[et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”4.16″ custom_margin=”||-28px|||” custom_padding=”0px||45px|||” global_colors_info=”{}”][et_pb_row column_structure=”3_5,2_5″ _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https:\/\/www.q-publish.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/149553091_7ec80dad73_o.jpg” title_text=”149553091_7ec80dad73_o” _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][\/et_pb_column][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n
Hvad vil det sige at leve i pagt med naturen? <\/span><\/strong><\/p>\n Et sp\u00f8rgsm\u00e5l af den karakter n\u00e6rmest trygler om vores opm\u00e6rksomhed, mens regnskoven i Amazonas st\u00e5r i flammer og \u00f8kosystemer med h\u00f8j biodiversitet lider under den moderne verdens livsstil. <\/span><\/p>\n Det var den slags sp\u00f8rgsm\u00e5l, Dr. Weston A. Price s\u00f8gte svar p\u00e5 i sin fremtr\u00e6dende karriere i starten af det 20. \u00e5rhundrede.<\/span><\/p>\n <\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.16″ min_height=”1043px” custom_padding=”0px||7px|||” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.16″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.20.2″ hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” positioning__hover_enabled=”off|desktop” position_origin_a__hover_enabled=”off|desktop” position_origin_f__hover_enabled=”off|desktop” position_origin_r__hover_enabled=”off|desktop” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n <\/span><\/p>\n Dr. Price var en kompetent amerikansk tandl\u00e6ge og forsker, der for godt hundrede \u00e5r siden bl.a. ledte et omfattende forskningsprojekt med tidens f\u00f8rende l\u00e6ger og det ambiti\u00f8se m\u00e5l at finde \u00e5rsagerne til caries (huller i t\u00e6nderne).<\/span><\/p>\n Trods forskningens banebrydende karakter var selv ikke de bedste og klogeste hoveder i stand til at konkludere noget endeligt.<\/span><\/p>\n <\/span> Dr. Price formodede, at de fysiologiske forhold, der fremmer caries, skyldes mangel p\u00e5 visse elementer i den moderne kost frem for tilstedev\u00e6relsen af skadelige faktorer. (1)<\/a>\u00a0<\/span> <\/span>1<\/sup><\/a><\/span><\/span><\/p>\n Hans efterf\u00f8lgende rejser verden rundt til fjerntliggende steder for at unders\u00f8ge oprindelige folkeslags livsform og kostvaner er med rette ber\u00f8mte, og laboratorieunders\u00f8gelser, han foretog af levnedsmidler, der kun sparsomt forekommer i den moderne kost, er stadig v\u00e6rd at kende.<\/span><\/p>\n Det akkumulerende datamateriale f\u00f8rte i sidste ende Dr. Price til den konklusion, at fysisk degeneration (inkl. caries) i hovedsagen skyldes mangel p\u00e5 visse “aktiverende” n\u00e6ringsstoffer, inklusiv den vitaminlignende substans han kaldte “aktivator X”.<\/span> <\/span>1<\/sup><\/a><\/span> <\/span> <\/span><\/p>\n For mit eget vedkommende h\u00f8rte jeg om Dr. Prices forskning for nogle \u00e5r siden, men det var f\u00f8rst, da min mormor gik bort efter en r\u00e6kke slagtilf\u00e6lde i juli 2013, at jeg genkaldte mig hans observationer af signifikant stigende d\u00f8delighed midt p\u00e5 sommeren forskellige steder.<\/span><\/p>\n Dette juli-sammenfald s\u00e5 jeg som endnu en (omend meget personlig) bekr\u00e6ftelse p\u00e5 Dr. Prices observationer, \u00e9n der senere medvirkede til, at jeg valgte at overs\u00e6tte og udgive Dr. Prices bog <\/span>Ern\u00e6ring og fysisk degeneration<\/a><\/em>\u00a0p\u00e5 dansk, men det er en anden historie.<\/span><\/p>\n I dagens Danmark har to ud af tre borgere en eller flere kroniske, degenerative lidelser \u2013 ogs\u00e5 kaldet livsstilssygdomme, <\/span>1<\/sup><\/a><\/span> <\/span> <\/span>\u00a0og i d\u00f8ds\u00e5rsagsstatistikken indg\u00e5r d\u00f8dsfald som f\u00f8lge af degenerativ sygdom i lignende proportioner, som det vil fremg\u00e5. Mens infektionssygdomme var den dominerende d\u00f8ds\u00e5rsag i foreg\u00e5ende \u00e5rhundreder, var antallet af livsstilssygdomme stigende allerede for hundrede \u00e5r siden.<\/span><\/p>\n I 1930’erne indsamlede Dr. Price d\u00f8ds\u00e5rsagsstatistik for hjertesygdomme og lungebet\u00e6ndelse i Nordamerika, som han sammenstillede med A-vitamin og aktivator X-indholdet i m\u00e6lkeprodukter samt mulige solskinstimer. <\/span>1<\/sup><\/a><\/span> <\/span> <\/span><\/p>\n Man kunne selvf\u00f8lgelig godt stille sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, om de oprindelige folks visdom, som Dr. Price dokumenterede, stadig har relevans i nutiden, is\u00e6r den moderne udvikling inden for medicin og sundhedsv\u00e6sen taget i betragtning. Giver det overhovedet mening at sammenligne gamle unders\u00f8gelser fra Nordamerika med nye data fra et lille, fjernt land som Danmark?<\/span><\/p>\n Nogle aspekter af livet har ganske rigtigt \u00e6ndret sig, tekniske forhold ikke mindst. Men uanset lever vi stadig under den samme sol, underlagt de samme naturlove, og vi m\u00e5 stadig st\u00e5 til regnskab for konsekvenserne af vores handlinger p\u00e5 ansvarlig vis. <\/span><\/p>\n Efter min mening er Dr. Prices livsduelige vidnesbyrd om vor moderne livsstils negative virkning p\u00e5 sundheden, og de positive indsigter han opn\u00e5ede blandt de oprindelige naturfolk, lige s\u00e5 relevante nu som p\u00e5 noget andet tidspunkt.<\/span><\/p>\n I mange traditionelle indf\u00f8dte kulturer var \u2013 og er \u2013 vinteren en tid med refleksion og historiefort\u00e6lling for unge s\u00e5vel som gamle. Nogle indianske folkeslag, s\u00e5som Blackfoot og Lakota, lavede eksempelvis s\u00e5kaldte vintert\u00e6llinger, hvor man ud fra billedhistorier nedf\u00e6ldet p\u00e5 huder genfortalte og videregav stammens v\u00e6rdier og historie.<\/span><\/p>\n Inspireret af de utallige m\u00e5der, man tidligere trivedes i harmoni med \u00e5rstidernes skiften, var det mit m\u00e5l at give et ajourf\u00f8rt billede af sundhedssituationen i Danmark \u2013<\/span> at foretage en moderne vintert\u00e6lling om man vil. Derfor bad jeg Sundhedsdatastyrelsen foretage et specificeret udtr\u00e6k af d\u00f8delighedsstatistikken for 2013, og her er, hvad tallene viser.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”4.16″ custom_padding=”||6px|||” global_colors_info=”{}”][et_pb_row _builder_version=”4.16″ min_height=”156px” custom_margin=”-50px|auto||auto||” custom_padding=”0px||0px|||” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.16″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.16″ custom_margin=”||||false|false” custom_padding=”32px||0px|||” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.16″ custom_padding=”0px||0px|||” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Af den samlede danske befolkning p\u00e5 ca. 5,6 millioner d\u00f8de 52.119 mennesker i 2013.<\/span>1<\/sup><\/a><\/span><\/span>Statens Serum Institut rapporterede om hjerte-kar-sygdomme i to overordnede kategorier: hjertesygdomme, herunder undergrupperne isk\u00e6misk hjertesygdomme, blodtryksforh\u00f8jelse og andre hjertesygdomme (i alt 8.298 personer); og andre kredsl\u00f8bssygdomme, herunder lungeemboli, karsygdomme i hjernen (haemorrhagia et apoplexia cerebralis) og andre kredsl\u00f8bssygdomme (i alt 4.634 personer).<\/span><\/span>2<\/sup><\/a><\/span> 1.940 mennesker d\u00f8de af lungebet\u00e6ndelse. Disse d\u00f8ds\u00e5rsager omfattede i alt 14.872 individer (28,5%), n\u00e6sten en tredjedel af alle d\u00f8ds\u00e5rsager.<\/span><\/p>\n <\/span><\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_4,3_4″ _builder_version=”4.16″ min_height=”528px” custom_margin=”10px|auto|-63px|auto||” custom_padding=”0px||0px|||” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.16″ width=”100%” custom_padding=”|0px|0px|||” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n \u00a0<\/span><\/p>\n For at besvare sp\u00f8rgsm\u00e5let om \u00e5rsag og virkning grupperede Dr. Price mortalitets-data efter m\u00e5ned. P\u00e5 sammenlignelig m\u00e5de illustrerer Figur 1 samlet d\u00f8delighed per m\u00e5ned i Danmark<\/span>3<\/sup><\/a><\/span><\/span> og antal mulige solskinstimer<\/span>.<\/span>4<\/sup><\/a><\/span><\/span><\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”3_4″ _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https:\/\/www.q-publish.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/Graph-1-600dpi-scaled.jpg” _builder_version=”4.16″ min_height=”424px” custom_margin=”54px|||||” custom_padding=”0px|||||” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.16″ min_height=”1264px” custom_margin=”66px|auto||auto||” custom_padding=”103px||4px|||” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.16″ min_height=”1293px” custom_margin=”-92px|||||” custom_padding=”10px|||0px||” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n <\/span>Den klassiske sinuskurve for mulige solskinstimer er, som man m\u00e5tte forvente. Generelt varierer d\u00f8deligheden for hjerte-kar-sygdomme og lungebet\u00e6ndelse fra ca. 27 pr. 100.000 indbyggere i januar til ca. 18 i august, et s\u00e6sonbestemt fald p\u00e5 cirka 33%, hvilket m\u00e5 siges at ligge inden for definitionen p\u00e5 et statistisk signifikant m\u00f8nster.<\/p>\n D\u00f8deligheden er h\u00f8j de f\u00f8rste tre m\u00e5neder af \u00e5ret, derefter falder den gradvist hen over for\u00e5ret. Om sommeren ser vi den laveste d\u00f8delighed, hvorefter den gradvist stiger ud p\u00e5 efter\u00e5ret og tidlig vinter. Det er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, at d\u00f8ds\u00e5rsagskurven for Danmark viser et s\u00e6sonbestemt m\u00f8nster, der er identisk med, hvad Dr. Price kunne observere i forskellige regioner i USA og Canada.<\/p>\n For bedre at kunne forklare s\u00e6sonbestemte variationer i sygdomsrelaterede d\u00f8dsfald ud over sollysets positive virkning introducerede Dr. Price en tredje variabel – nemlig A-vitamin- og aktivator X-indholdet i m\u00e6lkeprodukter, der som variabel afspejlede kvaliteten af k\u00f8ernes gr\u00e6sning.<\/p>\n Hurtigt voksende gr\u00e6s var forbundet med nedb\u00f8rsperioder, og maksimerede effektivt m\u00e6lkeprodukternes n\u00e6ringsv\u00e6rdi, hvad enten gr\u00e6sset var friskt eller hurtigt t\u00f8rret.<\/p>\n N\u00e6ringsindholdet varierede, i nogen grad i f\u00f8lgeskab med de mulige solskinstimer. I sydstaterne var der h\u00f8jere n\u00e6ringsindhold p\u00e5 to forskellige tidspunkter \u2013 om for\u00e5ret og om efter\u00e5ret. N\u00e5r man bev\u00e6gede sig mod nord op gennem USA til de canadiske provinser, rykkede disse to tidspunkter t\u00e6ttere sammen som resultat af den kortere v\u00e6ksts\u00e6son i det kolde nord.<\/p>\n Dr. Price konstaterede, at d\u00f8deligheden i de omr\u00e5der han unders\u00f8gte, var negativt korreleret med A-vitamin- og aktivator X-kurverne, idet d\u00f8deligheden var lavest, n\u00e5r n\u00e6ringsindholdet i m\u00e6lkeprodukterne var h\u00f8jest og omvendt.\u00a0<\/p>\n Den lille stigning i d\u00f8delighed midt p\u00e5 sommeren, som Dr. Price observerede, kunne m\u00e5ske synes mindre vigtig, men den kan faktisk have reel betydning. Man kunne forledes til at tro, at lavere sommerd\u00f8delighed let kan forklares med positiv betydning af sollys og varme; men i fald disse faktorer var primus motor for d\u00f8deligheden, burde vi finde den laveste d\u00f8delighed p\u00e5 det tidspunkt, hvor antallet af mulige solskinstimer er st\u00f8rst, hvilket ikke er tilf\u00e6ldet.<\/p>\n Data p\u00e5virkes tydeligvis af noget andet. Dr. Price mist\u00e6nkte et lavere indhold af A-vitamin og aktivator X i m\u00e6lkeprodukter fremstillet i perioden mellem v\u00e6ksts\u00e6sonerne for at v\u00e6re \u201dgerningsmanden\u201d.<\/p>\n Interessant nok har den danske mortalitetskurve ogs\u00e5 en lille stigning i juli m\u00e5ned. Rent logisk ville vi s\u00e5 forvente, at den tilsvarende tendens i n\u00e6ringsindholdet m\u00e5tte have to forskellige toppe t\u00e6t p\u00e5 hinanden som i Dr. Prices forskning.<\/span><\/p>\n \u00a0Desv\u00e6rre har netop data for n\u00e6ringsindhold af A-vitamin og aktivator X i danske madvarer ikke v\u00e6ret tilg\u00e6ngelig for denne unders\u00f8gelse,<\/span>5<\/sup><\/a><\/span>\u00a0men imidlertid synes personlige samtaler med biodynamiske landm\u00e6nd i Danmark tydeligt at indikere, at perioder med h\u00f8jere v\u00e6kst umiddelbart f\u00f8r og efter sommeren (direkte relateret til nedb\u00f8rsperioder) er et velkendt f\u00e6nomen. Desuden kan vi fra Dr. Prices studie antage, hvordan n\u00e6ringskurven kunne have set ud, s\u00e5 lad os sammenligne vores tal med et udvalg af data fra hans forskning.<\/span><\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”][et_pb_row _builder_version=”4.16″ custom_padding=”1px|||||” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.16″ custom_padding=”0px||0px|||” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Sammenlignet med Danmark er det nordamerikanske kontinent enormt, hvorfor et vist geografisk fokus selvf\u00f8lgelig er passende. Arktis, Stillehavsomr\u00e5det og de sydlige amerikanske stater har generelt et helt andet klima end Danmark, og er derfor mindre sammenlignelige.<\/p>\n \u00a0Canadas sydligste provinser, som Dr. Price inddelte i Group II og III (blandt 16 grupper for alle USA og Canadas stater), er med hensyn til beliggenhed i forhold til l\u00e6ngdegrad mere sammenlignelige.\u00a0<\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_4,3_4″ _builder_version=”4.16″ min_height=”496px” custom_padding=”1px||0px|||” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.16″ min_height=”294px” custom_margin=”|-14px|68px|||” custom_padding=”||0px|||” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Figur 2 illustrerer data for Group II (Manitoba, Saskat-chewan og Alberta); bem\u00e6rk ligheden mellem Dr. Prices U-formede d\u00f8ds\u00e5rsags-tendens og de danske data.<\/span><\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.16″ min_height=”853px” custom_margin=”-44px|||||” custom_padding=”0px|||||” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Man kunne h\u00e6vde, at Golfstr\u00f8mmen bevirker et varmere klima i Danmark end i disse cana-diske provinser, og at de nordligste amerikanske stater i det indre af landet og mod Atlanter-havet s\u00e5ledes udg\u00f8r et bedre sammenlignings-grundlag.<\/p>\n Interessant nok viser flere grupper af stater fra dette omr\u00e5de lignende d\u00f8ds\u00e5rsags-m\u00f8nstre, og hvis vi ser p\u00e5 Dr. Prices Group VIII (New York, Pennsylvania og New Jersey) i figur 3, bem\u00e6rker vi igen ligheden i tendensen.<\/p>\n \n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”3_4″ _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https:\/\/www.q-publish.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/Graph-2-600-dpi-scaled.jpg” _builder_version=”4.16″ min_height=”553px” custom_padding=”9px|||||” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][et_pb_image src=”https:\/\/www.q-publish.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/Graph-3-600dpi-scaled.jpg” _builder_version=”4.16″ min_height=”546px” custom_margin=”||33px|||” custom_padding=”33px||16px|||” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.16″ custom_padding=”7px|||||” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”]<\/p>\n [Figur 2 og 3 er repr\u00e6sentationer af to af Dr. Prices figurer fra side 372-73 i Ern\u00e6ring og fysisk degeneration (1. udgave). Da vi mangler hans r\u00e5 data, er v\u00e6rdierne tiln\u00e6rmede,<\/em> red.]<\/em><\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Uden konkrete data for n\u00e6ringsindhold svarende til Dr. Prices forskning vil nogen m\u00e5ske h\u00e6vde, at de danske mortalitetsdata ikke beviser noget. Og sandt nok ville inddragelse af n\u00e6ringsdata for danske m\u00e6lkeprodukter give mere substans til en direkte sammenligning med Dr. Prices data, s\u00e5 i forl\u00e6ngelse af denne pilotunders\u00f8gelse vil jeg gerne give min hypotese videre som en positiv udfordring for gr\u00e6srodsorganisationer og forskningsinstitutioner.<\/p>\n Ikke desto mindre er de her pr\u00e6senterede oplysninger efter min mening langt fra irrelevante \u2013 tv\u00e6rtimod beh\u00f8ver vi ikke indsamle mere videnskabeligt bevismateriale for at konkludere meningsfyldt p\u00e5 det materiale, vi allerede kender.<\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”4.16″ custom_margin=”-15px|||||” custom_padding=”0px||13px|||” global_colors_info=”{}”][et_pb_row _builder_version=”4.16″ min_height=”595px” custom_padding=”1px||0px|||” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.16″ custom_padding=”0px||0px|||” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.16″ min_height=”363px” custom_margin=”||53px|||” custom_padding=”||0px|||” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Som relevant eksempel kan n\u00e6vnes Jack W. Brinks (Siipistoto’tokaan) forskning om bisonjagt, som den oprindeligt foregik p\u00e5 pr\u00e6rien i Nordamerika. Med s\u00e6rlig v\u00e6gt p\u00e5 et sted almindeligvis kendt som Head-Smashed-In Buffalo Jump i det sydvestlige Alberta har han unders\u00f8gt, hvordan oprindelige folk i n\u00e6sten 6.000 \u00e5r inden europ\u00e6ernes komme praktiserede en s\u00e6rlig form for f\u00e6llesjagt.<\/span><\/span>6<\/sup><\/a><\/span><\/span><\/p>\n Fra Brinks omfattende samtaler med \u00e6ldre og repr\u00e6sentanter for den derboende Blackfoot-nation, samt grundige videnskabelige unders\u00f8gelser og ark\u00e6ologiske studier af fossile efterladenskaber synes nogle punkter at skille sig ud i forbindelse med vores fokus p\u00e5 betydningen af \u00e5rstidernes skiften:<\/p>\n \u2022\u00a0 \u00a0\u00a0Oprindelige folkeslag i Canada og USA gik p\u00e5 jagt efter bison \u00e5ret rundt, men fra mange beretninger ved vi, at de gjorde sig stor umage for at udv\u00e6lge bytte i god foderstand.<\/span><\/p>\n \u2022\u00a0 \u00a0 I forsommeren, hvor de fleste bisontyre er i topform op til brunsttiden, prioriteredes jagt p\u00e5 netop bisontyre.<\/p>\n \u2022\u00a0 \u00a0 I sensommeren var de store efter\u00e5rsjagter p\u00e5 bisonk\u00f8er (og kalve), der var i god stand efter gr\u00e6sning siden for\u00e5ret, af s\u00e6rlig stor betydning.<\/p>\n \u00a0Som det fremg\u00e5r af Dr. Prices Group II (inklusive Alberta), findes et \u00f8get n\u00e6ringsindhold n\u00f8jagtig p\u00e5 disse tidspunkter af \u00e5ret \u2013 tidlig sommer og efter\u00e5r. Relaterer man disse kendsgerninger til g\u00e6ldende regler for jagt i Danmark fremst\u00e5r en interessant sammenh\u00e6ng. Den generelle jagts\u00e6son begynder 1. september (1. oktober for nogle arter) og slutter 31. december (eller 31. januar). Som det m\u00e5tte v\u00e6re bekendt, har vi ogs\u00e5 en ekstra jagts\u00e6son, bukkejagten, der g\u00e5r fra 16. maj til 15. juli.<\/p>\n S\u00e5ledes afspejler nuv\u00e6rende jagtpraksis i Danmark ret pr\u00e6cist den gamle visdom i m\u00e5lrettet jagt p\u00e5 vildt i god foderstand, selvom vores moderne samfund ikke l\u00e6ngere synes fuldt ud opm\u00e6rksom p\u00e5 vigtigheden af rationalet bag.<\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”4.16″ custom_padding=”||11px|||” global_colors_info=”{}”][et_pb_row _builder_version=”4.16″ custom_margin=”-43px|auto||auto||” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.16″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.16″ custom_margin=”-30px|||||” custom_padding=”||1px|||” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Hvad ang\u00e5r 2013 data fra Danmark, er det interessant at bem\u00e6rke, at hjerte-kar-sygdomme og lungebet\u00e6ndelse ikke var de eneste d\u00f8ds\u00e5rsager med et s\u00e6sonbestemt m\u00f8nster. F.eks. har d\u00f8ds\u00e5rsagskurven for kr\u00e6ft, den st\u00f8rste d\u00f8ds\u00e5rsag i Danmark, sit h\u00f8jeste punkt i januar og det laveste i august (selvom udsving resten af \u00e5ret er moderat).\u00a0<\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_4,3_4″ _builder_version=”4.16″ custom_margin=”|auto|27px|auto||” custom_padding=”||0px|||” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”]<\/p>\n <\/span><\/p>\n <\/span><\/p>\n Figur 4 til h\u00f8jre illustrerer det faktum, at andre d\u00f8ds\u00e5rsager ogs\u00e5 afspejler det ovenfor beskrevne m\u00f8nster.<\/span><\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”3_4″ _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https:\/\/www.q-publish.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/Graph-4-600-dpi-scaled.jpg” _builder_version=”4.16″ min_height=”325px” custom_margin=”-48px|||||” custom_padding=”29px|||||” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.16″ custom_margin=”30px|auto||auto||” custom_padding=”0px|||||” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.16″ custom_margin=”-45px|||||” custom_padding=”14px|||||” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Kurven Alle \u00e5rsager<\/em> omfatter alle d\u00f8dsfald, inklusive d\u00f8dsfald fra infektionssygdomme, psykiatriske lidelser, ulykker og mindre kategorier, mens selektions<\/em>-kurven omfatter udvalgte d\u00f8ds\u00e5rsager fra forhold, der defineret i forhold til livsstilssygdomme kan v\u00e6re mere relevante.<\/span>7<\/sup><\/a><\/span><\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n For begge kurver ser vi dog det samme generelle m\u00f8nster, kurverne er blot forskudt fra hinanden. M\u00f8nsteret med h\u00f8j vinterd\u00f8delighed fra januar til marts med faldende niveauer fra midt til sent for\u00e5r, lav d\u00f8delighed i sommerm\u00e5nederne med en lille, men tydelig stigning i juli, og stigende niveauer fra midt efter\u00e5r til slutningen af \u00e5ret, fremst\u00e5r endnu mere klart, n\u00e5r alle d\u00f8ds\u00e5rsager betragtes under \u00e9t.<\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”4.16″ custom_padding=”0px|||||” global_colors_info=”{}”][et_pb_row _builder_version=”4.16″ custom_padding=”40px||0px|||” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”]<\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.16″ custom_padding=”||0px|||” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Dr. Prices observationer kan ogs\u00e5 kaste lys over et omr\u00e5de i den anden ende af livets spektrum – nemlig fertilitet og levendef\u00f8dte. Figur 5 viser antal levendef\u00f8dte i Danmark for \u00e5rene 2013 og 2014.<\/span>8<\/sup><\/a><\/span><\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_4,3_4″ _builder_version=”4.16″ custom_margin=”62px|auto||auto||” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.16″ custom_padding=”|19px||||” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n F\u00f8dselstendenserne i disse to \u00e5r er meget ens og viser et st\u00f8rre antal f\u00f8dsler fra sent for\u00e5r til tidlig efter\u00e5r med h\u00f8jdepunkt i juli m\u00e5ned. \u00a0<\/span><\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”3_4″ _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https:\/\/www.q-publish.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/Graph-5-600-dpi-scaled.jpg” _builder_version=”4.16″ custom_margin=”-24px|||||” custom_padding=”0px|||||” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.16″ custom_padding=”0px|||||” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.16″ min_height=”234px” custom_margin=”22px|||||” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Det er fristende her at argumentere for, at naturen, som tilf\u00e6ldet er med det naturlige dyreliv, fremmer f\u00f8dsler p\u00e5 tidspunkter af \u00e5ret, hvor chancerne for at overleve de f\u00f8rste kritiske m\u00e5neder af livet er optimale. Selv om de fleste af os i den moderne verden ikke lever under omst\u00e6ndigheder, der ligner dyrelivets, har de fundamentale naturlove ikke \u00e6ndret sig.<\/p>\n N\u00e5r man adresserer vordende for\u00e6ldres forplantningsevne b\u00f8r man i sagens natur se ni m\u00e5neder (i gennemsnit) tilbage fra f\u00f8dselsperioden i fokus. Undfangelserne for det st\u00f8rre antal succesrige f\u00f8dsler fra maj til september 2014 ligger per definition fra august 2013 til december 2013 \u2013 ni m\u00e5neder f\u00f8r.<\/span><\/p>\n Disse sensommer-, efter\u00e5rs- og tidlige vinterm\u00e5neder ligger i umiddelbar forl\u00e6ngelse af gr\u00e6sningsarealernes to s\u00e6sonbestemte h\u00f8jv\u00e6kstperioder med \u00f8get plantev\u00e6kst, der ud fra vores erfaringsmark og Dr. Prices forskningsresultater styrker levnedsmidlerne og forbedrer begge de vordende for\u00e6ldres forplantningsevne.<\/span><\/p>\n Perioden med \u00f8get fertilitet i Danmark (m\u00e5lt p\u00e5 h\u00f8jere f\u00f8dselstal) kan s\u00e5ledes knyttes til en forl\u00e6nget tidligere periode med h\u00f8jere n\u00e6ringsindhold i visse levnedsmidler, som f.eks. m\u00e6lkeprodukter fra k\u00f8er udelukkende fodret med friskt gr\u00e6s eller h\u00f8.<\/p>\n Selvom den f\u00f8rste v\u00e6kstperiode dukker op i forsommeren, er det rimeligt at antage, at der beh\u00f8ves en varierende m\u00e6ngde tid til at genoplade vordende for\u00e6ldres forplantningsm\u00e6ssige “batterier” efter en lang vinter. Regeneration sker ikke fra den ene dag til den anden.<\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_4,3_4″ _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Andre \u00e5r end 2013 har lignende m\u00f8nster for levendef\u00f8dte, hvilket vi ser illustreret i figur 6, der viser data fra \u00e5rene 2010 til 2017 (beregnet som middeltal)<\/span><\/span>.<\/span><\/span>9<\/sup><\/a><\/span><\/span><\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”3_4″ _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https:\/\/www.q-publish.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/Graph-6-600-dpi-scaled.jpg” _builder_version=”4.16″ min_height=”411px” custom_margin=”-11px|||||” custom_padding=”0px|||||” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.16″ custom_margin=”26px|auto||auto||” custom_padding=”||0px|||” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.16″ min_height=”112px” custom_margin=”-52px|||||” custom_padding=”16px||27px|||” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Figuren viser ogs\u00e5, at kurverne for d\u00f8delighed (alle \u00e5rsager) og antal levendef\u00f8dte i h\u00f8j grad er negativt korreleret \u2013 n\u00e5r f\u00f8dselshyppigheden stiger, falder d\u00f8deligheden. Dette kan give os yderligere grund til at tro, at vi faktisk er vidner til virkningerne af naturens lov. (Februar har ca. 10% dage f\u00e6rre end januar og marts, hvilket et langt stykke forklarer de lidt lavere tal for denne m\u00e5ned.)<\/span><\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”4.16″ custom_margin=”-34px|||||” custom_padding=”0px|||||” global_colors_info=”{}”][et_pb_row _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.16″ custom_padding=”3px|||||” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”4.16″ min_height=”146px” custom_margin=”-127px||-103px|||” global_colors_info=”{}”][et_pb_row _builder_version=”4.16″ min_height=”108px” custom_margin=”|auto|3px|auto||” custom_padding=”0px|||||” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.16″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.16″ custom_margin=”||24px|||” custom_padding=”||0px|||” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n En anden indikator for funktionel forplantningsevne er udbredelsen af aborter. I Danmark er der cirka 65.000 f\u00f8dsler om \u00e5ret, heraf 65 d\u00f8df\u00f8dsler (1 ud af 1.000). Derudover er der 15.000 provokerede aborter og 1.000 graviditeter uden for livmoderen. Endelig er der 10.000 registrerede aborter, og vi ved, at der ikke registreres omkring 10.000 tidlige aborter, hvilket giver os et konservativt estimat p\u00e5 20.000 tab per \u00e5r. Dette giver i alt cirka 100.000 graviditeter<\/span>.<\/span>10<\/sup><\/a><\/span><\/span>11<\/sup><\/a><\/span><\/span>12<\/sup><\/a><\/span><\/span><\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_4,3_4″ _builder_version=”4.16″ custom_padding=”||65px|||” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Hvis vi igen \u00f8nsker at vurdere en mulig s\u00e6sonbestemt \u00e5rsag og virkning med Dr. Prices metode for datarapportering per m\u00e5ned, ser vi et velkendt m\u00f8nster, som illustreret i figur 7 til h\u00f8jre<\/span>.<\/span><\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”3_4″ _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https:\/\/www.q-publish.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/Graph-7-600-dpi-scaled.jpg” _builder_version=”4.16″ custom_margin=”-48px|||||” custom_padding=”0px|||||” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.16″ custom_padding=”0px|||||” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.16″ custom_margin=”-15px|||||” custom_padding=”0px|||||” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Figurens to kurver repr\u00e6senterer spontane aborter i Danmark fra 2010 til 2017 som henholdsvis gennemsnitlige absolutte v\u00e6rdier og procentdel af antal graviditeter. Igen ser vi, at de h\u00f8jere tabstal om vinteren og det tidlige for\u00e5r falder henover for\u00e5ret til lavere niveauer om sommeren med en stigning midt p\u00e5 sommeren, og fra midt p\u00e5 efter\u00e5ret stiger v\u00e6rdierne igen. Dette m\u00f8nster ser ud til at stemme overens med \u00e5rstidsrationalet forklaret ovenfor.<\/span><\/p>\n Gravide kvinder er i en potentielt s\u00e5rbar tilstand, hvor de skal s\u00f8rge for tilstr\u00e6kkelig n\u00e6ring til b\u00e5de sig selv og deres uf\u00f8dte b\u00f8rn. Dr. Price dokumenterede, hvordan mange oprindelige folkeslag s\u00f8rgede for specielle levnedsmidler til vordende m\u00f8dre, og han argumenterede for, at mangel p\u00e5 tilstr\u00e6kkelig n\u00e6ring \u00f8ger risikoen for spontan abort.<\/span><\/p>\n Med andre ord bestemmer naturen sandsynligheden for forplantningsm\u00e6ssig succes gennem s\u00e6sonbestemte variationer i madens n\u00e6ringsindhold. At m\u00f8nsteret for spontane aborter i store tr\u00e6k svarer til det generelle d\u00f8ds\u00e5rsagsm\u00f8nster i de danske data, underst\u00f8tter synspunktet om, at s\u00e6sonbetingede cyklusser har statistisk signifikante effekter.<\/span><\/p>\n <\/span><\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”4.16″ min_height=”317px” custom_margin=”72px||-105px|||” custom_padding=”0px||0px|||” global_colors_info=”{}”][et_pb_row _builder_version=”4.16″ custom_padding=”25px||63px|||” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”]<\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.16″ min_height=”348px” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n \u2022\u00a0 \u00a0 Empirisk bevismateriale vedr\u00f8rende d\u00f8delighed, antal aborter og levendef\u00f8dte tenderer mod at underst\u00f8tte Dr. Prices konklusioner fra Nordamerika, hvilket tyder p\u00e5 en sammenh\u00e6ng mellem naturlige cyklusser, madkvalitet og d\u00f8delighed\/levendef\u00f8dte.<\/p>\n \u2022\u00a0 \u00a0 Antal d\u00f8de i Danmark varierer med \u00e5rstiderne: generelt h\u00f8jere niveauer om vinteren og lavere om sommeren med en lille stigning midt p\u00e5 sommeren afspejler muligvis nedgang i planternes n\u00e6ringsindhold mellem v\u00e6ksts\u00e6sonerne.<\/p>\n \u2022\u00a0 \u00a0 Et s\u00e6sonbestemt m\u00f8nster for spontane aborter i Danmark er tilsyneladende sammenfaldende med d\u00f8ds\u00e5rsagsm\u00f8nsteret, hvilket kunne indikere en f\u00e6lles \u00e5rsag.<\/p>\n \u2022\u00a0 \u00a0 F\u00f8dselstendensen svinger tilsyneladende i overensstemmelse med de observerede naturrytmer; perioden med st\u00f8rre reproduktionssucces forekommer cirka ni m\u00e5neder efter v\u00e6ksts\u00e6sonerne, hvilket antyder positive effekter for forplantningsevnen.<\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” custom_padding=”||0px||false|false” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”4.16″ custom_margin=”||||false|false” custom_padding=”0px||||false|false” global_colors_info=”{}”][et_pb_row _builder_version=”4.16″ custom_margin=”-42px|auto||auto||” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.16″ custom_margin=”112px|||||” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”]<\/p>\n et cirka 85% af den samlede d\u00f8delighed i Danmark (2013), der skyldes livsstilssygdomme, er vi uden megen tvivl vidne til konsekvenserne af vores moderne livsstil. I det omfang vi kan s\u00e6tte lid til kilder som Dr. Price, ved vi, at s\u00e5danne lidelser n\u00e6ppe eksisterede blandt mange oprindelige kulturer.<\/p>\n Blandt de livskraftige samfund han unders\u00f8gte, havde mellem 0 og 1% af befolkningen huller i t\u00e6nderne. Caries er et af de f\u00f8rste alvorlige sammenbrud i den menneskelige fysiologi. Derfor er det en relevant mark\u00f8r i forbindelse med denne diskussion \u2013 caries er \u201dkanariefuglen i kulminen\u201d, der r\u00f8ber individets kompromitterede sundhedstilstand.<\/p>\n P\u00e5 det tidspunkt, hvor jeg voksede op i den lille by Vedb\u00e6k nord for K\u00f8benhavn, fandt man under udgravningen til den nye folkeskole en gravplads fra j\u00e6gerstenalderen ca. 5.000 f.Kr. Tand- og knoglefund fra dette sted og andre fund fra samme periode vidner om, at vores forf\u00e6dre p\u00e5 det tidspunkt generelt havde en robust og veludviklet fysik uden huller i t\u00e6nderne.<\/em><\/span>13<\/sup><\/a><\/span><\/span><\/p>\n Bevarede tands\u00e6t fra denne periode i udstillinger p\u00e5 museer synes altid at have en ensartet og n\u00e6rmest perfekt perler\u00e6kke af t\u00e6nder inklusive visdomst\u00e6nderne og uden trangstilling (sk\u00e6ve t\u00e6nder) \u2013 helt i tr\u00e5d med det generelt perfekte m\u00f8nster for legemsudvikling Dr. Price dokumenterede blandt naturfolk mange steder i verden godt 7.000 \u00e5r senere.<\/p>\n Ud over at have veludviklede legemer, levede disse mennesker sandsynligvis i en tilstand af h\u00f8j immunitet \u2013 ellers ville de ikke have beholdt deres t\u00e6nder hele livet. I hvor h\u00f8j grad danske fagfolk er enige p\u00e5 dette omr\u00e5de st\u00e5r mig ikke helt klart, men vores forf\u00e6dre p\u00e5 det tidspunkt brugte efter resultaterne at d\u00f8mme uden tvivl de midler (madvarer), de havde til r\u00e5dighed, p\u00e5 en klog m\u00e5de, der forebyggede huller i t\u00e6nderne ved selektivt udvalg af naturlig mad, en metode der er veldokumenteret af Dr. Price (ingen af de indf\u00f8dte folk, han bes\u00f8gte, brugte tandb\u00f8rster!).<\/p>\n Som om naturens lov p\u00e5 en eller anden m\u00e5de var blevet overtr\u00e5dt, synes degenerative sygdomme og mindre god legemsudvikling at v\u00e6re blevet mere almindelig med fremkomsten af tamdyr\/husdyr og landbrug i Danmark.<\/span>14<\/sup><\/a><\/span><\/span>15<\/sup><\/a><\/span><\/span><\/p>\n Jf. den dokumentation om naturfolk, som Dr. Price har lagt frem, kan man med rimelighed fremf\u00f8re det argument, at vi gik ind i en ny kulturperiode, hvor vores forst\u00e5else af, hvordan man trives i pagt med naturen, forringedes.<\/p>\n I det omfang iagttagelsen holder vand, kan den ogs\u00e5 give et fingerpeg om, i hvilken retning fremtidige bestr\u00e6belser p\u00e5 at g\u00f8re en ende p\u00e5 den elendighed, som livsstilssygdomme for\u00e5rsager, m\u00e5ske vil b\u00e6re frugt.<\/p>\n Moderne landbrug med um\u00e5deholden ressourceudnyttelse og liden hensyntagen til negative virkninger for kommende generationer vil n\u00e6ppe kvalificere som b\u00e6redygtig l\u00f8sning, desv\u00e6rre. Men hvad kan vi s\u00e6tte i stedet? Kunne vi overveje alternativer fra vores f\u00e6lles fortid?<\/p>\n Forvaltning af landomr\u00e5der blandt oprindelige folk i f.eks. Californien kan koges ind til det at passe<\/em> fremfor at pl\u00f8je<\/em> jorden. Det er en gennempr\u00f8vet metode til optimering af dyre- og plantelivet, der tillader naturen at udfolde sit fulde potentiale gennem afbalanceret \u00f8kologi.<\/p>\n Da de f\u00f8rste europ\u00e6ere ankom til Amerika, Australien og sandsynligvis mange andre steder, fandt de en bugnende overflod af flora og fauna. Dette var efter alt at d\u00f8mme det h\u00e5ndgribelige resultat af de indf\u00f8dtes bevidste indsats for at forvalte den naturlige plantev\u00e6kst og sunde dyrebestande.<\/span><\/span>16<\/sup><\/a><\/span><\/span><\/span>17<\/sup><\/a><\/span><\/span><\/p>\n Traditionelle rendriftssamer i det nordlige Skandinavien bruger ordet naturbeta<\/em> til at beskrive rensdyrenes foder. I min forst\u00e5else kendetegner ordet udelukkende den naturligt tilg\u00e6ngelige f\u00f8de for rensdyrene i l\u00f8bet af \u00e5ret. Adgang til denne f\u00f8de er som bekendt grunden til, at samerne flytter rensdyrene op i h\u00f8jfjeldet om sommeren og ned i de lavereliggende skove om vinteren.<\/p>\n Til sammenligning giver vores moderne f\u00f8devareproduktionsmetoder os mulighed for at spise f\u00f8devarer, der normalt ville v\u00e6re utilg\u00e6ngelige af s\u00e6sonbestemte eller geografiske \u00e5rsager, men s\u00e5danne f\u00f8devarer vil af naturlige \u00e5rsager formentlig have forringet n\u00e6ringskvalitet.<\/span><\/p>\n For mig er det indlysende, at v\u00e6rdien af naturbeta<\/em> g\u00e6lder enhver art, tamdyr eller vildt, inklusive os mennesker. De schweiziske bjergboere p\u00e5 Dr. Prices tid vidste udm\u00e6rket, hvad naturbeta bet\u00f8d for kvaliteten af deres m\u00e6lkeprodukter. Det samme vidste og ved Masaierne i Afrika og mange andre naturfolk verden over.<\/span><\/p>\n I de \u00e6ldste tider havde Danmark generelt h\u00f8j biodiversitet, hvilket ses ved tilstedev\u00e6relsen af n\u00f8glearter \u2013 de store pattedyr som for eksempel urokse, bison, elg og bj\u00f8rn. I min forst\u00e5else af Dr. Prices observationer er dette en klar indikation af \u00f8kologisk balance, hvilket i h\u00f8j grad ogs\u00e5 var g\u00e6ldende for de \u00f8kosystemer, der var hjemsted for de indf\u00f8dte folkeslag, han bes\u00f8gte. En integreret tilgang til \u00f8kologisk forvaltning, der respekterer naturens lov, ville ogs\u00e5 i vore dage give plante- og dyrelivet (inklusive os mennesker) forbedrede chancer for succes.<\/p>\n Sir Winston Churchill sagde efter sigende engang \u201dMennesker snubler lejlighedsvis over sandheden, men de fleste rejser sig op og skynder sig videre, som om intet var h\u00e6ndt.\u201d Efter min beskedne mening giver de unders\u00f8gte data klart anledning til at stille sp\u00f8rgsm\u00e5let, om vi virkelig vil forts\u00e6tte med bind for \u00f8jnene mod Antropoc\u00e6n-epokens sjette masseudd\u00f8en af dyrearter, eller om bevidste ledere og politikere vil tr\u00e6de frem og handle p\u00e5 ansvarlig vis for at overholde naturens lov og \u00e5rstidernes cyklus?<\/p>\n Det er afg\u00f8rende for vores egen s\u00e5vel som for planetens skyld, at vi igen kommer rundt om at leve b\u00e6redygtigt i et velfungerende \u00f8kosystem, hvor livsrytmen svinder og tiltager i takt med \u00e5rstiderne \u2013 et velkendt f\u00e6nomen blandt naturfolk.<\/p>\n Nogle vil m\u00e5ske h\u00e6vde, at vi udvikler en uholdbar situation med overforbrug af de forh\u00e5ndenv\u00e6rende ressourcer, n\u00e5r flere og flere mennesker n\u00e5r en h\u00f8j alder i livet. Men hvad der mere end noget andet dr\u00e6ner os som samfund, er velsagtens, at s\u00e5 mange mennesker f\u00e5r behov for at blive taget h\u00e5nd om af vores sundhedsv\u00e6sen.<\/p>\n De \u201dgode nyheder\u201d, som Dr. Price dokumenterede til fulde, er, at mennesker, der lever i pagt med naturens lov, er i stand til at \u00e6ldes med et st\u00e6rkt og godt helbred. Det er m\u00e5ske endda et af de vigtigste m\u00e5l for vores bruttonationallykke, vi b\u00f8r str\u00e6be efter.<\/p>\n Vi bliver mere og mere specialiserede i at h\u00e5ndtere et stadigt stigende antal diagnosticerede sygdomme. M\u00e5ske er det p\u00e5 tide at tilvejebringe de ern\u00e6ringsm\u00e6ssige foruds\u00e6tninger for naturlig sundhed, som vores forf\u00e6dre havde. For at det kan ske, skal vi \u00e6re naturens \u00e5rstider. Et varieret, s\u00e6sonbestemt sortiment af levnedsmidler spr\u00e6ngfyldt med n\u00e6ring er potentielt tilg\u00e6ngeligt for os, og vores samfundsstruktur burde afspejle dette forhold.<\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”4.16″ custom_padding=”0px||0px|||” global_colors_info=”{}”][et_pb_row _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.16″ custom_margin=”-15px|||||” link_option_url=”https:\/\/price-pottenger.org\/journal_article\/dr-weston-a-price-revisited-new-data-from-denmark-reaffirms-natures-wisdom\/” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Oprindelige kulturer er ofte kendetegnet ved den plads og betydning, som naturligt tilfalder \u00e6ldre med v\u00e6rdifuld erfaring optjent gennem et helt liv. Forfatter og filmskaber Jens Bjerre har indsigtsfuldt udtrykt hele denne problematik i forordet til den danske overs\u00e6ttelse af Ern\u00e6ring og fysisk degeneration<\/em><\/a>:<\/p>\n \u201cHvordan er vi kommet til denne tilstand af degeneration? Svaret er: Vi er kommet for langt fra naturens ern\u00e6ringsprincip p\u00e5 grund af den dominerende livsstil, som kv\u00e6ler de naturlige instinkter for samfundsm\u00e6ssig eksistens.\u201d<\/span>18<\/sup><\/a><\/span>.<\/span> Han blev bl.a. k\u00e5ret som \u00c5rets foredragsholder p\u00e5 Harvard University i 1950’erne, og herhjemme var han s\u00e5m\u00e6nd ridder af Dannebrog.<\/span><\/p>\n Denne ene s\u00e6tning f\u00f8jede yderligere dimension til min egen forst\u00e5else af den l\u00e6re, Dr. Price videregav fra naturfolk i hele verden. Vi moderne mennesker har udviklet os til en meget dominerende art, der underordner mangt og meget vores “s\u00e5kaldt” rationelle sind, men vi kan ikke overliste naturen og som konsekvens lider vi.<\/p>\n Oren Lyons, Faithkeeper fra Haudenosaunee (Irokeserforbundet De Seks Nationer<\/em>), har meget passende udtrykt det p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de:<\/p>\n \u201dHvis du s\u00e6tter sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved loven, og du tror, du vil kunne \u00e6ndre loven, s\u00e5 er du d\u00f8mt til nederlag, og i det nederlag vil der v\u00e6re masser af smerte, for naturens lov har ingen n\u00e5de. Den er kun lov.\u201d<\/span>19<\/sup><\/a><\/span><\/span><\/p>\n Udtrykket \u201dlivsstilssygdomme\u201d fremmer en noget uskyldig klingende opfattelse af degenerative lidelser. Imidlertid synes det moderne samfund endnu ikke fuldt ud klar over, at vi er n\u00f8dt<\/em> til<\/em> at \u00e6ndre vores livsstil for at overvinde vores aktuelle sundhedskrise.<\/p>\n De naturfolk Dr. Price bes\u00f8gte, havde uden tvivl en autentisk \u00e5ndelig overbevisning og praksis, hvilket resulterede i en dybf\u00f8lt respekt for alt liv. Som minimum b\u00f8r denne respekt efter min mening genvindes, for at vi kan opn\u00e5 succes.<\/p>\n Dr. Prices beretning om naturfolk i hele verden er i min optik stadig en vigtig referenceramme for, hvad der skaber et st\u00e6rkt helbred. I en s\u00e5dan bestr\u00e6belse er det vigtigt bevidst at anerkende oprindelig visdom og traditioner, der er videregivet os fra vores forf\u00e6dre. Stumper af vidnesbyrd pr\u00e6senteret i denne artikel bekr\u00e6fter, at livsstilssygdomme som moderne f\u00e6nomen betragtet i yderste konsekvens blot er udtryk for ikke at overholde naturens lov.<\/p>\n P\u00e5 basis af omfattende videnskabelig forskning argumenterede Dr. Price overbevisende for, at fysisk fuldkommenhed og immunitet mod livsstilssygdomme er mulig for alle \u2013 uanset om man har en landbrugs-, hyrde- eller j\u00e6ger-samler tilgang til livet, forudsat vores livsf\u00f8relse og kost lader os optage tilstr\u00e6kkeligt med n\u00e6ringsstoffer, inklusive rigeligt med fedtopl\u00f8selige vitaminer m.m. Dansk statistik og s\u00e6dvane mere end antyder, at Dr. Prices argumenter stadig holder vand den dag i dag.<\/p>\n At opn\u00e5 fysisk immunitet for hele menneskeheden (og alle andre v\u00e6sener for den sags skyld) vil v\u00e6re et h\u00f8jt m\u00e5l at s\u00e6tte sig, men vi b\u00f8r under ingen omst\u00e6ndigheder vige tilbage for den tankev\u00e6kkende udfordring foran os, det er at l\u00e6re af naturen og \u00e5rstidernes skiften. For at modvirke det moderne samfunds destruktive tsunami har vi al den n\u00f8dvendige visdom til r\u00e5dighed; vi beh\u00f8ver \u201dblot\u201d integrere og anvende den.<\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.16″ custom_margin=”||18px|||” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Denne artikel blev f\u00f8rst bragt i Price-Pottenger Nutrition Foundation’s vinterudgave af tidsskriftet\u00a0<\/em>Journal of Health & Healing<\/a> (Vol. 43, No. 3)<\/a>.\u00a0<\/span><\/em><\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”4.16″ custom_margin=”||-61px|||” custom_padding=”74px|||||” global_colors_info=”{}”][et_pb_row _builder_version=”4.16″ custom_margin=”-39px|auto||auto||” custom_padding=”6px|||||” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.16″ global_colors_info=”{}”][et_pb_code _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]D\u00d8DELIGHED AF HJERTE-KAR-SYGDOMME OG LUNGEBET\u00c6NDELSE I DANMARK<\/h2>\n
MORTALITET OG N\u00c6RINGSDATA FRA DR. PRICES FORSKNING<\/h2>\n
OPRINDELIGE JAGTMETODER<\/h2>\n
S\u00c6SONUDSVINGNING I D\u00d8DSFALD AF ALLE \u00c5RSAGER <\/h2>\n
F\u00d8DSELSTAL P\u00c5VIRKET AF \u00c5RSTIDERNES SKIFTEN<\/h2>\n
SPONTANE ABORTER<\/h2>\n
FORTOLKNINGER AF DE DANSKE DATA<\/h2>\n
HVORDAN KAN VI LEVE I PAGT MED NATUREN?<\/h2>\n
HVAD DE \u00c6LDRE L\u00c6RTE OS<\/h1>\n