Hvad vil det sige at leve i pagt med naturen? Et spørgsmål af den karakter nærmest trygler om vores opmærksomhed, mens regnskoven i Amazonas står i flammer og økosystemer med høj biodiversitet lider under den moderne verdens livsstil. Det var den slags spørgsmål, Dr. Weston A. Price søgte svar på i sin fremtrædende karriere i starten af det 20. århundrede.

Dr. Price var en kompetent amerikansk tandlæge og forsker, der for godt hundrede år siden bl.a. ledte et omfattende forskningsprojekt med tidens førende læger og det ambitiøse mål at finde årsagerne til caries (huller i tænderne).

Trods forskningens banebrydende karakter var selv ikke de bedste og klogeste hoveder i stand til at konkludere noget endeligt.1 Dr. Price formodede, at de fysiologiske forhold, der fremmer caries, skyldes mangel på visse elementer i den moderne kost frem for tilstedeværelsen af skadelige faktorer.2

Hans efterfølgende rejser verden rundt til fjerntliggende steder for at undersøge oprindelige folkeslags livsform og kostvaner er med rette berømte, og laboratorieundersøgelser, han foretog af levnedsmidler, der kun sparsomt forekommer i den moderne kost, er stadig værd at kende.

Det akkumulerende datamateriale førte i sidste ende Dr. Price til den konklusion, at fysisk degeneration (inkl. caries) i hovedsagen skyldes mangel på visse “aktiverende” næringsstoffer, inklusiv den vitaminlignende substans han kaldte “aktivator X”.3

For mit eget vedkommende hørte jeg om Dr. Prices forskning for nogle år siden, men det var først, da min mormor gik bort efter en række slagtilfælde i juli 2013, at jeg genkaldte mig hans observationer af signifikant stigende dødelighed midt på sommeren forskellige steder.

Dette juli-sammenfald så jeg som endnu en (omend meget personlig) bekræftelse på Dr. Prices observationer, én der senere medvirkede til, at jeg valgte at oversætte og udgive Dr. Prices bog Ernæring og fysisk degeneration på dansk, men det er en anden historie.

I dagens Danmark har to ud af tre borgere en eller flere kroniske, degenerative lidelser – også kaldet livsstilssygdomme,4 og i dødsårsagsstatistikken indgår dødsfald som følge af degenerativ sygdom i lignende proportioner, som det vil fremgå. Mens infektionssygdomme var den dominerende dødsårsag i foregående århundreder, var antallet af livsstilssygdomme stigende allerede for hundrede år siden.

I 1930’erne indsamlede Dr. Price dødsårsagsstatistik for hjertesygdomme og lungebetændelse i Nordamerika, som han sammenstillede med A-vitamin og aktivator X-indholdet i mælkeprodukter samt mulige solskinstimer.5

Man kunne selvfølgelig godt stille spørgsmålstegn ved, om de oprindelige folks visdom, som Dr. Price dokumenterede, stadig har relevans i nutiden, især den moderne udvikling inden for medicin og sundhedsvæsen taget i betragtning. Giver det overhovedet mening at sammenligne gamle undersøgelser fra Nordamerika med nye data fra et lille, fjernt land som Danmark?

Nogle aspekter af livet har ganske rigtigt ændret sig, tekniske forhold ikke mindst. Men uanset lever vi stadig under den samme sol, underlagt de samme naturlove, og vi må stadig stå til regnskab for konsekvenserne af vores handlinger på ansvarlig vis.

Efter min mening er Dr. Prices livsduelige vidnesbyrd om vor moderne livsstils negative virkning på sundheden, og de positive indsigter han opnåede blandt de oprindelige naturfolk, lige så relevante nu som på noget andet tidspunkt.

I mange traditionelle indfødte kulturer var – og er – vinteren en tid med refleksion og historiefortælling for unge såvel som gamle. Nogle indianske folkeslag, såsom Blackfoot og Lakota, lavede eksempelvis såkaldte vintertællinger, hvor man ud fra billedhistorier nedfældet på huder genfortalte og videregav stammens værdier og historie.

Inspireret af de utallige måder, man tidligere trivedes i harmoni med årstidernes skiften, var det mit mål at give et ajourført billede af sundhedssituationen i Danmark at foretage en moderne vintertælling om man vil. Derfor badvjeg Sundhedsdatastyrelsen foretage et specificeret udtræk af dødelighedsstatistikken for 2013, og her er, hvad tallene viser. 

DØDELIGHED AF HJERTE-KAR-SYGDOMME OG LUNGEBETÆNDELSE I DANMARK

Af den samlede danske befolkning på ca. 5,6 millioner døde 52.119 mennesker i 2013.6Statens Serum Institut rapporterede om hjerte-kar-sygdomme i to overordnede kategorier: hjertesygdomme, herunder undergrupperne iskæmisk hjertesygdomme, blodtryksforhøjelse og andre hjertesygdomme (i alt 8.298 personer); og andre kredsløbssygdomme, herunder lungeemboli, karsygdomme i hjernen (haemorrhagia et apoplexia cerebralis) og andre kredsløbssygdomme (i alt 4.634 personer).7 1.940 mennesker døde af lungebetændelse. Disse dødsårsager omfattede i alt 14.872 individer (28,5%), næsten en tredjedel af alle dødsårsager.

 

For at besvare spørgsmålet om årsag og virkning grupperede Dr. Price mortalitets-data efter måned. På sammenlignelig måde illustrerer Figur 1 samlet dødelighed per måned i Danmark8 og antal mulige solskinstimer.9

  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn
  • Pinterest

Den klassiske sinuskurve for mulige solskinstimer er, som man måtte forvente. Generelt varierer dødeligheden for hjerte-kar-sygdomme og lungebetændelse fra ca. 27 pr. 100.000 indbyggere i januar til ca. 18 i august, et sæsonbestemt fald på cirka 33%, hvilket må siges at ligge inden for definitionen på et statistisk signifikant mønster.

Dødeligheden er høj de første tre måneder af året, derefter falder den gradvist hen over foråret. Om sommeren ser vi den laveste dødelighed, hvorefter den gradvist stiger ud på efteråret og tidlig vinter. Det er bemærkelsesværdigt, at dødsårsagskurven for Danmark viser et sæsonbestemt mønster, der er identisk med, hvad Dr. Price kunne observere i forskellige regioner i USA og Canada.

For bedre at kunne forklare sæsonbestemte variationer i sygdomsrelaterede dødsfald ud over sollysets positive virkning introducerede Dr. Price en tredje variabel – nemlig A-vitamin- og aktivator X-indholdet i mælkeprodukter, der som variabel afspejlede kvaliteten af køernes græsning.

Hurtigt voksende græs var forbundet med nedbørsperioder, og maksimerede effektivt mælkeprodukternes næringsværdi, hvad enten græsset var friskt eller hurtigt tørret.

Næringsindholdet varierede, i nogen grad i følgeskab med de mulige solskinstimer. I sydstaterne var der højere næringsindhold på to forskellige tidspunkter – om foråret og om efteråret. Når man bevægede sig mod nord op gennem USA til de canadiske provinser, rykkede disse to tidspunkter tættere sammen som resultat af den kortere vækstsæson i det kolde nord.

Dr. Price konstaterede, at dødeligheden i de områder han undersøgte, var negativt korreleret med A-vitamin- og aktivator X-kurverne, idet dødeligheden var lavest, når næringsindholdet i mælkeprodukterne var højest og omvendt. 

Den lille stigning i dødelighed midt på sommeren, som Dr. Price observerede, kunne måske synes mindre vigtig, men den kan faktisk have reel betydning. Man kunne forledes til at tro, at lavere sommerdødelighed let kan forklares med positiv betydning af sollys og varme; men i fald disse faktorer var primus motor for dødeligheden, burde vi finde den laveste dødelighed på det tidspunkt, hvor antallet af mulige solskinstimer er størst, hvilket ikke er tilfældet.

Data påvirkes tydeligvis af noget andet. Dr. Price mistænkte et lavere indhold af A-vitamin og aktivator X i mælkeprodukter fremstillet i perioden mellem vækstsæsonerne for at være ”gerningsmanden”.

Interessant nok har den danske mortalitetskurve også en lille stigning i juli måned. Rent logisk ville vi så forvente, at den tilsvarende tendens i næringsindholdet måtte have to forskellige toppe tæt på hinanden som i Dr. Prices forskning.

 Desværre har netop data for næringsindhold af A-vitamin og aktivator X i danske madvarer ikke været tilgængelig for denne undersøgelse,10 men imidlertid synes personlige samtaler med biodynamiske landmænd i Danmark tydeligt at indikere, at perioder med højere vækst umiddelbart før og efter sommeren (direkte relateret til nedbørsperioder) er et velkendt fænomen. Desuden kan vi fra Dr. Prices studie antage, hvordan næringskurven kunne have set ud, så lad os sammenligne vores tal med et udvalg af data fra hans forskning.

MORTALITET OG NÆRINGSDATA FRA DR. PRICES FORSKNING

Sammenlignet med Danmark er det nordamerikanske kontinent enormt, hvorfor et vist geografisk fokus selvfølgelig er passende. Arktis, Stillehavsområdet og de sydlige amerikanske stater har generelt et helt andet klima end Danmark, og er derfor mindre sammenlignelige.

 Canadas sydligste provinser, som Dr. Price inddelte i Group II og III (blandt 16 grupper for alle USA og Canadas stater), er med hensyn til beliggenhed i forhold til længdegrad mere sammenlignelige. 

Figur 2 illustrerer data for Group II (Manitoba, Saskat-chewan og Alberta); bemærk ligheden mellem Dr. Prices U-formede dødsårsags-tendens og de danske data.

Man kunne hævde, at Golfstrømmen bevirker et varmere klima i Danmark end i disse cana-diske provinser, og at de nordligste amerikanske stater i det indre af landet og mod Atlanter-havet således udgør et bedre sammenlignings-grundlag.

Interessant nok viser flere grupper af stater fra dette område lignende dødsårsags-mønstre, og hvis vi ser på Dr. Prices Group VIII (New York, Pennsylvania og New Jersey) i figur 3, bemærker vi igen ligheden i tendensen.

  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn
  • Pinterest
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn
  • Pinterest

[Figur 2 og 3 er repræsentationer af to af Dr. Prices figurer fra side 372-73 i Ernæring og fysisk degeneration (1. udgave). Da vi mangler hans rå data, er værdierne tilnærmede, red.]

Uden konkrete data for næringsindhold svarende til Dr. Prices forskning vil nogen måske hævde, at de danske mortalitetsdata ikke beviser noget. Og sandt nok ville inddragelse af næringsdata for danske mælkeprodukter give mere substans til en direkte sammenligning med Dr. Prices data, så i forlængelse af denne pilotundersøgelse vil jeg gerne give min hypotese videre som en positiv udfordring for græsrodsorganisationer og forskningsinstitutioner.

Ikke desto mindre er de her præsenterede oplysninger efter min mening langt fra irrelevante – tværtimod behøver vi ikke indsamle mere videnskabeligt bevismateriale for at konkludere meningsfyldt på det materiale, vi allerede kender.

OPRINDELIGE JAGTMETODER

Som relevant eksempel kan nævnes Jack W. Brinks (Siipistoto’tokaan) forskning om bisonjagt, som den oprindeligt foregik på prærien i Nordamerika. Med særlig vægt på et sted almindeligvis kendt som Head-Smashed-In Buffalo Jump i det sydvestlige Alberta har han undersøgt, hvordan oprindelige folk i næsten 6.000 år inden europæernes komme praktiserede en særlig form for fællesjagt.11

Fra Brinks omfattende samtaler med ældre og repræsentanter for den derboende Blackfoot-nation, samt grundige videnskabelige undersøgelser og arkæologiske studier af fossile efterladenskaber synes nogle punkter at skille sig ud i forbindelse med vores fokus på betydningen af årstidernes skiften:

    Oprindelige folkeslag i Canada og USA gik på jagt efter bison året rundt, men fra mange beretninger ved vi, at de gjorde sig stor umage for at udvælge bytte i god foderstand.

•    I forsommeren, hvor de fleste bisontyre er i topform op til brunsttiden, prioriteredes jagt på netop bisontyre.

•    I sensommeren var de store efterårsjagter på bisonkøer (og kalve), der var i god stand efter græsning siden foråret, af særlig stor betydning.

 Som det fremgår af Dr. Prices Group II (inklusive Alberta), findes et øget næringsindhold nøjagtig på disse tidspunkter af året – tidlig sommer og efterår. Relaterer man disse kendsgerninger til gældende regler for jagt i Danmark fremstår en interessant sammenhæng. Den generelle jagtsæson begynder 1. september (1. oktober for nogle arter) og slutter 31. december (eller 31. januar). Som det måtte være bekendt, har vi også en ekstra jagtsæson, bukkejagten, der går fra 16. maj til 15. juli.

Således afspejler nuværende jagtpraksis i Danmark ret præcist den gamle visdom i målrettet jagt på vildt i god foderstand, selvom vores moderne samfund ikke længere synes fuldt ud opmærksom på vigtigheden af rationalet bag.

SÆSONUDSVINGNING I DØDSFALD AF ALLE ÅRSAGER

Hvad angår 2013 data fra Danmark, er det interessant at bemærke, at hjerte-kar-sygdomme og lungebetændelse ikke var de eneste dødsårsager med et sæsonbestemt mønster. F.eks. har dødsårsagskurven for kræft, den største dødsårsag i Danmark, sit højeste punkt i januar og det laveste i august (selvom udsving resten af året er moderat). 

Figur 4 til højre illustrerer det faktum, at andre dødsårsager også afspejler det ovenfor beskrevne mønster.

 

 

 

  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn
  • Pinterest

Kurven Alle årsager omfatter alle dødsfald, inklusive dødsfald fra infektionssygdomme, psykiatriske lidelser, ulykker og mindre kategorier, mens selektions-kurven omfatter udvalgte dødsårsager fra forhold, der defineret i forhold til livsstilssygdomme kan være mere relevante.12 

For begge kurver ser vi dog det samme generelle mønster, kurverne er blot forskudt fra hinanden. Mønsteret med høj vinterdødelighed fra januar til marts med faldende niveauer fra midt til sent forår, lav dødelighed i sommermånederne med en lille, men tydelig stigning i juli, og stigende niveauer fra midt efterår til slutningen af året, fremstår endnu mere klart, når alle dødsårsager betragtes under ét.

FØDSELSTAL PÅVIRKET AF ÅRSTIDERNES SKIFTEN

Dr. Prices observationer kan også kaste lys over et område i den anden ende af livets spektrum – nemlig fertilitet og levendefødte. Figur 5 viser antal levendefødte i Danmark for årene 2013 og 2014.13

Fødselstendens-erne i disse to år er meget ens og viser et større antal fødsler fra sent forår til tidlig efterår med højdepunkt i juli måned.  

  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn
  • Pinterest

Det er fristende her at argumentere for, at naturen, som tilfældet er med det naturlige dyreliv, fremmer fødsler på tidspunkter af året, hvor chancerne for at overleve de første kritiske måneder af livet er optimale. Selv om de fleste af os i den moderne verden ikke lever under omstændigheder, der ligner dyrelivets, har de fundamentale naturlove ikke ændret sig.

Når man adresserer vordende forældres forplantningsevne bør man i sagens natur se ni måneder (i gennemsnit) tilbage fra fødselsperioden i fokus. Undfangelserne for det større antal succesrige fødsler fra maj til september 2014 ligger per definition fra august 2013 til december 2013 – ni måneder før.

Disse sensommer-, efterårs- og tidlige vintermåneder ligger i umiddelbar forlængelse af græsningsarealernes to sæsonbestemte højvækstperioder med øget plantevækst, der ud fra vores erfaringsmark og Dr. Prices forskningsresultater styrker levnedsmidlerne og forbedrer begge de vordende forældres forplantningsevne.

Perioden med øget fertilitet i Danmark (målt på højere fødselstal) kan således knyttes til en forlænget tidligere periode med højere næringsindhold i visse levnedsmidler, som f.eks. mælkeprodukter fra køer udelukkende fodret med friskt græs eller hø.

Selvom den første vækstperiode dukker op i forsommeren, er det rimeligt at antage, at der behøves en varierende mængde tid til at genoplade vordende forældres forplantningsmæssige “batterier” efter en lang vinter. Regeneration sker ikke fra den ene dag til den anden.

Andre år end 2013 har lignende mønster for levendefødte, hvilket vi ser illustreret i figur 6, der viser data fra årene 2010 til 2017 (beregnet som middeltal).14

  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn
  • Pinterest

Figuren viser også, at kurverne for dødelighed (alle årsager) og antal levendefødte i høj grad er negativt korreleret – når fødselshyppigheden stiger, falder dødeligheden. Dette kan give os yderligere grund til at tro, at vi faktisk er vidner til virkningerne af naturens lov. (Februar har ca. 10% dage færre end januar og marts, hvilket et langt stykke forklarer de lidt lavere tal for denne måned.)

SPONTANE ABORTER

En anden indikator for funktionel forplantningsevne er udbredelsen af aborter. I Danmark er der cirka 65.000 fødsler om året, heraf 65 dødfødsler (1 ud af 1.000). Derudover er der 15.000 provokerede aborter og 1.000 graviditeter uden for livmoderen. Endelig er der 10.000 registrerede aborter, og vi ved, at der ikke registreres omkring 10.000 tidlige aborter, hvilket giver os et konservativt estimat på 20.000 tab per år. Dette giver i alt cirka 100.000 graviditeter.151617

Hvis vi igen ønsker at vurdere en mulig sæsonbestemt årsag og virkning med Dr. Prices metode for datarapportering per måned, ser vi et velkendt mønster, som illustreret i figur 7 til højre.

  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn
  • Pinterest

Figurens to kurver repræsenterer spontane aborter i Danmark fra 2010 til 2017 som henholdsvis gennemsnitlige absolutte værdier og procentdel af antal graviditeter. Igen ser vi, at de højere tabstal om vinteren og det tidlige forår falder henover foråret til lavere niveauer om sommeren med en stigning midt på sommeren, og fra midt på efteråret stiger værdierne igen. Dette mønster ser ud til at stemme overens med årstidsrationalet forklaret ovenfor.

Gravide kvinder er i en potentielt sårbar tilstand, hvor de skal sørge for tilstrækkelig næring til både sig selv og deres ufødte børn. Dr. Price dokumenterede, hvordan mange oprindelige folkeslag sørgede for specielle levnedsmidler til vordende mødre, og han argumenterede for, at mangel på tilstrækkelig næring øger risikoen for spontan abort.

Med andre ord bestemmer naturen sandsynligheden for forplantningsmæssig succes gennem sæsonbestemte variationer i madens næringsindhold. At mønsteret for spontane aborter i store træk svarer til det generelle dødsårsagsmønster i de danske data, understøtter synspunktet om, at sæsonbetingede cyklusser har statistisk signifikante effekter.

FORTOLKNINGER AF DE DANSKE DATA

•    Empirisk bevismateriale vedrørende dødelighed, antal aborter og levendefødte tenderer mod at understøtte Dr. Prices konklusioner fra Nordamerika, hvilket tyder på en sammenhæng mellem naturlige cyklusser, madkvalitet og dødelighed/levendefødte.

•    Antal døde i Danmark varierer med årstiderne: generelt højere niveauer om vinteren og lavere om sommeren med en lille stigning midt på sommeren afspejler muligvis nedgang i planternes næringsindhold mellem vækstsæsonerne.

•    Et sæsonbestemt mønster for spontane aborter i Danmark er tilsyneladende sammenfaldende med dødsårsagsmønsteret, hvilket kunne indikere en fælles årsag.

•    Fødselstendensen svinger tilsyneladende i overensstemmelse med de observerede naturrytmer; perioden med større reproduktionssucces forekommer cirka ni måneder efter vækstsæsonerne, hvilket antyder positive effekter for forplantningsevnen.

HVORDAN KAN VI LEVE I PAGT MED NATUREN?

et cirka 85% af den samlede dødelighed i Danmark (2013), der skyldes livsstilssygdomme, er vi uden megen tvivl vidne til konsekvenserne af vores moderne livsstil. I det omfang vi kan sætte lid til kilder som Dr. Price, ved vi, at sådanne lidelser næppe eksisterede blandt mange oprindelige kulturer.

Blandt de livskraftige samfund han undersøgte, havde mellem 0 og 1% af befolkningen huller i tænderne. Caries er et af de første alvorlige sammenbrud i den menneskelige fysiologi. Derfor er det en relevant markør i forbindelse med denne diskussion – caries er ”kanariefuglen i kulminen”, der røber individets kompromitterede sundhedstilstand.

På det tidspunkt, hvor jeg voksede op i den lille by Vedbæk nord for København, fandt man under udgravningen til den nye folkeskole en gravplads fra jægerstenalderen ca. 5.000 f.Kr. Tand- og knoglefund fra dette sted og andre fund fra samme periode vidner om, at vores forfædre på det tidspunkt generelt havde en robust og veludviklet fysik uden huller i tænderne.18

Bevarede tandsæt fra denne periode i udstillinger på museer synes altid at have en ensartet og nærmest perfekt perlerække af tænder inklusive visdomstænderne og uden trangstilling (skæve tænder) – helt i tråd med det generelt perfekte mønster for legemsudvikling Dr. Price dokumenterede blandt naturfolk mange steder i verden godt 7.000 år senere.

Ud over at have veludviklede legemer, levede disse mennesker sandsynligvis i en tilstand af høj immunitet – ellers ville de ikke have beholdt deres tænder hele livet. I hvor høj grad danske fagfolk er enige på dette område står mig ikke helt klart, men vores forfædre på det tidspunkt brugte efter resultaterne at dømme uden tvivl de midler (madvarer), de havde til rådighed, på en klog måde, der forebyggede huller i tænderne ved selektivt udvalg af naturlig mad, en metode der er veldokumenteret af Dr. Price (ingen af de indfødte folk, han besøgte, brugte tandbørster!).

Som om naturens lov på en eller anden måde var blevet overtrådt, synes degenerative sygdomme og mindre god legemsudvikling at være blevet mere almindelig med fremkomsten af tamdyr/husdyr og landbrug i Danmark.1920

Jf. den dokumentation om naturfolk, som Dr. Price har lagt frem, kan man med rimelighed fremføre det argument, at vi gik ind i en ny kulturperiode, hvor vores forståelse af, hvordan man trives i pagt med naturen, forringedes.

I det omfang iagttagelsen holder vand, kan den også give et fingerpeg om, i hvilken retning fremtidige bestræbelser på at gøre en ende på den elendighed, som livsstilssygdomme forårsager, måske vil bære frugt.

Moderne landbrug med umådeholden ressourceudnyttelse og liden hensyntagen til negative virkninger for kommende generationer vil næppe kvalificere som bæredygtig løsning, desværre. Men hvad kan vi sætte i stedet? Kunne vi overveje alternativer fra vores fælles fortid?

Forvaltning af landområder blandt oprindelige folk i f.eks. Californien kan koges ind til det at passe fremfor at pløje jorden. Det er en gennemprøvet metode til optimering af dyre- og plantelivet, der tillader naturen at udfolde sit fulde potentiale gennem afbalanceret økologi.

Da de første europæere ankom til Amerika, Australien og sandsynligvis mange andre steder, fandt de en bugnende overflod af flora og fauna. Dette var efter alt at dømme det håndgribelige resultat af de indfødtes bevidste indsats for at forvalte den naturlige plantevækst og sunde dyrebestande.2122

Traditionelle rendriftssamer i det nordlige Skandinavien bruger ordet naturbeta til at beskrive rensdyrenes foder. I min forståelse kendetegner ordet udelukkende den naturligt tilgængelige føde for rensdyrene i løbet af året. Adgang til denne føde er som bekendt grunden til, at samerne flytter rensdyrene op i højfjeldet om sommeren og ned i de lavereliggende skove om vinteren.

Til sammenligning giver vores moderne fødevareproduktionsmetoder os mulighed for at spise fødevarer, der normalt ville være utilgængelige af sæsonbestemte eller geografiske årsager, men sådanne fødevarer vil af naturlige årsager formentlig have forringet næringskvalitet.

For mig er det indlysende, at værdien af naturbeta gælder enhver art, tamdyr eller vildt, inklusive os mennesker. De schweiziske bjergboere på Dr. Prices tid vidste udmærket, hvad naturbeta betød for kvaliteten af deres mælkeprodukter. Det samme vidste og ved Masaierne i Afrika og mange andre naturfolk verden over.

I de ældste tider havde Danmark generelt høj biodiversitet, hvilket ses ved tilstedeværelsen af nøglearter – de store pattedyr som for eksempel urokse, bison, elg og bjørn. I min forståelse af Dr. Prices observationer er dette en klar indikation af økologisk balance, hvilket i høj grad også var gældende for de økosystemer, der var hjemsted for de indfødte folkeslag, han besøgte. En integreret tilgang til økologisk forvaltning, der respekterer naturens lov, ville også i vore dage give plante- og dyrelivet (inklusive os mennesker) forbedrede chancer for succes.

Sir Winston Churchill sagde efter sigende engang ”Mennesker snubler lejlighedsvis over sandheden, men de fleste rejser sig op og skynder sig videre, som om intet var hændt.” Efter min beskedne mening giver de undersøgte data klart anledning til at stille spørgsmålet, om vi virkelig vil fortsætte med bind for øjnene mod Antropocæn-epokens sjette masseuddøen af dyrearter, eller om bevidste ledere og politikere vil træde frem og handle på ansvarlig vis for at overholde naturens lov og årstidernes cyklus?

Det er afgørende for vores egen såvel som for planetens skyld, at vi igen kommer rundt om at leve bæredygtigt i et velfungerende økosystem, hvor livsrytmen svinder og tiltager i takt med årstiderne – et velkendt fænomen blandt naturfolk.

Nogle vil måske hævde, at vi udvikler en uholdbar situation med overforbrug af de forhåndenværende ressourcer, når flere og flere mennesker når en høj alder i livet. Men hvad der mere end noget andet dræner os som samfund, er velsagtens, at så mange mennesker får behov for at blive taget hånd om af vores sundhedsvæsen.

De ”gode nyheder”, som Dr. Price dokumenterede til fulde, er, at mennesker, der lever i pagt med naturens lov, er i stand til at ældes med et stærkt og godt helbred. Det er måske endda et af de vigtigste mål for vores bruttonationallykke, vi bør stræbe efter.

Vi bliver mere og mere specialiserede i at håndtere et stadigt stigende antal diagnosticerede sygdomme. Måske er det på tide at tilvejebringe de ernæringsmæssige forudsætninger for naturlig sundhed, som vores forfædre havde. For at det kan ske, skal vi ære naturens årstider. Et varieret, sæsonbestemt sortiment af levnedsmidler sprængfyldt med næring er potentielt tilgængeligt for os, og vores samfundsstruktur burde afspejle dette forhold.

LESSONS FROM THE ELDERS

-En ting jeg beundrer ved oprindelige kulturer, er den respekt og ærbødighed blandt yngre generationer, som naturligt tilfalder de ældre med den værdifulde erfaring. Som en af mine ældre, forfatter og filmskaber Jens Bjerre, klogt udtrykker det i forordet til den danske oversættelse af Ernæring og fysisk degeneration: “Hvordan er vi kommet til denne tilstand af degeneration? Svaret er: Vi er kommet for langt fra naturens ernæringsprincip på grund af den dominerende livsstil, som kvæler de naturlige instinkter for samfundsmæssig eksistens.”23

Denne ene sætning føjede yderligere dimension til min egen forståelse af den lære, Dr. Price videregav fra naturfolk i hele verden. Vi moderne mennesker har udviklet os til en meget dominerende art, der underordner mangt og meget vores såkaldt rationelle sind, men vi kan ikke overliste naturen og som konsekvens lider vi.

Oren Lyons, Faithkeeper fra Haudenosaunee (Irokeserforbundet De Seks Nationer), har meget passende udtrykt det på følgende måde: ”Hvis du sætter spørgsmålstegn ved loven, og du tror, du vil kunne ændre loven, så er du dømt til nederlag, og i det nederlag vil der være masser af smerte, for naturens lov har ingen nåde. Den er kun loven.”24

Udtrykket ”livsstilssygdomme” fremmer en noget uskyldig klingende opfattelse af degenerative lidelser. Imidlertid synes det moderne samfund endnu ikke fuldt ud klar over, at vi er nødt til at ændre vores livsstil for at overvinde vores aktuelle sundhedskrise.

De naturfolk Dr. Price besøgte, havde uden tvivl en autentisk åndelig overbevisning og praksis, hvilket resulterede i en dybfølt respekt for alt liv. Som minimum bør denne respekt efter min mening genvindes, for at vi kan opnå succes.

Dr. Prices beretning om naturfolk i hele verden er i min optik stadig en vigtig referenceramme for, hvad der skaber et stærkt helbred. I en sådan bestræbelse er det vigtigt bevidst at anerkende oprindelig visdom og traditioner, der er videregivet os fra vores forfædre. Stumper af vidnesbyrd præsenteret i denne artikel bekræfter, at livsstilssygdomme som moderne fænomen betragtet i yderste konsekvens blot er udtryk for ikke at overholde naturens lov.

På basis af omfattende videnskabelig forskning argumenterede Dr. Price overbevisende for, at fysisk fuldkommenhed og immunitet mod livsstilssygdomme er mulig for alle – uanset om man har en landbrugs-, hyrde- eller jæger-samler tilgang til livet, forudsat vores livsførelse og kost lader os optage tilstrækkeligt med næringsstoffer, inklusive rigeligt med fedtopløselige vitaminer m.m. Dansk statistik og sædvane mere end antyder, at Dr. Prices argumenter stadig holder vand den dag i dag.

At opnå fysisk immunitet for hele menneskeheden (og alle andre væsener for den sags skyld) vil være et højt mål at sætte sig, men vi bør under ingen omstændigheder vige tilbage for den tankevækkende udfordring foran os, det er at lære af naturen og årstidernes skiften. For at modvirke det moderne samfunds destruktive tsunami har vi al den nødvendige visdom til rådighed; vi behøver ”blot” integrere og anvende den.

Denne artikel blev først bragt i Price-Pottenger Nutrition Foundation’s vinterudgave af tidsskriftet Journal of Health & Healing (Vol. 43, No. 3).  

Du kan også se en kopi af tidskriftets artikel her:
Dr-Weston-A-Price-Revisited-final

REFERENCER

1. Price WA. Dental Infections, Oral and Systemic; Dental Infections and the Degenerative Diseases (Vols 1 and 2). Cleveland, OH: Penton; 1923.

 2. I den store lægevidenskabelige debat mellem fysiolog Claude Bernard og kemiker/mikrobiolog Louis Pasteur i det 19. århundrede tog Dr. Price mere eller mindre Bernards parti. Det siges, Pasteur på sit dødsleje udtalte: ”Bernard har ret. Mikroben betyder intet. Miljøet betyder alt.” Pasteurs teori om sygdomsfremkaldende mikroorganismer vandt imidlertid den offentlige debat, hvilket banede vejen for nutidens omfattende brug af kirurgi og farmaceutiske lægemidler i den moderne lægevidenskab. (Reference: Metzner R. The Causes of Disease: The Great Debate. Functional Medicine University. https://www.functionalmedicineuniversity.com/public/937.cfm. Tilgået 5. december, 2019.)

3. Dr. Price observerede i sine laboratorieundersøgelser af specielle råvarer en fedtopløselig substans, som han i mangel på bredt anerkendt betegnelse kaldte “aktivator X”. Han karakteriserede den som en synergistisk aktivator, der forøger værdien og udnyttelse af andre næringsstoffer i kosten. Den forekommer især i fødevarer som smørfedt, indmad og fedt fra dyr, der spiser hurtigt voksende grønt græs og planter, og også i visse fisk og skaldyr. Der synes for øjeblikket at være en vis enighed om, at aktivator X er en form for K-vitamin.

4. Hvidberg MF, Johnsen SP, Davidsen M, Ehlers L. A nationwide study of prevalence rates and characteristics of 199 chronic conditions in Denmark. PharmacoEconomics Open. https://doi.org/10.1007/s41669-019-0167-7. Publiceret 24. juli, 2019. Tilgået 5. december, 2019.

5. Price WA. Nutrition and Physical Degeneration, 8th ed. Lemon Grove, CA: Price-Pottenger Nutrition Foundation; 2016.

6. Statistisk Udtræk (Projekt ID FSEID-00004154), Sundhedsdatastyrelsen, Danmark, 2019. I tallene medgår alle personer med dansk CPR-nummer og en registreret adresse i en dansk kommune, og som er afgået ved døden i Danmark i 2013.

7. Dødsårsagsregisteret 2013: Tal og analyse [www.ssi.dk]. Statens Serum Institut, 16. december, 2014.

8. Dødelighed for lungebetændelse er på niveau (123 personer) for månederne juli og august, ellers passer data med det generelle billede.

9. Københavns Universitets almanak Skriv-og rejsekalender for det år efter Kristi fødsel 2013, København, Københavns Universitet, i kommission hos Gyldendal, 2012.

10. Et sådant laboratoriearbejde ligger uden for de økonomiske midler til og omfang af en pilotundersøgelse som denne, men anbefales naturligvis til fremtidige studier.

11. Brink JW. Imagining Head-Smashed-In: Aboriginal Buffalo Hunting on the Northern Plains. Edmonton, Alberta: Athabasca University Press; 2008.

12. Selektionskurven inkluderer dødelighed i 2013 fra kræft; andre svulster; sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem; endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme; sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne; hjertesygdomme; andre kredsløbssygdomme; sygdomme i åndedrætsorganer; sygdomme i fordøjelsesorganer; sygdomme i knogler, muskler og bindevæv; og sygdomme i urin- og kønsorganer.

13. Danmarks Statistik, Statistikbanken, Befolkning og valg, BEV3A: Levendefødte og døde på måneder, Levendefødte, all months 2013 and 2014. https://www.statistikbanken.dk/10017. Tilgået 1. november, 2019.

14. Danmarks Statistik, Statistikbanken, Befolkning og valg, BEV3A: Levendefødte og døde på måneder, Levendefødte og Døde, all months 2010-2017. https://www.statistikbanken.dk/10017. Tilgået 1. november, 2019.

15. Quass L, Tarpgaard JL. 20.000 graviditeter ender med spontan abort: Overlæge vil kortlægge årsagerne. Danmarks Radio. https://www.dr.dk/nyheder/indland/20000-graviditeter-ender-med-spontan-abort-overlaege-vil-kortlaegge-aarsagerne#!/. Publiceret 20. marts, 2018. Tilgået 29. oktober, 2019.

16. Personlig kommunikation med Associate Professor and Head of Danish Recurrent Pregnancy Loss Unit Henriette Svarre Nielsen (MD, DMSc), Rigshospitalet Copenhagen University Hospital. Modtaget 11. november, 2019.

17. Personlig kommunikation med Professor Øjvind Lidegaard (DMSc), Department of Obstetrics & Gynaecology, Rigshospitalet, Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen. Modtaget 24. november, 2019.

18. Jensen J. Menneskene i Danmarks Oldtid, 2. udg. 2006, Gyldendal. http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430793. Publiceret 13. juli, 2012. Tilgået 3. december, 2019.

19. Fra personlige besøg forud for nylige omlægninger af de permanente udstillinger om dansk forhistorie på Moesgaard Museum og Nationalmuseet er det min forståelse, at den periode i dansk forhistorie, der fulgte jægerstenalderen, var forbundet med degenerative skelet- og andre fysiske forandringer. De udsagn om den almene sundhedstilstand dengang, der blev udlagt på det tidspunkt, var baseret på konkrete fund, hvorfor der synes god grund til at betragte dem som faktiske kendsgerninger.

20. Jensen J. Menneskene i Danmarks Oldtid, 2. udg. 2006, Gyldendal. http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430833. Published July 12, 2012. Tilgået 8. december, 2019.

21. Anderson MK. Tending the Wild: Native American Knowledge and the Management of California’s Natural Resources. Berkeley and Los Angeles, CA: University of California Press; 2006.

22. Gammage B. The Biggest Estate on Earth: How Aborigines Made Australia. Sydney, New South Wales: Allen & Unwin; 2011.

23. Nogle amerikanske læsere kan være bekendt med Jens Bjerre, der blev kåret som Årets foredragsholder på Harvard University i 1950’erne, eller fra hans mange film og bøger om Kalahari buskmænd, australske aboriginere, og andre oprindelige folk. [Efterskrift 4.6.2020: i skrivende stund er Globetrotter Jens Bjerre ikke blandt os mere, han gik bort for bare et par måneder siden efter et langt og begivenhedsrigt liv, han blev 98 år. Æret været hans minde!] 

24. Indigenous Native American Prophecy (Elders Speak part 3). https://www.youtube.com/watch?v=9piIziXU9RE. Tilgået 15. oktober, 2019.

FURTHER STUDY

  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn
  • Pinterest

Price-Pottenger Nutrition Foundation

For more information about Dr. Weston A. Price, Price-Pottenger Nutrition Foundation is recommended, and can be found here.

error: Content is protected !!

Pin It on Pinterest

Share This

Share this post with your friends!