter. Igen ser vi, at de højere tabstal om vinteren og det tidlige forår falder henover foråret til lavere niveauer om sommeren med en stigning midt på sommeren, og fra midt på efteråret stiger værdierne igen. Dette mønster ser ud til at stemme overens med årstidsrationalet forklaret ovenfor.

Gravide kvinder er i en potentielt sårbar tilstand, hvor de skal sørge for tilstrækkelig næring til både sig selv og deres ufødte børn. Dr. Price dokumenterede, hvordan mange oprindelige folkeslag sørgede for specielle levnedsmidler til vordende mødre, og han argumenterede for, at mangel på tilstrækkelig næring øger risikoen for spontan abort.

Med andre ord bestemmer naturen sandsynligheden for forplantningsmæssig succes gennem sæsonbestemte variationer i madens næringsindhold. At mønsteret for spontane aborter i store træk svarer til det generelle dødsårsagsmønster i de danske data, understøtter synspunktet om, at sæsonbetingede cyklusser har statistisk signifikante effekter.

FORTOLKNINGER AF DE DANSKE DATA

• Empirisk bevismateriale vedrørende dødelighed, antal aborter og levendefødte tenderer mod at understøtte Dr. Prices konklusioner fra Nordamerika, hvilket tyder på en sammenhæng mellem naturlige cyklusser, madkvalitet og dødelighed/levendefødte.

• Antal døde i Danmark varierer med årstiderne: generelt højere niveauer om vinteren og lavere om sommeren med en lille stigning midt på sommeren afspejler muligvis nedgang i planternes næringsindhold mellem vækstsæsonerne.

• Et sæsonbestemt mønster for spontane aborter i Danmark er tilsyneladende sammenfaldende med dødsårsagsmønsteret, hvilket kunne indikere en fælles årsag.

• Fødselstendensen svinger tilsyneladende i overensstemmelse med de observerede naturrytmer; perioden med større reproduktionssucces forekommer cirka ni måneder efter vækstsæsonerne, hvilket antyder positive effekter for forplantningsevnen.

HVORDAN KAN VI LEVE I PAGT MED NATUREN?

et cirka 85% af den samlede dødelighed i Danmark (2013), der skyldes livsstilssygdomme, er vi uden megen tvivl vidne til konsekvenserne af vores moderne livsstil. I det omfang vi kan sætte lid til kilder som Dr. Price, ved vi, at sådanne lidelser næppe eksisterede blandt mange oprindelige kulturer.

Blandt de livskraftige samfund han undersøgte, havde mellem 0 og 1% af befolkningen huller i tænderne. Caries er et af de første alvorlige sammenbrud i den menneskelige fysiologi. Derfor er det en relevant markør i forbindelse med denne diskussion – caries er ”kanariefuglen i kulminen”, der røber individets kompromitterede sundhedstilstand.

På det tidspunkt, hvor jeg voksede op i den lille by Vedbæk nord for København, fandt man under udgravningen til den nye folkeskole en gravplads fra jægerstenalderen ca. 5.000 f.Kr. Tand- og knoglefund fra dette sted og andre fund fra samme periode vidner om, at vores forfædre på det tidspunkt generelt havde en robust og veludviklet fysik uden huller i tænderne.¹³

Bevarede tandsæt fra denne periode i udstillinger på museer synes altid at have en ensartet og nærmest perfekt perlerække af tænder inklusive visdomstænderne og uden trangstilling (skæve tænder) – helt i tråd med det generelt perfekte mønster for legemsudvikling Dr. Price dokumenterede blandt naturfolk mange steder i verden godt 7.000 år senere.

Ud over at have veludviklede legemer, levede disse mennesker sandsynligvis i en tilstand af høj immunitet – ellers ville de ikke have beholdt deres tænder hele livet. I hvor høj grad danske fagfolk er enige på dette område står mig ikke helt klart, men vores forfædre på det tidspunkt brugte efter resultaterne at dømme uden tvivl de midler (madvarer), de havde til rådighed, på en klog måde, der forebyggede huller i tænderne ved selektivt udvalg af naturlig mad, en metode der er veldokumenteret af Dr. Price (ingen af de indfødte folk, han besøgte, brugte tandbørster!).

Som om naturens lov på en eller anden måde var blevet overtrådt, synes degenerative sygdomme og mindre god legemsudvikling at være blevet mere almindelig med fremkomsten af tamdyr/husdyr og landbrug i Danmark.¹⁴¹⁵

Jf. den dokumentation om naturfolk, som Dr. Price har lagt frem, kan man med rimelighed fremføre det argument, at vi gik ind i en ny kulturperiode, hvor vores forståelse af, hvordan man trives i pagt med naturen, forringedes.

I det omfang iagttagelsen holder vand, kan den også give et fingerpeg om, i hvilken retning fremtidige bestræbelser på at gøre en ende på den elendighed, som livsstilssygdomme forårsager, måske vil bære frugt.

Moderne landbrug med umådeholden ressourceudnyttelse og liden hensyntagen til negative virkninger for kommende generationer vil næppe kvalificere som bæredygtig løsning, desværre. Men hvad kan vi sætte i stedet? Kunne vi overveje alternativer fra vores fælles fortid?

Forvaltning af landområder blandt oprindelige folk i f.eks. Californien kan koges ind til det at passe fremfor at pløje jorden. Det er en gennemprøvet metode til optimering af dyre- og plantelivet, der tillader naturen at udfolde sit fulde potentiale gennem afbalanceret økologi.

Da de første europæere ankom til Amerika, Australien og sandsynligvis mange andre steder, fandt de en bugnende overflod af flora og fauna. Dette var efter alt at dømme det håndgribelige resultat af de indfødtes bevidste indsats for at forvalte den naturlige plantevækst og sunde dyrebestande.¹⁶¹⁷

Traditionelle rendriftssamer i det nordlige Skandinavien bruger ordet naturbeta til at beskrive rensdyrenes foder. I min forståelse kendetegner ordet udelukkende den naturligt tilgængelige føde for rensdyrene i løbet af året. Adgang til denne føde er som bekendt grunden til, at samerne flytter rensdyrene op i højfjeldet om sommeren og ned i de lavereliggende skove om vinteren.

Til sammenligning giver vores moderne fødevareproduktionsmetoder os mulighed for at spise fødevarer, der normalt ville være utilgængelige af sæsonbestemte eller geografiske årsager, men sådanne fødevarer vil af naturlige årsager formentlig have forringet næringskvalitet.

For mig er det indlysende, at værdien af naturbeta gælder enhver art, tamdyr eller vildt, inklusive os mennesker. De schweiziske bjergboere på Dr. Prices tid vidste udmærket, hvad naturbeta betød for kvaliteten af deres mælkeprodukter. Det samme vidste og ved Masaierne i Afrika og mange andre naturfolk verden over.

I de ældste tider havde Danmark generelt høj biodiversitet, hvilket ses ved tilstedeværelsen af nøglearter – de store pattedyr som for eksempel urokse, bison, elg og bjørn. I min forståelse af Dr. Prices observationer er dette en klar indikation af økologisk balance, hvilket i høj grad også var gældende for de økosystemer, der var hjemsted for de indfødte folkeslag, han besøgte. En integreret tilgang til økologisk forvaltning, der respekterer naturens lov, ville også i vore dage give plante- og dyrelivet (inklusive os mennesker) forbedrede chancer for succes.

Sir Winston Churchill sagde efter sigende engang ”Mennesker snubler lejlighedsvis over sandheden, men de fleste rejser sig op og skynder sig videre, som om intet var hændt.” Efter min beskedne mening giver de undersøgte data klart anledning til at stille spørgsmålet, om vi virkelig vil fortsætte med bind for øjnene mod Antropocæn-epokens sjette masseuddøen af dyrearter, eller om bevidste ledere og politikere vil træde frem og handle på ansvarlig vis for at overholde naturens lov og årstidernes cyklus?

Det er afgørende for vores egen såvel som for planetens skyld, at vi igen kommer rundt om at leve bæredygtigt i et velfungerende økosystem, hvor livsrytmen svinder og tiltager i takt med årstiderne – et velkendt fænomen blandt naturfolk.

Nogle vil måske hævde, at vi udvikler en uholdbar situation med overforbrug af de forhåndenværende ressourcer, når flere og flere mennesker når en høj alder i livet. Men hvad der mere end noget andet dræner os som samfund, er velsagtens, at så mange mennesker får behov for at blive taget hånd om af vores sundhedsvæsen.

De ”gode nyheder”, som Dr. Price dokumenterede til fulde, er, at mennesker, der lever i pagt med naturens lov, er i stand til at ældes med et stærkt og godt helbred. Det er måske endda et af de vigtigste mål for vores bruttonationallykke, vi bør stræbe efter.

Vi bliver mere og mere specialiserede i at håndtere et stadigt stigende antal diagnosticerede sygdomme. Måske er det på tide at tilvejebringe de ernæringsmæssige forudsætninger for naturlig sundhed, som vores forfædre havde. For at det kan ske, skal vi ære naturens årstider. Et varieret, sæsonbestemt sortiment af levnedsmidler sprængfyldt med næring er potentielt tilgængeligt for os, og vores samfundsstruktur burde afspejle dette forhold.

HVAD DE ÆLDRE LÆRTE OS

Oprindelige kulturer er ofte kendetegnet ved den plads og betydning, som naturligt tilfalder ældre med værdifuld erfaring optjent gennem et helt liv. Forfatter og filmskaber Jens Bjerre har indsigtsfuldt udtrykt hele denne problematik i forordet til den danske oversættelse af Ernæring og fysisk degeneration:

“Hvordan er vi kommet til denne tilstand af degeneration? Svaret er: Vi er kommet for langt fra naturens ernæringsprincip på grund af den dominerende livsstil, som kvæler de naturlige instinkter for samfundsmæssig eksistens.”¹⁸. Han blev bl.a. kåret som Årets foredragsholder på Harvard University i 1950’erne, og herhjemme var han såmænd ridder af Dannebrog.

Denne ene sætning føjede yderligere dimension til min egen forståelse af den lære, Dr. Price videregav fra naturfolk i hele verden. Vi moderne mennesker har udviklet os til en meget dominerende art, der underordner mangt og meget vores “såkaldt” rationelle sind, men vi kan ikke overliste naturen og som konsekvens lider vi.

Oren Lyons, Faithkeeper fra Haudenosaunee (Irokeserforbundet De Seks Nationer), har meget passende udtrykt det på følgende måde:

”Hvis du sætter spørgsmålstegn ved loven, og du tror, du vil kunne ændre loven, så er du dømt til nederlag, og i det nederlag vil der være masser af smerte, for naturens lov har ingen nåde. Den er kun lov.”¹⁹

Udtrykket ”livsstilssygdomme” fremmer en noget uskyldig klingende opfattelse af degenerative lidelser. Imidlertid synes det moderne samfund endnu ikke fuldt ud klar over, at vi er nødt til at ændre vores livsstil for at overvinde vores aktuelle sundhedskrise.

De naturfolk Dr. Price besøgte, havde uden tvivl en autentisk åndelig overbevisning og praksis, hvilket resulterede i en dybfølt respekt for alt liv. Som minimum bør denne respekt efter min mening genvindes, for at vi kan opnå succes.

Dr. Prices beretning om naturfolk i hele verden er i min optik stadig en vigtig referenceramme for, hvad der skaber et stærkt helbred. I en sådan bestræbelse er det vigtigt bevidst at anerkende oprindelig visdom og traditioner, der er videregivet os fra vores forfædre. Stumper af vidnesbyrd præsenteret i denne artikel bekræfter, at livsstilssygdomme som moderne fænomen betragtet i yderste konsekvens blot er udtryk for ikke at overholde naturens lov.

På basis af omfattende videnskabelig forskning argumenterede Dr. Price overbevisende for, at fysisk fuldkommenhed og immunitet mod livsstilssygdomme er mulig for alle – uanset om man har en landbrugs-, hyrde- eller jæger-samler tilgang til livet, forudsat vores livsførelse og kost lader os optage tilstrækkeligt med næringsstoffer, inklusive rigeligt med fedtopløselige vitaminer m.m. Dansk statistik og sædvane mere end antyder, at Dr. Prices argumenter stadig holder vand den dag i dag.

At opnå fysisk immunitet for hele menneskeheden (og alle andre væsener for den sags skyld) vil være et højt mål at sætte sig, men vi bør under ingen omstændigheder vige tilbage for den tankevækkende udfordring foran os, det er at lære af naturen og årstidernes skiften. For at modvirke det moderne samfunds destruktive tsunami har vi al den nødvendige visdom til rådighed; vi behøver ”blot” integrere og anvende den.

Denne artikel blev først bragt i Price-Pottenger Nutrition Foundation’s vinterudgave af tidsskriftet Journal of Health & Healing (Vol. 43, No. 3).

Følg os på sociale medier:

REFERENCER

1. Price WA. Dental Infections, Oral and Systemic; Dental Infections and the Degenerative Diseases (Vols 1 and 2). Cleveland, OH: Penton; 1923.

2. I den store lægevidenskabelige debat mellem fysiolog Claude Bernard og kemiker/mikrobiolog Louis Pasteur i det 19. århundrede tog Dr. Price mere eller mindre Bernards parti. Det siges, Pasteur på sit dødsleje udtalte: ”Bernard har ret. Mikroben betyder intet. Miljøet betyder alt.” Pasteurs teori om sygdomsfremkaldende mikroorganismer vandt imidlertid den offentlige debat, hvilket banede vejen for nutidens omfattende brug af kirurgi og farmaceutiske lægemidler i den moderne lægevidenskab. (Reference: Metzner R. The Causes of Disease: The Great Debate. Functional Medicine University. https://www.functionalmedicineuniversity.com/public/937.cfm. Tilgået 5. december, 2019.)

3. Dr. Price observerede i sine laboratorieundersøgelser af specielle råvarer en fedtopløselig substans, som han i mangel på bredt anerkendt betegnelse kaldte “aktivator X”. Han karakteriserede den som en synergistisk aktivator, der forøger værdien og udnyttelse af andre næringsstoffer i kosten. Den forekommer især i fødevarer som smørfedt, indmad og fedt fra dyr, der spiser hurtigt voksende grønt græs og planter, og også i visse fisk og skaldyr. Der synes for øjeblikket at være en vis enighed om, at aktivator X er en form for K-vitamin.

4. Hvidberg MF, Johnsen SP, Davidsen M, Ehlers L. A nationwide study of prevalence rates and characteristics of 199 chronic conditions in Denmark. PharmacoEconomics Open. https://doi.org/10.1007/s41669-019-0167-7. Publiceret 24. juli, 2019. Tilgået 5. december, 2019.

5. Price WA. Nutrition and Physical Degeneration, 8th ed. Lemon Grove, CA: Price-Pottenger Nutrition Foundation; 2016.

6. Statistisk Udtræk (Projekt ID FSEID-00004154), Sundhedsdatastyrelsen, Danmark, 2019. I tallene medgår alle personer med dansk CPR-nummer og en registreret adresse i en dansk kommune, og som er afgået ved døden i Danmark i 2013.

7. Dødsårsagsregisteret 2013: Tal og analyse [www.ssi.dk]. Statens Serum Institut, 16. december, 2014.

8. Dødelighed for lungebetændelse er på niveau (123 personer) for månederne juli og august, ellers passer data med det generelle billede.

9. Københavns Universitets almanak Skriv-og rejsekalender for det år efter Kristi fødsel 2013, København, Københavns Universitet, i kommission hos Gyldendal, 2012.

10. Et sådant laboratoriearbejde ligger uden for de økonomiske midler til og omfang af en pilotundersøgelse som denne, men anbefales naturligvis til fremtidige studier.

11. Brink JW. Imagining Head-Smashed-In: Aboriginal Buffalo Hunting on the Northern Plains. Edmonton, Alberta: Athabasca University Press; 2008.

12. Selektionskurven inkluderer dødelighed i 2013 fra kræft; andre svulster; sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem; endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme; sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne; hjertesygdomme; andre kredsløbssygdomme; sygdomme i åndedrætsorganer; sygdomme i fordøjelsesorganer; sygdomme i knogler, muskler og bindevæv; og sygdomme i urin- og kønsorganer.

13. Danmarks Statistik, Statistikbanken, Befolkning og valg, BEV3A: Levendefødte og døde på måneder, Levendefødte, all months 2013 and 2014. https://www.statistikbanken.dk/10017. Tilgået 1. november, 2019.

14. Danmarks Statistik, Statistikbanken, Befolkning og valg, BEV3A: Levendefødte og døde på måneder, Levendefødte og Døde, all months 2010-2017. https://www.statistikbanken.dk/10017. Tilgået 1. november, 2019.

15. Quass L, Tarpgaard JL. 20.000 graviditeter ender med spontan abort: Overlæge vil kortlægge årsagerne. Danmarks Radio. https://www.dr.dk/nyheder/indland/20000-graviditeter-ender-med-spontan-abort-overlaege-vil-kortlaegge-aarsagerne#!/. Publiceret 20. marts, 2018. Tilgået 29. oktober, 2019.

16. Personlig kommunikation med Associate Professor and Head of Danish Recurrent Pregnancy Loss Unit Henriette Svarre Nielsen (MD, DMSc), Rigshospitalet Copenhagen University Hospital. Modtaget 11. november, 2019.

17. Personlig kommunikation med Professor Øjvind Lidegaard (DMSc), Department of Obstetrics & Gynaecology, Rigshospitalet, Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen. Modtaget 24. november, 2019.

18. Jensen J. Menneskene i Danmarks Oldtid, 2. udg. 2006, Gyldendal. http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430793. Publiceret 13. juli, 2012. Tilgået 3. december, 2019.

19. Fra personlige besøg forud for nylige omlægninger af de permanente udstillinger om dansk forhistorie på Moesgaard Museum og Nationalmuseet er det min forståelse, at den periode i dansk forhistorie, der fulgte jægerstenalderen, var forbundet med degenerative skelet- og andre fysiske forandringer. De udsagn om den almene sundhedstilstand dengang, der blev udlagt på det tidspunkt, var baseret på konkrete fund, hvorfor der synes god grund til at betragte dem som faktiske kendsgerninger.

20. Jensen J. Menneskene i Danmarks Oldtid, 2. udg. 2006, Gyldendal. http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430833. Publiceret 12. juli 12, 2012. Tilgået 8. december, 2019.

21. Anderson MK. Tending the Wild: Native American Knowledge and the Management of California’s Natural Resources. Berkeley and Los Angeles, CA: University of California Press; 2006.

22. Gammage B. The Biggest Estate on Earth: How Aborigines Made Australia. Sydney, New South Wales: Allen & Unwin; 2011.

23. Nogle amerikanske læsere kan være bekendt med Jens Bjerre, der blev kåret som Årets foredragsholder på Harvard University i 1950’erne, eller fra hans mange film og bøger om Kalahari buskmænd, australske aboriginere, og andre oprindelige folk. [Efterskrift 4.6.2020: i skrivende stund er Globetrotter Jens Bjerre ikke blandt os mere, han gik bort for bare et par måneder siden efter et langt og begivenhedsrigt liv, han blev 98 år. Æret været hans minde!]

24. Indigenous Native American Prophecy (Elders Speak part 3). https://www.youtube.com/watch?v=9piIziXU9RE. Tilgået 15. oktober, 2019.

FURTHER STUDY

Price-Pottenger Nutrition Foundation

For more information about Dr. Weston A. Price, Price-Pottenger Nutrition Foundation is recommended, and can be found here.

The post Dansk statistik bekræfter naturens visdom – et gensyn med Dr. Weston A. Price appeared first on Qarrtsiluni Publishing.

Dr. Weston A. Price Revisited: New Data from Denmark Reaffirms Nature’s Wisdom

Henrik — Sun, 22 Mar 2020 21:05:29 +0000

What does it mean to live in harmony with nature? With the Amazon burning and highly biodiversified ecosystems across the planet suffering from consequences of our modern lifestyle, this question begs for our attention ever more strongly.

It is the type of question Dr. Weston A. Price sought answers to in his distinguished career a century ago.

Dr. Price was a highly skilled American dentist and researcher who, in the first part of the last century, conducted an extensive research project that involved leading physicians and had the ambitious goal of uncovering the causes of caries (tooth decay).

Although the research was groundbreaking, not even the best and brightest minds were able to conclude anything definitively.¹

Dr. Price presumed that the physiological conditions that promote caries occur due to the absence of certain elements in the modern diet rather than the presence of harmful factors.²

Famous—and rightly so—are his subsequent travels to study the diets and ways of life of indigenous peoples in remote locations around the world, and still of interest are the laboratory studies he made analyzing food samples for nutrients not adequately provided for in the modern diet.

The accumulating empirical evidence ultimately led Dr. Price to believe that nutrient deficiencies in certain “activating” substances (including the vitamin-like substance he called “activator X”³) were fundamental to the modern health crisis of physical degeneration.

Personally, I learned of Dr. Price’s research many years ago, but it was not until my grandmother’s passing in July 2013 after a series of strokes that I recalled his finding of a small midsummer increase in mortality in diverse regions of the world. The July timing accentuated Dr. Price’s observation, and I considered it yet another (albeit very personal) confirmation of his work. It eventually propelled me to translate and publish Dr. Price’s book Nutrition and Physical Degeneration for a Danish audience, but that is a different story.

Today, two out of three citizens in Denmark have one or more chronic degenerative disorders,⁴ and mortality data includes deaths from degenerative disease in similar proportions, as we shall see. While in previous centuries, infectious diseases were the dominant cause of death, degenerative diseases were already on the rise a hundred years ago. In the 1930s, Dr. Price studied the mortality data from heart disease and pneumonia, which he correlated with the vitamin A and activator X content of dairy products and the possible hours of sunshine in various parts of North America.⁵

One could question whether the indigenous wisdom documented by Dr. Price is still relevant today, especially given our modern developments in medicine and healthcare. Does it make sense at all to compare old studies from North America with new data from a small, distant country such as Denmark?

It is true that some aspects of life have changed. Nevertheless, we still live under the same sun, subject to the same natural laws, and we must still face the consequences of our actions in responsible ways. I believe Dr. Price’s powerful testament to the adverse health effects of our modern lifestyle and the positive lessons he learned from indigenous peoples are just as relevant now as ever.

In many traditional native cultures, wintertime was—and still is—a time of reflection and storytelling for young and old alike. Some Native American peoples, such as the Blackfoot and Lakota, made winter counts (pictorial histories) on hides, recording tribal events. Inspired by the old ways of harmoniously thriving in balance with the seasons, I wanted to look at the health situation in Denmark today and make a modern winter count, if you will. I therefore requested that the Danish Department of Health Statistics (Sundhedsdatastyrelsen) provide me with the 2013 mortality data.

HEART DISEASE AND PNEUMONIA MORTALITY IN DENMARK

Of the total population of Denmark of approximately 5.6 million, 52,119 people passed away in 2013.⁶ The Danish institution responsible for national health documentation and research (Statens Serum Institut) reported on cardiovascular disease in two overall categories: heart disease, including the subgroups ischemic heart disease, hypertension, and other heart diseases (a total of 8,298 people); and other vascular diseases, such as pulmonary embolism, vascular disease in the brain (apoplexy), and other circulatory diseases (a total of 4,634 people).⁷ That year, 1,940 people died from pneumonia. The combined mortality figures from these causes included 14,872 individuals (28.5%), almost a third of total mortality.

To address the issue of cause and effect, Dr. Price grouped mortality data by month. In a comparable man-ner, the graph to the right illustrates aggregate mortality data per month in Denmark⁸ alongside possible hours of sunshine.⁹

The classic sine curve for possible hours of sunshine is as expected. Overall, the mortality figures for cardiovascular disease and pneumonia combined vary from about 27 per 100,000 inhabitants in January to about 18 in August, a seasonal decrease of approximately 33%, which is well within the definition of a statistically significant pattern.

Mortality is high the first three months of the year and gradually decreases during the spring, reaching its lowest levels in the summertime and then gradually increasing in late fall and early winter. Interestingly, the mortality curve for Denmark displays a seasonal pattern that is identical to many of those observed by Dr. Price in various regions of the US and Canada.

In order to more accurately explain seasonal variations in disease-related deaths beyond the positive influence of sunlight, Dr. Price introduced a third variable—namely, the vitamin A and activator X content in dairy products, which reflected the quality of the cows’ pasture feed.

Rapidly growing grass was associated with periods of rain and, whether green or rapidly dried, was very efficient in maximizing the nutritional value of dairy products. Nutrient content varied, somewhat in tandem with hours of sunlight, with southern US states having two distinct peaks—one in spring and one in autumn.

Moving north through the US and into the Canadian provinces, these two peaks came closer together as a result of the shorter growing season. Dr. Price found that the mortality rates in the areas he studied were negatively correlated with the curves for vitamin A and activator X, mortality being lowest when the nutrient content of dairy products was highest and vice versa.

The small midsummer mortality peak observed by Dr. Price might seem of minor importance, but it may, in fact, have real significance. One might think that the lower summer mortality could easily be explained by the positive effects of sunlight and warmth; however, if these were the primary factors influencing mortality, we should find lowest mortality at the time of maximum possible hours of sunshine, which is not the case. Clearly, something else is influencing the data. Dr. Price suspected lower vitamin A and activator X content in dairy products produced in between the growth seasons to be the culprit.

Interestingly, the Danish mortality curve displays a small peak in the month of July. By logical inference, we would expect the corresponding trend in nutrient content to have two distinct peaks close together, as in Dr. Price’s research.

No nutrient data for the vitamin A and activator X content in Danish foods was available for my study;¹⁰ however, anecdotal evidence from personal conversations with biodynamic farmers in Denmark clearly indicates that the phenomenon of two periods of higher growth before and after summer (directly related to the timing of rains) is well known. Moreover, we can presume from Dr. Price’s work how the nutrient curve might have appeared, so let us compare our mortality figures with a selection of data from his research.

SELECT MORTALITY AND NUTRIENT DATA FROM DR. PRICE’S RESEARCH

Obviously, as the continent of North America is huge compared to the country of Denmark, some geographical focus is appropriate. The Arctic and the Pacific and Southern US states generally have very different climates than Denmark.

The southernmost provinces of Canada, which Dr. Price referred to as Groups II and III (among the 16 groups, or districts, into which he divided the US and Canada), might be more comparable with respect to longitudinal position.

To the right is a graph of his data for Group II (Manitoba, Saskatchewan, and Alberta); please note the similarity between Dr. Price’s inverted U-shaped mortality trend and the Danish data.

It could be argued that the Gulf Stream causes a warmer climate in Denmark than is found in these Canadian provinces and that the northernmost inland and Atlantic US states might thus be more comparable.

Several groups of states from this area show similar patterns, and if we take a look at Dr. Price’s Group VIII (New York, Pennsylvania, and New Jersey), again we note the similarity in the mortality trend.

[Ed. note: Graphs 2 and 3 are representations of two of Dr. Price’s graphs from page 388 of Nutrition and Physical Degeneration (8th ed). As we lack his raw data, they are approximations.]

Without nutrient evidence, as was obtained in Dr. Price’s research, some might assert that the Danish mortality data does not prove anything. True, inclusion of nutrient data for Danish dairy products would offer greater justification for a direct comparison with Dr. Price’s data. I thus present my hypothesis as a positive challenge for grassroots organizations and research institutions to take up in extension of this pilot study.

Nevertheless, the data presented here is, in my opinion, far from being irrelevant. On the contrary, we do not need to gather more scientific evidence to make sense of what we already have.

INDIGENOUS HUNTING PRACTICES

One well-referenced case in point comes to mind: the excellent research conducted by Jack W. Brink (Siipistoto’tokaan) on aboriginal buffalo hunting on the northern plains, with specific emphasis on a location commonly known as Head-Smashed-In Buffalo Jump in southwestern Alberta. Here, indigenous people practiced a special form of group hunting for nearly 6,000 years prior to European contact.¹¹

From Mr. Brink’s extensive communication with local Blackfoot elders, thorough scientific review, and study of the fossil record, a couple of points seem to stand out in the context of our seasonal discussion:

• First Nations people (in Canada) and Native Americans (in the US) hunted buffalo all year round, but, from many accounts, we know that they went to great lengths to selectively target animals in prime condition.

• Of importance was hunting buffalo bulls in the early summer before the rutting season, when most bulls were in prime condition.

• Of special importance was the late summer and fall hunt specifically for buffalo cows (and calves) in prime condition from grazing all summer.

As can be seen from Dr. Price’s Group II (including Alberta), the peaks in nutrient content appear exactly at these times of year—the early summer and the fall months. Relating these facts to current traditions and regulations pertaining to the hunting season in Denmark is illuminating. The general hunting season in the fall begins on September 1 (October 1 for some species) and ends on December 31 (or January 31). We also have an extra hunting season running from May 16 to July 15 for hunting bucks.

Thus, current practice reflects the ancient wisdom of targeting select wildlife in prime condition, although our modern society no longer seems fully aware of the rationale for this behavior.

SEASONAL PATTERNS IN ALL-CAUSE MORTALITY

Concerning the data from Denmark in 2013, it is interesting to observe how cardiovascular disease and pneumonia were not the only causes of mortality to display a seasonal pattern. For example, the mortality curve for cancer, the number one cause of death in Denmark, has its highest point in January and its lowest in August (although fluctuations for the rest of the year are moderate).

The graph to the right illustrates the fact that other mortality curves also mirror the pattern described above.

The “all causes” curve encompasses all deaths, including those from infectious diseases, psychiatric disorders, accidents, and minor categories, whereas the “selection” curve is restricted to mortality from conditions that may be more relevant in the context of degenerative diseases.¹²

Yet, in both mortality curves, we see the same general pattern, with the curves merely offset from one another. This pattern of high winter mortality from January to March; decreasing levels from mid- to late spring; low mortality during the summer months, with a small but distinct peak in July; and increasing levels from mid-fall through the end of year is even more clear when all causes are considered.

LIVE BIRTHS INFLUENCED BY SEASONAL CHANGE

Dr. Price’s findings may also shed some light on an area at the other end of life’s spectrum—namely, fertility and live births. The graph below represents live births in Denmark for the years 2013 and 2014.¹³

The very similar live birth trends for these two years show a greater number of births from late spring to early fall, peaking in July.

It is tempting here to argue that, as is the case with wildlife, nature facilitates the birth of more children at a time of year when conditions for survival in the first critical months of life are optimal. Although, in the modern world, most of us do not live in circumstances resembling those of wildlife, the underlying laws of nature have not changed.

When assessing the reproductive capacity of prospective parents, one would have to look back nine months (on average) from the birth period being studied. From August 2013 to December 2013—nine months before the birth period of May to September 2014—we find a high number of successful conceptions. These late summer, fall, and early winter months succeed the two seasonal pasture growth periods, which, based on the empirical evidence and Dr. Price’s findings, fortify the foods that plausibly enhance the reproductive capacity of both parents-to-be.

The time of year with increased reproductive success in Denmark can thus be linked to a prolonged earlier period of higher nutrient content in certain foods, such as pasture-raised dairy products. Although the first seasonal growth period appears in early summer, it is fair to assume that some varying amount of time is required to recharge the reproductive “batteries” of parents-to-be after a long winter. Regeneration does not happen overnight.

Other years than 2013 display a similar live birth pattern, as illustrated by the graph to the right, presenting data from the years 2010 to 2017 (calculated as a mean).¹⁴

The graph also shows that all-cause mortality and birth curves for this time period are, to a large degree, negatively correlated. This may give us further reason to believe that we are, in fact, witnessing the effects of natural law. (February has approximately 10% fewer days than January and March, which largely explains the slightly lower figures for this month.)

SPONTANEOUS MISCARRIAGES

Another indicator of functional reproductive capacity is the prevalence of miscarriages. In Denmark, there are approximately 65,000 births a year, 65 of which are stillbirths. In addition, there are 15,000 provoked abortions and 1,000 extrauterine pregnancies. Finally, there are 10,000 recorded miscarriages—and we know that around 10,000 early miscarriages are not recorded, giving us a conservative estimate of 20,000 losses per year. This yields a total of approximately 100,000 pregnancies.¹⁵¹⁶¹⁷

Again, if we utilize Dr. Price’s method of reporting data by month to address seasonal cause and effect, a familiar pattern appears, as illustrated in the graph to the right.

The two curves represent spontaneous miscarriages in Denmark during the eight years from 2010 to 2017 as mean absolute values and percentage of total pregnancies, respectively. Again, the higher rates of losses during the winter and early spring decrease over the remainder of spring to lower levels in the summer, with a distinct midsummer peak, and then increase again from mid-fall. This pattern seems to be congruent with the mortality rationale explained above.

Pregnant women are in a potentially vulnerable state, having to provide adequate nutrition for both themselves and their unborn children. Dr. Price documented how indigenous peoples provided special foods for expectant mothers, and he argued that shortage of adequate nutrient supplies for mothers-to-be increases the risk of spontaneous miscarriage.

In other words, through seasonal variations in nutrient content, nature decides the likelihood of reproductive success. That the spontaneous miscarriage pattern is largely similar to the general mortality pattern seen in the Danish data supports the view that seasonal cycles have statistically significant effects.

INTERPRETATIONS OF THE DATA FROM DENMARK

• Empirical evidence pertaining to Danish mortality, miscarriages, and live births tends to support Dr. Price’s findings from North America, suggesting a relationship between natural cycles, food quality, and mortality.

• Danish mortality levels vary with the seasons—generally higher in winter and lower in summer, with a small midsummer peak possibly reflecting nutrient decrease between growth seasons.

• A seasonal pattern of spontaneous miscarriages in Denmark is seemingly congruent with the mortality pattern, indicating a plausible common cause.

• The live birth trend seemingly fluctuates in accordance with the natural rhythms observed; the period of greater reproductive success occurs nine months after the growth seasons, suggesting that these have positive reproductive health effects.

HOW CAN WE LIVE IN HARMONY WITH NATURE?

With approximately 85% of the total mortality in Denmark during 2013 stemming from degenerative diseases, we are obviously witnessing the consequences of our modern lifestyle. To the extent that we can put our trust in sources such as Dr. Price, we know that such afflictions barely existed in many indigenous cultures. Among the healthy societies he studied, either none or less than 1% of the people had tooth decay. Caries is one of the first serious breakdowns of the human constitution. Therefore, it is a relevant marker in the context of this discussion—the “canary in the coal mine,” exposing the individual’s compromised state of health.

At the time I grew up in the small town of Vedbæk outside Copenhagen, a Mesolithic burial site from about 5,000 BCE was found during excavations for the new public school. Dental and skeletal records from this site, paired with other findings from the Mesolithic period in Denmark, attest to the fact that our ancestors generally had sturdy physiques and no caries.¹⁸

The uniformly perfect teeth I have seen on public display show well-aligned third molars and no crowded teeth, in line with the generally perfect pattern that Dr. Price documented in the indigenous inhabitants of remote locations 7,000 years later.

Besides having splendid physiques, these Mesolithic people most likely lived in a state of high immunity; otherwise, they would not have kept their teeth throughout their lives. Although the jury of Danish professionals may still be undecided on this one, our native ancestors arguably used the means (foods) at their disposal wisely, controlling caries by natural food selection, a method well documented by Dr. Price (no native people visited by Dr. Price used tooth brushes).

As if natural law had somehow been violated, degenerative diseases and less excellent physiques seem to have become more common with the advent of animal husbandry/domestication and agriculture in Denmark. ¹⁹²⁰

The evidence presented by Dr. Price certainly suggests that we transitioned into a period in which our understanding of how to thrive in balance with nature declined. To the extent this observation holds, it may also indicate the direction in which future endeavors to end the misery caused by physical degeneration might bear fruit.

Modern agriculture would hardly qualify as a solution by any sustainability standards, considering its immoderate resource exploitation and little regard for the adverse effects on future generations. What then might we put in its place? Could we consider alternatives from our collective past?

Original native land management in, for example, California can be characterized as tending instead of tilling the land. It is a time-tested method of wildlife optimization, allowing nature to unfold to its full potential by means of a balanced ecosystem.

When the first Europeans arrived in the Americas, Australia, and probably many other places, they found an abundance of wildlife. This was likely due to the conscious efforts of the native people living there to steward natural plant growth and healthy animal populations.²¹²²

Traditional Sami reindeer herders in the northern parts of Scandinavia use the word naturbeta to describe feed for their reindeer. In my understanding, the word specifically means only the foods that are naturally available to the reindeer at any given time during the year. Access to these foods is the reason these herders follow the reindeer up into the mountains (in the summer) and into the lower woodlands (in the winter).

In comparison, our modern food production methods enable us to eat foods that would be otherwise unavailable for seasonal or geographical reasons, but these may consequently be of reduced nutrient quality.

In my humble opinion, the value of naturbeta applies to any kind of species, domesticated or wild, including us humans. The Swiss mountaineers of Dr. Price’s time knew perfectly well the importance of this for the quality of their milk products, as did the tribes of Masai Mara and practically all other indigenous societies worldwide.

Prehistoric Denmark generally had high biodiversity, as indicated by the presence of mammals such as aurochs, buffalo, moose, and bear. As I understand Dr. Price’s observations, this is a clear indication of an ecological balance consistent with the state of ecosystems inhabited by the native tribes he visited. Today, as well, an integrated approach to ecological stewardship that respects natural law would provide greatly improved chances for the success of all plant and animal life (including humans).

Sir Winston Churchill reputedly once said, “Men occasionally stumble over the truth, but most of them pick themselves up and hurry off as if nothing had happened.” In my humble opinion, the data examined clearly begs the question: Will we continue blindfolded toward the sixth mass extinction of the Anthropocene epoch or will truly conscious leaders step up and act in responsible ways to abide by natural law and its cycles? It is crucial, for our sake as well as that of the planet, for us to live sustainably in a balanced ecosystem where life ebbs and flows with the seasons—a natural rhythm inherent in traditional indigenous cultures.

Some may argue that, as more people reach advanced ages, we are developing an unsustainable situation due to overuse of the resources available to us. However, what drains us as a society, more than anything, is arguably that so many individuals need to be taken care of by our healthcare system.

The “good news” documented by Dr. Price is that people living in accordance with natural law are capable of aging in perfect health—a gross national happiness target we should aim for.

We are getting more and more specialized in managing an ever-increasing number of diagnosed diseases. Perhaps, it is time to provide the nutritional foundations for building natural health, as our ancestors did. For that to happen, we need to honor nature’s seasons. A varied, seasonal assortment of foods with maximum nutrient content is potentially available to us, and our societal structure should reflect this.

LESSONS FROM THE ELDERS

and way of lifeOne of the things I admire most about indigenous cultures is the respect and reverence naturally given by younger generations to the elders, those with experience. As one of my elders, author and filmmaker Jens Bjerre, so wisely phrases it in the foreword to the Danish translation of Nutrition and Physical Degeneration: “How did we get to this state of degeneration? The answer is that we have come too far away from nature’s nutritional principle because of the dominant lifestyle stifling the natural instincts for societal existence.”²³

This one line added to my own understanding of the teachings that Dr. Price conveyed from indigenous cultures. We modern humans have (d)evolved into a very dominant species, subordinating much to our so-called rational mind, but we cannot outsmart nature and, consequently, we suffer.

Oren Lyons, faithkeeper of the Haudenosaunee (Six Nations Iroquois Confederacy), aptly said: “If you challenge the law and you think you are going to change the law, then you are bound to failure, and in that failure will be a lot of pain, because the natural law has no mercy. It is only the law.”²⁴

The term “lifestyle diseases” promotes a rather innocent-sounding conception of degenerative suffering. However, modern society has yet to fully realize that we have to change our lifestyle in order to overcome our current health crises. No doubt, the indigenous peoples visited by Dr. Price had authentic spiritual beliefs and practices, resulting in deep and heartfelt respect for all life. Arguably, this respect must be regained for us to succeed.

Dr. Price’s account of indigenous cultures worldwide still provides, in my opinion, one of the best frames of reference for promoting good health. Consciously acknowledging indigenous wisdom and the traditions passed on to us from our ancestors is important in this endeavor. The bits of evidence presented here confirm that the modern phenomena we are looking at are merely consequences of not abiding by natural law.

Based on extensive scientific research, Dr. Price argued that physical excellence and immunity to degenerative disease are possible for all – irrespective of agricultural, pastoral or hunter-gatherer approach to life, provided that our diet and way of life provides sufficient nutrients, including the fat-soluble activators. The evidence from Denmark suggests that his arguments still hold true today.

A higher goal than physical immunity for all humankind (and all other beings, for that matter) would be hard to find. We ought not shy away from the sobering challenge before us: to learn from nature and the seasons. We have all the wisdom necessary at our disposal to counter the tide of modernity; we need “only” to integrate and apply it.

This article was first published in the winter 2019-20 issue of Price-Pottenger Nutrition Foundation’s Journal of Health & Healing (Vol. 43, No. 3).

ABOUT THE AUTHOR

Henrik Kellermann Hansen, MSc, first read Nutrition and Physical Degeneration by Weston A. Price in a hospital bed, convalescing from spinal shock and paralysis due to a traumatic fall. Inspirited by Dr. Price’s account of traditional cultures, Henrik gained a new focus on the study and pursuit of indigenous knowledge and wisdom about natural living. Recently, he completed a Danish edition of Nutrition and Physical Degeneration, published by Qarrtsiluni Publishing. Henrik is an avid reader, yoga practitioner, and real food enthusiast who is fascinated with the great outdoors. He lives in Copenhagen, Denmark. For networking purposes or interesting projects, feel free to connect through this website or on social media.

NOTES

1. Price WA. Dental Infections, Oral and Systemic; Dental Infections and the Degenerative Diseases (Vols 1 and 2). Cleveland, OH: Penton; 1923.

2. Dr. Price more or less sided with physiologist Claude Bernard in the great scientific medicine debate between Bernard and chemist/microbiologist Louis Pasteur in the 19th century. It is said that Pasteur on his deathbed stated: “Bernard is right. The microbe is nothing. The environment is everything.” However, Pasteur’s germ theory of disease won the public debate, paving the way for today’s extensive use of surgery and pharmaceutical drugs in allopathic medicine. (Source: Metzner R. The Causes of Disease: The Great Debate. Functional Medicine University. https://www.functionalmedicineuniversity.com/public/937.cfm. Accessed December 5, 2019.)

3. In his laboratory studies of special foods, Dr. Price observed a fat-soluble substance that he named “activator X.” He characterized it as a synergistic activator that increased the value and utilization of other nutrients present in the diet. It occurs especially in foods such as butterfat, organ meats, and fat from animals eating rapidly growing green grass and plants, as well as certain seafoods. Some people now believe activator X is a form of vitamin K.

5. Price WA. Nutrition and Physical Degeneration, 8th ed. Lemon Grove, CA: Price-Pottenger Nutrition Foundation; 2016.

6. Statistical Extract (Project ID FSEID-00004154), Sundhedsdatastyrelsen, Denmark, 2019. Included are all persons who had a Danish social security number, had a registered address in a Danish municipality, and died in Denmark in 2013.

7. Dødsårsagsregisteret 2013: Tal og analyse [www.ssi.dk]. Statens Serum Institut, December 16, 2014.

8. Mortality figures for pneumonia are level (123 people) for the months of July and August; otherwise, the data fit the general picture.

9. Københavns Universitets almanak Skriv-og rejsekalender for det år efter Kristi fødsel 2013, København, Københavns Universitet, i kommission hos Gyldendal, 2012.

10. Such lab work is beyond the financial means and scope of a pilot study like this one, but, of course, is recommended for future studies.

11. Brink JW. Imagining Head-Smashed-In: Aboriginal Buffalo Hunting on the Northern Plains. Edmonton, Alberta: Athabasca University Press; 2008.

12. The “selection” curve includes 2013 mortality data from cancer; other tumors; diseases of the blood, blood-forming organs, and immune system; endocrine, nutritional, and metabolic disorders; nervous system disorders; heart and other circulatory diseases; diseases of the respiratory tract; digestive diseases; diseases of bone, muscle, and connective tissue; and diseases of the urinary and genital organs.

16. Personal communication with Associate Professor and Head of Danish Recurrent Pregnancy Loss Unit Henriette Svarre Nielsen (MD, DMSc), Rigshospitalet Copenhagen University Hospital. Received November 11, 2019.

17. Personal communication with Professor Øjvind Lidegaard (DMSc), Department of Obstetrics & Gynaecology, Rigshospitalet, Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen. Received November 24, 2019.

18. Jensen J. Menneskene i Danmarks Oldtid, 2. udg. 2006, Gyldendal. http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430793. Published July 13, 2012. Accessed December 3, 2019.

19. From personal visits prior to recent rearrangement of public displays at the permanent Danish prehistory exhibitions at Moesgaard Museum and the National Museum of Denmark, I understand that the period following the Mesolithic in Danish prehistory was associated with skeletal and degenerative physical changes. Since the statements on display at that time were based on the fossil record, there seems to be good reason still to consider them fact.

20. Jensen J. Menneskene i Danmarks Oldtid, 2. udg. 2006, Gyldendal. http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430833. Published July 12, 2012. Accessed December 8, 2019.

21. Anderson MK. Tending the Wild: Native American Knowledge and the Management of California’s Natural Resources. Berkeley and Los Angeles, CA: University of California Press; 2006.

22. Gammage B. The Biggest Estate on Earth: How Aborigines Made Australia. Sydney, New South Wales: Allen & Unwin; 2011.

23. Some US readers may be familiar with Mr. Bjerre from his role as presenter of the year at Harvard University in the 1950s, or from his many films and books about Kalahari Bushmen, Australian Aborigines, and other indigenous peoples.

24. Indigenous Native American Prophecy (Elders Speak part 3). https://www.youtube.com/watch?v=9piIziXU9RE. Accessed October 15, 2019.

FURTHER STUDY

Price-Pottenger Nutrition Foundation

For more information about Dr. Weston A. Price, Price-Pottenger Nutrition Foundation is recommended, and can be found here.

The post Dr. Weston A. Price Revisited: New Data from Denmark Reaffirms Nature’s Wisdom appeared first on Qarrtsiluni Publishing.

Weston A. Price for begyndere

Henrik — Tue, 25 Jun 2019 15:52:11 +0000

Weston Andrew Price (1870-1948) var tandlæge og forsker i Cleveland, Ohio, USA. Med reference til hans mest kendte værk Ernæring og fysisk degeneration er han også kendt som ”ernæringens Charles Darwin”.

Læs mere om de interessante indsigter og paralleler mellem Charles Darwin og Weston A. Price her.

Weston Andrew Price (1870-1948) var en succesfuld privatpraktiserende tandlæge i Cleveland, Ohio, USA, og er med reference til hans mest kendte værk Ernæring og fysisk degeneration ligefrem blevet kaldt for ”ernæringens Charles Darwin”.

Forhistorien er kort, at Weston A. Price med baggrund i en sideløbende karriere som forsker i en årrække ledte et omfattende forskningsprojekt med deltagelse af datidens førende læger og fagfolk i USA med det ambitiøse mål at afdække sygdomsårsagerne til caries (huller i tænderne).

Omend projektets videnskabelige resultater var skelsættende, kunne selv ikke de dygtigste og skarpeste hjerner konkludere endegyldigt på årsagerne til caries. Selv havde Weston A. Price den formodning, at de fysiologiske forhold og indre miljø, der muliggør caries, snarere skyldes fraværet af visse afgørende faktorer fra vores moderne levevis, end de skyldes tilstedeværelsen af skadelige faktorer.

Så omkring 1930 påbegyndte Weston Price for egne midler et omfattende forskningsprojekt, der i 1939 blev udgivet som bog med titlen Nutrition and Physical Degeneration.

Det var målt mod farmakologiens efterfølgende landvindinger (eller mangel på samme!) ét af det 20. århundredes mest kontroversielle og efter alt at dømme mest banebrydende videnskabelige projekter.

Født af et fuldt arbejdsliv med lægegerning på højeste niveau for en mand med høje mål og ambitioner om at forstå, hvordan vi som mennesker egentlig har det, når vi er sunde og raske – og UDEN symptomer på degenerative tilstande i kroppen.

For at komme til bunds i sygdomsproblematikken, der havde vist sig så utilstrækkeligt forstået og forklaret med den dengang som nu gængse videnskabelige metode til at undersøge, hvordan sygdomme (inkl. huller i tænderne) kommer til udtryk, vendte han spørgsmålet på hovedet og søgte mennesker – hele befolkningsgrupper, der var sunde og raske og stort set fri for disse sygdomme. Mennesker som i videnskabeligt øjemed dermed kunne fungere som såkaldte ”kontrolgrupper”.

Sammen med sin hustru rejste han det følgende årti rundt til isolerede egne af verden for at undersøge såkaldt ”primitive” naturfolk, der endnu levede som deres forfædre på oprindelig vis uden megen kontakt med den moderne kultur.

Timingen var unik. Undersøgelserne foregik på et tidspunkt, hvor verden pga. bedre kommunikation og transportmuligheder var ved at åbne op. Historien havde så at sige et ”vindue åbent” – der gik ikke mange år, før de sidste hvide pletter på landkortet forsvandt, i vore dages globale verden ville tilsvarende ”kontrolgrupper” af isolerede naturfolk være praktisk talt umulige at finde.

Rejserne ud til steder, hvor civilisationen endnu ikke havde bidt sig fast, var strabadserende og ikke uden udfordringer. Ofte var vejforbindelser nærmest ikke-eksisterende. I bedste ”Indiana Jones”-stil var de henvist til propelfly, jeep, kano, heste og muldyr, og måtte ofte også vandre til fods for at nå helt frem – og tilbage!

De besøgte bl.a. folk fra afsondrede bjerglandsbyer i Schweiz, isolerede gælere på Hebriderne, eskimoer og indianere i Nord- og Sydamerika, melanesiske og polynesiske sydhavsøboere, afrikanske stammefolk, australske aboriginere, malayer og newzealandske maorier.

Med ægte og medlevende interesse for de indfødtes kultur og livsstil blev Hr. og Fru Price hjerteligt modtaget mange steder.

Det fremgår også tydeligt af billedet her med ægteparret Price på dækket af, må vi formode, et oceangående passagerskib et sted i Sydhavet.

Overalt måtte Weston A. Price konstatere, at naturfolk typisk havde sunde tænder, optimal kropsbygning, modstandsdyg-tighed over for sygdom samt ikke mindst fine karaktertræk.

Denne karakteristik bestod dog vel at mærke KUN så længe de efterlevede deres traditionelle levevis med en kost bestående af næringsrige levnedsmidler.

Så snart de indfødte mere eller mindre frivilligt (stuvet sammen i usle reservater eller af magelighed – det er nu engang lettere at lunte ned i butikken efter dåsemad end at gå på jagt…) begyndte at spise den moderne kulturs ”fortrængende handelsfødevarer”, som Weston Price kaldte dem, fik de i løbet af kort tid samme sygdomme og skavanker som deres mere ”civiliserede” medmennesker, hvilket bogen med al (u)ønskelig tydelighed viser.

Med kun lokalt tilgængelig mad var naturfolkenes oprindelige kostvaner umiddelbart vidt forskellige. Hvor nogle stammer som konsekvens af deres ydre livsvilkår næsten udelukkende levede af animalsk mad, spiste andre indfødte varierende mængder af vegetabilsk OG animalsk føde uden helt at gå i ekstremer, om end madens kvalitet og tilberedning blev taget fuldstændigt seriøst og de traditionelle forskrifter fulgt.

Dr. Prices analyse af de oprindelige kostvaner viste, at de alle indeholdt mindst fire gange så mange mineraler og vandopløselige vitaminer som datidens amerikanske kost, samt ikke mindst ti gange så mange fedtopløselige vitaminer, vitaminer der findes i animalsk fedt, inklusive A-vitamin, D-vitamin og en substans Dr. Price i mangel på alment accepteret betegnelse kaldte for Aktivator X.

Weston A. Price erfarede, at naturfolk gennemgående betragtede visse levnedsmidler som værende særligt vigtige, specielt for vordende mødre og fædre samt ikke mindst børn i voksealderen. I laboratoriet kunne han efterfølgende måle sig frem til, at disse madvarer var rige på næringsstoffer fra den fedtopløselige gruppe, i særdeleshed Aktivator X, som han opfattede som katalysator for optagelsen af de øvrige vitaminer og mineraler.

Selv om naturfolkenes kostvaner umiddelbart forekom vidt forskellige, var forskellen målt på næringsstoffer minimal – og uanset opgørelsesmetode fik naturfolk rigeligt af de næringsstoffer, et naturligt levende menneske bør have, og efter forholdene evnede man derfor alle vegne at trives på Naturens præmisser.

Ernæring og fysisk degeneration beskriver visdommen hos de oprindelige naturfolk og indeholder ellers svært tilgængelige oplysninger om naturlig livsførelse i begrebets egentlige forstand. Dr. Prices dokumentation af, hvad der skaber et stærkt helbred, var forud for sin tid, og er den dag i dag antageligvis stadig en fremragende referenceramme for menneskers sundhed.

Mange forskellige diæter, f.eks. Atkins-kuren, Stenalderkost, Paleo – kært barn, mange navne – forsøger med større eller mindre held at komme med et bud på, hvad der skal til for at spise sundt – ofte dog med et lidt forvrænget, moderne udtryk uden megen forståelse for hele billedet. Selv om 80 år er gået siden bogen første gang kom ud, er Weston Prices observationer og beskrivelser stadig fuldt relevante.

Trods en måske lidt kluntet og knap så opløftende titel – for indrømmet, fysisk degeneration er vel om noget blevet et mareridtsagtigt spøgelse, der dikterer megen gøren og laden i vores moderne samfund – er bogen reelt en kærlighedserklæring til vores eksistens som mennesker og den smukke visdom ved at leve i pagt med naturen.

En tidløs fortælling om kærlighed til livet!

På originalsproget er bogen indtil videre udkommet i 23 oplag og er oversat til bl.a. kinesisk, fransk, spansk, hollandsk og tysk.

Ernæring og fysisk degeneration foreligger nu gennemarbejdet og oversat til dansk med over 548 sider og knap 200 billeder og illustrationer trykt i Danmark på FSC-mærket papir.

Bogen fås også som e-bog i e-pdf og e-pub format med interaktive indholds- og billedfortegnelser, interaktive tekstlinks til illustrationer i teksten samt interaktivt noteapparat.

Bogen kan selvfølgelig købes her på siden eller hos din favoritboghandler!

Hvis ikke du endnu har set den historiske dokumentar film om Weston A. Price, kan du se et kort klip fra filmen med et vigtigt budskab fra Dr. Price, skrive dig op til vores nyhedsbrev og modtage link til at se filmen her:

Weston A. Price & jagten på det gode helbred

Hvor kan man få fat på bogen:

Bogen er oversat til dansk med samtlige godt 200 originalillustrationer, kort og fotos. 548 sider garnbundet med forstærket omslag og trykt på FSC-mærket papir.

Fås også som e-bog i EPUB, PDF eller Kindle (MOBI) format med fuld søgefunktionalitet og interaktive links til indholdet – et naturligt valg for den digitale nomade! 😃

Køb bogen her

Se øvrige muligheder for at købe bogen

Følg os på sociale medier:

Næste blogindlæg →

Price-Pottenger Nutrition Foundation

For yderligere info om Weston A. Price kan vi anbefale et besøg hos vores amerikanske samarbejdspartner Price-Pottengers hjemmeside, som du finder her.

Weston A. Price Foundation

Weston A. Price Foundation, der på græsrodsniveau arbejder for gode madvarer og sund madkultur, kan også være et besøg værd her.

The post Weston A. Price for begyndere appeared first on Qarrtsiluni Publishing.

Henrik, Author at Qarrtsiluni Publishing

Om frygt og kærlighed i en c@vid tid – hvad har vi lært?

Frygt for udefra kommende sygdom

Kærlighed til livet – naturlig sundhed indefra

Hvis du vil vide mere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her - og få tilsendt link til filmen om Weston A. Price!

Tak for interessen - du vil modtage nyhedsbrev fra os!

REFERENCER

Følg os på sociale medier:

Historisk dokumentarfilm om naturlig immunitet

Naturlig immunitet – er det fakta eller fatamorgana?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her - og få tilsendt link til filmen om Weston A. Price!

Tak for interessen - du vil modtage nyhedsbrev fra os!

Hvor kan man få fat på bogen?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her - og få tilsendt link til filmen om Weston A. Price!

Tak for interessen - du vil modtage nyhedsbrev fra os!

Følg os på sociale medier:

Noter

Med Charles Darwin i Ildlandet – om naturfolk set i lyset af Weston A. Price

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her - og få tilsendt link til filmen om Weston A. Price!

Tak for interessen - du vil modtage nyhedsbrev fra os!

REFERENCER

Følg os på sociale medier:

En kærlighedserklæring til de mange ildsjæle i det danske sundhedsvæsen

For mig er dagen i dag, 25. november, altid en ganske særlig dag – en dag, hvor jeg i mit stille sind er dybt taknemmelig for at være til.

En kærlighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her - og få tilsendt link til filmen om Weston A. Price!

Tak for interessen - du vil modtage nyhedsbrev fra os!

Dansk statistik bekræfter naturens visdom – et gensyn med Dr. Weston A. Price

DØDELIGHED AF HJERTE-KAR-SYGDOMME OG LUNGEBETÆNDELSE I DANMARK

MORTALITET OG NÆRINGSDATA FRA DR. PRICES FORSKNING

OPRINDELIGE JAGTMETODER

SÆSONUDSVINGNING I DØDSFALD AF ALLE ÅRSAGER

FØDSELSTAL PÅVIRKET AF ÅRSTIDERNES SKIFTEN

SPONTANE ABORTER

FORTOLKNINGER AF DE DANSKE DATA

HVORDAN KAN VI LEVE I PAGT MED NATUREN?

HVAD DE ÆLDRE LÆRTE OS

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her - og få tilsendt link til filmen om Weston A. Price!

Tak for interessen - du vil modtage nyhedsbrev fra os!

Følg os på sociale medier:

REFERENCER

FURTHER STUDY

Price-Pottenger Nutrition Foundation

Dr. Weston A. Price Revisited: New Data from Denmark Reaffirms Nature’s Wisdom

HEART DISEASE AND PNEUMONIA MORTALITY IN DENMARK

SELECT MORTALITY AND NUTRIENT DATA FROM DR. PRICE’S RESEARCH

INDIGENOUS HUNTING PRACTICES

SEASONAL PATTERNS IN ALL-CAUSE MORTALITY

LIVE BIRTHS INFLUENCED BY SEASONAL CHANGE

SPONTANEOUS MISCARRIAGES

INTERPRETATIONS OF THE DATA FROM DENMARK

HOW CAN WE LIVE IN HARMONY WITH NATURE?

LESSONS FROM THE ELDERS

ABOUT THE AUTHOR

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her - og få tilsendt link til filmen om Weston A. Price!

Tak for interessen - du vil modtage nyhedsbrev fra os!

NOTES

FURTHER STUDY

Price-Pottenger Nutrition Foundation

Weston A. Price for begyndere

Hvor kan man få fat på bogen:

Følg os på sociale medier:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her - og få tilsendt link til filmen om Weston A. Price!

Tak for interessen - du vil modtage nyhedsbrev fra os!

Price-Pottenger Nutrition Foundation

Weston A. Price Foundation